Ressourceforløb bragte kun 14 i beskæftigelse

Velfærd

22/09/2015 11:25

Suleman Haider

Ud af 609 afsluttede ressourceforløb er kun 14 personer kommet i arbejde to år efter reformens start. "Svært at få øje på den umiddelbare succes," vurderer tænketank, mens jobcentrerne også forventede bedre resultater på beskæftigelsen.

14 personer i beskæftigelse. Sådan lyder det foreløbige resultat to år efter at den omdiskuterede reform af førtidspensionen trådte i kraft i januar 2013.

Reformen bestod bl.a. af et krav om, at personer med nedsat arbejdsevne skulle gennemgå et såkaldt ressourceforløb, før de fik mulighed for at komme på førtidspension. Ressourceforløbenes klare mål er at "forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse."

Men nye beregninger foretaget af Agenda viser, at ud af 609 afsluttede ressourceforløb, er kun 14 personer endt i ustøttet arbejde seks måneder efter forløbets udgang. Ud af de 609 er 314 endt direkte på førtidspension, mens 84 er kommet i de offentligt støttede fleksjob. Ingen er startet på en uddannelse.

Jobcentre: Burde se beskæftigelseseffekt

Ifølge Agendas tal er Odense jobcenter med 28 afsluttede ressourceforløb dem med størst erfaring på området. Her havde man håbet på flere i beskæftigelse: 

”Ud fra en beskæftigelsesbetragtning ærgrer det mig, at vi ikke ser flere i arbejde, da det jo var et klart mål med reformen,” melder Søren Thorsager, områdechef i Odense Kommunes jobrehabilitering.

Også på jobcenteret i Odsherred ligger resultaterne på beskæftigelsen lavere end forventet. Det fortæller arbejdsmarkedschef Jens Højlund:

"Man burde efter to år se nogle resultater på beskæftigelsen, for man kommer kun i ressourceforløb, hvis man har en arbejdsevne i et eller andet omfang."

Ressourceforløbet, som varer et til fem år, skal give borgerne en mere helhedsorienteret indsats, hvor tværfaglige rehabiliteringsteams sætter mål og giver både beskæftigelsestilbud samt tilbud af mere social og sundhedsmæssig karakter.

Han uddyber:

"En del af øvelsen for nogle af borgerne er at give dem værktøjer til at håndtere deres sygdom, så de kan passe ind på en arbejdsplads. Særligt for den gruppe kunne man godt have håbet på en højere beskæftigelseseffekt."

Kraka: Reformen flytter folk rundt

Også i tænketanken Kraka ser man skeptisk på de lave beskæftigelsestal:

"Når målet er at få flere i beskæftigelse, så er det svært at få øje på den umiddelbare succes," vurderer forskningschef Kristian Thor Jakobsen.

Da reformen blev vedtaget i 2012 var det med en forventning om at ændringerne i fleksjob og de nye ressourceforløb ville bringe 2.300 flere i beskæftigelse i 2020. Her ville den forventede udgift til ressourceforløbene være 1,2 mia. kr., mens de offentlige kasser samlet set ville blive 240 mio. kr. rigere.

Ifølge Kristian Thor Jakobsen kunne de lave beskæftigelsestal godt tyde på, at det ikke er lykkedes for reformen at få flere i reel beskæftigelse:

"Langt de fleste er stadig på en form for offentlig forsørgelse. Man får indtrykket af, at reformen indtil videre blot har flyttet folk rundt i det offentlige system."

Han tilføjer, at man skal tage højde for, at der er tale om de mennesker, der er allermest på kanten af arbejdsmarkedet og derfor også dyrest at bringe i beskæftigelse. Men:

"På længere sigt skal beskæftigelsen formentlig markant højere op, hvis reformen skal kunne indfri målene på beskæftigelsesområdet."

Ressourceforløb er en investering

I Odense kommune mener man ikke, at man kan se reformen som en spareøvelse. Forløbene har i Søren Thorsagers mening været med til at sikre et mere sammenhængende liv for borgerne:

"Vi ser på ingen måde ressourceforløbet som en måde at spare penge på. I vores perspektiv er forløbene jo ret omkostningsfulde, da man skal have store teams ind over den enkelte borger og møde med sagsbehandler mindst seks gange årligt. Så for os er det en investering," siger Søren Thorsager.

Lav motivation til at komme i job

En del af forklaringen på de lave beskæftigelsesresultater skal måske findes i motivationen blandt deltagerne på ressourceforløb. En rundspørge foretaget af Kommunernes Landsforening, KL, viste i foråret, at hver anden kommune vurderer, at umotiverede borgere udgør en ’stor’ eller ’meget stor’ udfordring i bestræbelserne på at leve op til intentionen i ressourceforløbet.

"Mange borgere har været på offentlige ydelser i årevis og har en forventning om, at de skal have førtidspension, og da kan borgeren mere opfatte kommunen som en forhindring mod målet end en hjælp til at komme i beskæftigelse," lyder forklaringen fra kontorchef i KL Niels Arendt.

Mens han håber og forventer bedre tal for beskæftigelse, så hæfter Niels Arendt sig dog ved, at reformen indtil videre er lykkedes med at få færre på førtidspension. Han henviser til tal fra KL, der viser at antallet af borgere på førtidspension er faldet med 19.197 fra november 2011 til november 2014. Til gengæld er antallet af danskere på ressourceforløb og fleksjob i samme periode steget med hhv. 7.781 og 7.748.

"Vejen til beskæftigelse er snørklet og lang for disse mennesker og afhænger af de individuelle forløb," fortæller Niels Arendt og opfordrer derfor til, at man ser tiden an, før man vurderer den endelige effekt af reformen.

Ressourceforløb ingen mirakelkur

Da der for mange er lang vej til beskæftigelse, skal man altså ikke fra politisk side forvente mirakler på beskæftigelsen af disse grupper, fortæller Jens Højlund:

"Vi har at gøre med mennesker, der er meget langt fra arbejdsmarkedet og vores væsentligste opgave med ressourceforløbene er at afdække en arbejdsevne, så borgerne kommer tilbage på arbejdsmarkedet i stedet for på førtidspension. Men der er altså rigtigt langt derfra til at få disse mennesker i ustøttet beskæftigelse."

Han nikker genkendende til problemet med motivation, men påpeger også at ressourceforløbene fra start af er fastsat til ét til fem år.

"Vi skal derfor heller ikke male fanden på væggen og komme med endelige konklusioner. Vi forventer at se flere positive resultater på længere sigt."

Sådan har vi gjort

Analysen er lavet ud fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og omhandler ressourceforløb, der er blevet afsluttet i årene 2013 og 2014. Et forløb er vurderet som afsluttet, hvis en person i fire sammenhængende uger ikke længere er på ressourceforløb. Skulle personen efterfølgende påbegynde et nyt ressourceforløb, er denne udeladt af analysen.

Personens forsørgelsesgrundlag er fundet som et punktnedslag 26 uger efter, at personen afsluttede ressourceforløbet. En person er defineret i beskæftigelse, hvis denne ikke har modtaget en offentlig ydelse i ugen og samtidig har en lønindkomst ifølge eIndkomst-registeret.

 

Mest Læste

Annonce