Sådan bryder vi fødekæden til bandemiljøerne

Fokus skal rettes mod kommunerne, når bandekonflikten på sigt skal løses. Sådan lyder vurderingen hos landsorganisationen LOS – De private sociale tilbud.

Det er ikke kun i Justitsministeriet, hos politiet eller på gaden, at bandekonflikten skal løses. På den lange bane skal den løses i kommunerne. Det er det lange seje socialarbejde, som skal til. Og her har de private sociale tilbud noget at byde ind med, gør landsorganisationen LOS i al stilfærdighed opmærksom på.

LOS er udgiver på DenOffentlige

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud - deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs mere fra LOS lige her.

”Vores medlemsvirksomheder besidder højt specialiseret ekspertise og bidrager med diversitet i steder, tilbud og programmer, som kan skræddersys og sættes ind med kort varsel i forhold til bekymringsbørn, unge og voksne,” fortæller Michael Graatang, direktør i LOS.

 
København under beskydning
 
I denne tid, hvor bandekonflikten i København måske er på sit højeste, er der stor fokus på at stoppe vildfarende kugler og blodsudgydelser på indre og ydre Nørrebro. Løsningsmodellen er på dette kritiske tidspunkt overvejende mere politi, synligere politi, frigivelse af ressourcer til politiet o.l., jf. regeringens seneste tiltag. Målet er klart: Borgerne skal igen kunne færdes frit og uden risiko for at havne på hospitalets akutmodtagelse og traumecenter efter mødet med kugler på afveje. 
 
”Politiet er bestemt dygtige og arbejder hårdt på at inddæmme problemerne, så det københavnske lokalsamfund igen kan reguleres gennem lov og orden. Blikket er rettet mod den korte bane. På kort sigt. Og det er også helt nødvendigt,” siger Michael Graatang. Han slår til lyd for, at der er brug for en 360 graders indsats på den lange bane med mindre fokus på politi og større fokus på en specialiseret socialpædagogisk indsats.
 
På den lange bane – ”fødekæden skal knækkes”
 
En ting er den verserende konflikt blandt nuværende bandeledere, bandemedlemmer og bandegrupperinger. Den er alvorligt i sig selv og kræver sit fokus her og nu. En anden ting er, at der netop nu, mens der er en manifest konflikt, erfaringsmæssigt sker en tiltrækning og rekruttering af nye unge mennesker til bandemiljøerne. 
Justitsministeriets forskningskontor udarbejdede i 2016 en analyse af gennemstrømningen af personer i rocker- og bandemiljøerne i Danmark baseret på registreringer i Politiets Efterforskningsstøtte Database fra 2009-2016. Undersøgelsen indikerer, at bandemiljøet reagerer med ekspansion i forbindelse med voldelige konfrontationer. 
 
Det er blandt andet det maskuline fællesskab, som tiltrækker de unge til bandemiljøet. 
 
Poul Kellberg, leder af Comeback Industries, fortæller: ”De unge mænd tiltrækkes af maskulinitet, direkte tale – blandt andet vold – og fællesskabet. De 14-25-årige unge mennesker, jeg har arbejdet med gennem tiden, har brug for fællesskab og tiltrækkes af de her lidt farlige og spændende miljøer.” Comeback er en socialøkonomisk virksomhed, som samarbejder med kommuner omkring København. Ud over at være uddannet pædagog har Poul Kellberg også en diplomuddannelse i Kriminologi.
 
I 2016 var der registreret i alt 1.396 personer med tilknytning til rocker- eller bandemiljøerne i Danmark. Cirka to tredjedel var rockere, og en tredjedel var bandemedlemmer. Denne fordeling har været den samme i perioden 2009-2016. I alt er 2.186 personer ud af 3.332 registrerede kommet til rocker- og bandemiljøerne undervejs i undersøgelsesperioden, mens 1.936 ikke længere var registreret i april 2016.
 
Michael Graatang siger: ”Faren er, at antallet af bandemedlemmer i bedste fald stiger moderat, i værste fald eksploderer. Der er brug for at knække fødekæden til bandemiljøet. Og skal kæden knækkes, er der brug for en specialiseret og professionel indsats. Forældrene magter ikke opgaven og har måske givet op. Derfor må vi kommunerne på banen.” 
 
Han fortsætter: ”Det er ikke bare en indsats over for de unge drenge, der er brug for. Det er også over for dem, som er nummeret ældre.”
 
Han bakkes op af Poul Kellberg: ”Det er vigtigt at have fat i dem, som kan påvirke nedad – altså som har autoritet og reelt kan påvirke de unge drenge, vi taler om her. Og det kan for eksempel de ældre brødre. Hos Comeback kan vi for eksempel tilbyde unge marginaliserede mænd et velafprøvet udviklingsprogram, der bygger på fællesskabet fra gaden, men som har konstruktive værdier.”
 
På den lange bane – hjælp til exit 
 
Selv om det er de færreste, som har et livslangt tilhørsforhold til en bandegruppering, og langt de fleste af dem, som forlader miljøet, synes at gøre det ’permanent’, er der alligevel nogle, som bliver registreret af politiet igen efter en periode at have været ophørt med at være registreret. 
 
