Resistente superbakterier kan medføre massedød om få år

Ti millioner mennesker kan dø hvert år fra 2050 og fremover, medmindre kamp mod resistente bakterier optrappes.

Ti millioner mennesker kan dø hvert år fra 2050 og fremover, medmindre der opnås enighed om gennemgribende globale forandringer i kampen mod stadigt mere resistente bakterier.

Bakterierne kan ikke bekæmpes med antibiotika, advarer en ny rapport, som er udarbejdet efter ønske fra den britiske regering. 

Rapporten om "superbakterier" advarer om, at små sår og almindelige infektioner kan blive dødelige, når bakterierne er resistente over for penicillin.

- Superbakterier vil slå nogen ihjel hver tredje sekund i 2050, hvis verden ikke handler nu, hedder det i den opsigtsvækkende og indflydelsesrige rapport, som nogle mener ikke går langt nok med de fremsatte advarsler.


- Det er nødvendigt at erkende proportionerne i denne økonomiske og sikkerhedsmæssige trussel, og det er nødvendigt, at regeringsledere har fokus på det, skriver økonomen Jim O'Neill.

Han har ledet undersøgelserne, der ligger til grund for rapporten.

- Den overdrevne anvendelse af antibiotika bør reduceres ved at skære ned på de store mængder af medicin, som gives til dyr i landbruget og ved at forbedre diagnoser.

Rapporten efterlyser også en global kampagne, som oplyser om problemerne. 

- Samtidig bør forskere opfordres til at udvikle ny antibiotika gennem en global forskningsfond, og de, der udviklet nye former for antibiotiske bør belønnes, hedder det videre.

Det anslås, at omkostningerne ved de foreslåede foranstaltninger bliver på omkring 35,6 milliarder euro (omkring 265 milliarder kroner).

- Hvis det voksende problem ikke håndteres nu, bliver omkostningerne langt større, hedder det.

- Regeringer vil komme til at stå over for regningen "før eller siden".

O'Neill fremhæver, at en million mennesker er døde på grund af resistente bakterier siden midten af 2014, hvor undersøgelserne til rapporten blev indledt. 

Verdenssundhedsorganisationen WHO har allerede advaret om, at resistente bakterier kan medføre en tilbagevenden til en "præ-antibiotisk æra", hvor millioner af mennesker døde under pandemier, hvor der ikke var medicin til at hjælpe dem.

/ritzau/AFP 

Emneord: Multiresistente bakterier, Resistens, Bakterier, Antibiotika, Forebyggelse, Superbakterier
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 19.05.16 Gitte H.
    Præ-antibiotisk æra

    Har vi ikke godt vidst det her længe? Men bare lukket øjnene - ligesom medicinalvirksomhederne "har fået lov til" at undlade at forske yderligere heri, fordi det ikke har været et økonomisk lukrativt område. Og læger "har fået lov" til at være eftergivende ift. at udskrive recept efter recept på penicillin, uden nogen greb ind for alvor. Men for de globale ledere måske meget godt - vi er jo også for mange mennesker på jordkloden ... Og så også et hurra for markedskræfternes kortsigtede måde at virke på og hvordan den overruler og negligerer fornuftig konsekvensberegning og fremskrivning af udviklinger, her på området for bakterier og deres resistens, hvor det jo naturligvis måtte ende sådan, som selv lægfolk kunne forudse

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også