S: Arbejdsgivere skal betale del af sundhedsløft

Der skal både være råd til flere sygeplejersker, nye nærhospitaler og mindre brugerbetaling, og arbejdsgiverne skal bidrage, mener Socialdemokraterne.

Mere tid, mere nærhed og mere lighed. 1000 flere sygeplejersker, patientansvarlige læger, nærhospitaler og flere praktikpladser til sosu-assistenter.

Ambitioner er der nok af i det sundhedsudspil, Socialdemokratiet præsenterede fredag. Samlet set vurderer partiet, at det vil koste cirka 1,25 milliarder kroner om året at indføre. 

Men hvor skal pengene komme fra? Det har Ritzau spurgt partiformand Mette Frederiksen (S) om.

- Vi har to finansieringskilder: For det første siger vi, at vi de kommende år ikke vil give skattelettelser. Når vi ikke vil det, så har vi råd til at bruge flere penge på velfærd i det økonomiske råderum, der allerede er etableret.

- For det andet siger vi, at den periode, hvor arbejdsgivere skal medfinansiere, at deres medarbejdere er på sygedagpenge, skal udvides fra 30 til 40 dage, forklarer hun.

Følg sundhedsdebatten

Vi samler de væsentlige historier fra sundhedsområdet lige her. 

Vær med i temaet - bliv redaktør på DenOffentlige. Skriv til os for at høre mere

Ifølge Socialdemokratiet vil det kunne give et provenu på op mod en halv milliard kroner, hvis arbejdsgiverne i højere grad er med til at betale, når deres ansatte er syge.

Der er dog et væsentligt men i det tal. Det omfatter nemlig både private og offentlige arbejdsgivere. Og offentligt ansatte har generelt et højere sygefravær end privat ansatte.

Dermed risikerer man, at pengene i virkeligheden bliver taget op af en anden offentlig kasse for at betale for udgifter i sundhedsvæsnet.

Det ønsker Mette Frederiksen ikke.

- Så må vi sørge for, at det ikke forsvinder fra en anden kommunal kasse efterfølgende, fastslår hun.

Spørgsmål: Det lyder svært. Har I noget bud på hvordan man gør det? 

- Men det er jo ikke sværere, end at der i dag gælder 30 dage. Den økonomi, der er der, indregnes jo i både regeringens økonomiske politik og i vores. Nu udvider vi det bare fra 30 til 40 dage.

- I øvrigt er det foreslået af regeringen selv i en forhandling, vi havde på et tidspunkt. Der ville de udvide den arbejdsgiverbetalte sygedagpengefinansiering med nogle ekstra dage. 

- Der har vi så lagt nogle ekstra oveni. Så det er faktisk med inspiration fra Kristian Jensen (finansminister fra Venstre, red.) at vi gør det her, siger Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen oplyser i øvrigt, at målsætningen om de 1000 ekstra sygeplejersker skal ses i forhold til, hvor mange sygeplejersker, der er ansat på det tidspunkt, hvor S eventuelt måtte overtage regeringsmagten.

Til spørgsmålet om, hvornår der så skal være ansat 1000 ekstra sygeplejersker, svarer hun, at det skal ske, så hurtigt som de kan.

/ritzau/

Emneord: Socialdemokraterne, Mette Frederiksen, Sundhedsområdet, Regionerne, Sundhedspolitik, Sygeplejersker, Sygedagpenge, 151018
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 25.06.19 Sundhed
    EU-guld til sund erhvervsklynge

    Danmark er førende inden for samarbejde mellem erhvervsliv og det offentlige, når der skal udvikles ny teknologi. Flere danske klyngeorganisationer har modtaget EU-kommissionens guldcertifikat for at fremme sundhed gennem samarbejde.

  • 02.06.19 Sundhed
    Mange er uden arbejde fem år efter hjernerystelsen

    En tilsyneladende banal hjernerystelse kan få langvarige konsekvenser – patienter med vedvarende smerter har nemlig markant større risiko for, at de fem år efter enten er arbejdsløse eller på førtidspension, viser ny stor undersøgelse.

  • 03.05.19 Sundhed
    Tryggere vej fra sygehus til eget hjem

    En sygeplejerske fra Lejre Kommune får nu sin faste gang på Holbæk Sygehus. Her skal hun samarbejde med indlagte borgere fra Lejre Kommune, deres pårørende og sygehusets personale. Målet er at gøre det tryggere at vende hjem efter indlæggelsen.

  • 23.04.19 Sundhed
    Skovhus Privathospital bliver landsdækkende

    Danmarks største psykiatriske privathospital Skovhus Privathospital mærker stigende efterspørgsel på behandling og udredning fra patienter i hele landet. Derfor åbner hospitalet nu en klinik på Fyn og en i Aalborg.

  • 27.03.19 Infrastruktur
    Regeringen og DF: Kommuner skal overtage al kollektiv trafik

    Kommunerne overtager ansvaret for den regionale trafik som følge af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om en sundhedsreform. Dermed bliver organiseringen af den lokale og regionale trafik forenklet, og beslutningerne træffes tættere på borgerne.