For bandemedlemmer, som bliver gen-registreret, vender 65 % tilbage til bandemiljøet, mens 35 % slutter sig til en rockergruppe, viser undersøgelsen fra Justitsministeriet. Af de 65 %, som vender tilbage til bandemiljøet, bliver 41 % medlem af en anden bandegruppering end tidligere, mens resten vender tilbage til den oprindelige gruppe. Den gennemsnitlige pause før et bandemedlems gen-registrering er knapt halvandet år, mens det er på knap 21 måneder, hvis genregistreringen sker som rocker.
Det kan være en meget vanskelig proces at forlade et fællesskab, som et rocker- eller bandemiljø, og komme ind i et andet og sundere fællesskab. Det vil ofte kræve hjælp og støtte, vurderer Michael Graatang, og her kan flere af LOS’ medlemsvirksomheder bidrage. 
 
”Senest har to af vores medlemsvirksomheder etableret og fået godkendt sikre døgnpladser eller ’safehouses’ for unge under 18 år, som er ramt af æresrelaterede konflikter. Det kan være, fordi de er truet med ”genopdragelsesrejse” til forældrenes hjemland, er udsat for massiv social kontrol, frygter for eller har oplevet vold fra familien eller bliver presset til tvangsægteskab. Det kan imidlertid også netop være unge mennesker presset af bande- eller rockermiljøer,” siger Michael Graatang.
 
Poul Kellberg uddyber: ”For de her unge mennesker er det bedre end ingenting at være i en bande. Det giver dem en identitet. Og vi skal forstå, at et bandemiljø er et identitetsskabende fællesskab. Derfor er det også vigtigt, at der bygges bro eller skabes en slags grænsefællesskaber, som gør det muligt for de unge at slippe bandemiljøerne og få et liv.”
 
”Mange af dem drømmer lige som du og jeg om et almindeligt liv, men har måske massive sociale problemer og mangler skolefaglige kompetencer, som gør det vanskeligt – for ikke at sige umuligt – kun at sætte ind med en beskæftigelsesrettet indsats. De unge har brug for en indsats, som kommer hele vejen rundt,” slutter han.
 
Fakta om bandemiljøet i København 
 
Antallet af registrerede rockere og bandemedlemmer i Københavns Politikreds har i 2016 ligget nogenlunde jævnt på 300-350 personer. I første kvartal af 2017 var der registreret 290 personer. Kilde: Københavns Kommune, juni 2017.
 
Besøg LOS' hjemmeside los.dk, find et relevant tilbud og se mere om, hvem LOS er.
 
Emneord: Bander, Bandekriminalitet, Bandeopgør, Bandemiljø, Kriminelle unge, Udsatte børn og unge, KL, Socialministeriet, Justitsministeriet, Rigspoliti, Politi, Bandekonflikt, Æresrelaterede Konflikter, LOS, Socialindsats, Rockermiljøer, Kommunernes Landsforening, Michael Graatang, Comeback Industries, Poul Kellberg, 280817
LOS på DenOffentlige.dk LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud har som mission at arbejde for at styrke medlemmernes driftsvilkår og muligheder for at gøre en positiv forskel for udsatte børn, unge og voksne i Dan...
Aktivitet: Artikler: 66 | Events: 3 | Kompetenceområder: 3

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 25.08.17 M.S. Carstens
    Og hvorfor skal det være sååå vanskeligt?

    Jo såmænd for at ellers er der ikke så mange, mange, mange fra "godhedsindustrien" der fortsat kan tjene deres livsløn på det!
    (på produktive arbejderes skattebetalte åg)

  • 25.08.17 M.S. Carstens
    Der er KUN en løsning:

    Forbyd islam i Danmark!
    Der er alle klare lovgivninger derfor i vor Grundlov!

  • 25.08.17 M.S. Carstens
    Hvordan skal kommunerne lige

    stoppe bandemiljøet, så længe der fortsat er fri overløberi, fra sikre lande, for muslimske "asylanter", der i både anden og tredje generation hylder iSlamet mere og mere?
    At det sker i KBH, på Nørrebro og i andre byer, med overvejende venstreorienterede kan vel ikke overraske nogen, men hvorfor i alverden stemmer man så på mere af slagsen?
    Modsigende? JA,
    men mon dog, for mere end 98% af folketinget hælder i dybet til den venstreorienterede side af befolkningen, for KUN sådan, kan de lefle for Merkel, EU, FN, NGO og alle de andre lukrative karriere-spring, som venter, mens Danmarks befolkning langsomt, men sikkert kvæles under det "nye" herrefolk.
    Vi har set udviklingen i Sverige, hvis nogen da elles orienterer sig fra andet end MSM, men trods alt stemmer folk "egohumanitær-godhed" så meget, at det strigelret er blevet en norm for vore politikkere:
    "Pleas iSlamet, hyt Jer selv og jeg får en fed afsked, langt væk fra Slammets indflydelse og de problemer, som følger."

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også