Rentefradrag og råderum skal betale ny boligskat

Regeringen løfter sløret for, hvor den vil finde pengene til et nyt boligskattesystem.

Regeringen foreslår at lade et gradvist lavere rentefradrag og penge fra statskassen betale et nyt boligskattesystem.
 
Og så vil regeringen forpligte de øvrige partier i en aftale til at finde nye penge til råderummet gennem nye - uspecificerede - reformer.

Sænkelsen af rentefradraget skal i gennemsnit finansiere 1,7 milliarder kroner af det nye boligskattesystem hvert år fra 2018 til 2025.

Derudover skal det finansielle råderum - altså de penge, staten har at gøre godt med - i gennemsnit levere 2,4 milliarder kroner årligt i perioden.
 
Sådan lyder regeringens finansieringsudspil til de igangværende forhandlinger om boligskatten.
 
Regeringens boligskatteudspil koster 32 milliarder kroner. Ifølge regeringens finansieringsudspil bliver 13,3 milliarder kroner hentet via rentefradrag, mens 19,2 milliarder kroner kommer fra eksisterende råderum.
 
Rentefradraget skal gradvist reduceres fra 2021. Det første år vil regeringen reducere skatteværdien af rentefradraget med cirka to procentpoint. 
 
Derefter skal den yderligere reduceres med cirka et procentpoint årligt fra 2022 til 2024.
 
Samtidig ønsker regeringen at forpligte de øvrige partier i en aftale til at "genetablere råderummet gennem fremtidige reformer":
 
- Det er fornuftigt at udnytte råderummet til hurtigt at fjerne utrygheden for boligejerne, siger finansminister Kristian Jensen (V) i en pressemeddelelse.
 
- Men regeringen har også andre prioriteter, og derfor vil vi arbejde målrettet med at gennemføre reformer, der kan genetablere råderummet. Og det forventer vi, at de øvrige parter i forhandlingerne vil være med til.
 
Regeringen vil med aftalen fastfryse boligejernes grundskyld og give sikkerhed for, at ingen boligejere skal betale mere ejendomsskat, end de allerede gør.
 
Både Dansk Folkeparti og De Radikale er åbne for at se på rentefradraget for at finde penge til lavere boligskat. Socialdemokratiet har endnu ikke forholdt sig til forslaget.
 
Rentefradraget kan ikke bruges som finansieringskilde i de første år. Det er nemlig aftalt i den gældende skattereform, at både boligskattestop og rentefradrag skal være uændret frem til 2020.
 
Derfor skal det nye boligskattesystem heller ikke træde i kraft før 2021.
 
Partierne er indkaldt til næste forhandlingsmøde om boligskattesystemet torsdag i Finansministeriet. 
 
FAKTA: Regeringen vil sænke rentefradraget 5 procentpoint
Størstedelen af de 32,5 milliarder, regeringen skal finde frem til 2025, kommer fra det såkaldte råderum. Men størstedelen af finansieringen af de 32,5 milliarder kroner, som regeringens forslag koster, hvis man lægger alle årene 2018-2025 sammen, skal komme fra ikke nærmere angivne reformer.
 
Det såkaldte finanspolitiske råderum skal nemlig bidrage med 19,2 milliarder kroner lagt sammen over alle årene. Og de penge vil regeringen have partierne til at love at finde gennem endnu ikke kendte reformer.
 
Det fremgår af regeringens udspil til finansiering:
 
* Den øvrige finansiering vil regeringen finde ved at begrænse skatteydernes muligheder for at trække renteudgifter fra i skat. Det vil især ramme boligejere, men renteudgifter til eksempelvis billån tæller også med.
 
* Skatteværdien af rentefradraget skal sættes ned med to procentpoint i 2021, ud over hvad der allerede er planlagt. I årene 2022 til 2024 skal fradraget sænkes med et procentpoint årligt. 
 
* Det vil sige en samlet nedsættelse på fem procentpoint efter 2021. Dermed vil skatteværdien af rentefradraget været 28 procent for renteudgifter op til 50.000 kroner per person.
 
* Det skal sammenlignes med en skatteværdi på 33 procent med de nuværende regler.
 
* For renteudgifter over 50.000 kroner per person vil skatteværdien af rentefradraget være cirka 20 procent.
 
* Til sammenligning vil skatteværdien af rentefradraget være 25 procent for renteudgifter over 50.000 kroner, hvis man holder fast i de nuværende regler, hvor det allerede er aftalt, at rentefradraget skal reduceres gradvist de kommende år.
 
Kilde: Finansministeriet.
/ritzau/
Emneord: Økonomisk råderum, Boligskat, Renter, Rentefradrag, Reformer, Ejendomsværdiskat, Ejendomsvurderinger, Ny regering, Kristian Jensen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også