Lars Tvede advarer med tung ammunition om, at Vesten er ved at sande til.

Tvede advarer Vesten mod bureaukratisk tilsanding, selvtilstrækkelighed og frygt for fremtiden

Hele den vestlige verden er ved at sande til i bureaukratier, selvtilstrækkelighed og frygt for fremtiden, lyder hovedbudskabet i bogen Det Kreative Samfund, som Lars Tvede nu har fået udgivet på engelsk. Læs dette eksklusive interview med forfatteren og tænkeren, der peger på at den vestlige verden er blevet rig i kraft af kreativitet og derfor skal dyrke kreativiteten.

(dette interview er genudgivet i anledning af, at Lars Tvede netop har fået sin bog Det Kreative Samfund udgivet på engelsk. Det blev udgivet første gang i juni 2014, red.)

Trods et image som ærkeliberal og en international tilværelse som erhvervsmand og investor er Lars Tvede ikke bleg for at fremhæve socialdemokraten Mattias Tesfaye for hans bog “Kloge Hænder”. Roserne til Tesfaye faldt tilmed i liberalisternes højborg Cepos tidligere på året, og Tvede overlevede.

“Jeg har læst Mattias Tesfayes bog, og han har nogle gode pointer, som jeg er enig i, selvom vi nok ligger et stykke fra hinanden politisk,” siger Lars Tvede i eksklusivt interview med DenOffentlige.

Hans ønske er, at trække debatten i en ny retning, og Tesfayes mission passer godt med den ambition, men det vender vi tilbage til.

Mattias Tesfaye og Lars Tvede tegner nye konturer for rød og blå

Lars Tvede og Mattias Tesfaye mødte for første gang hinanden i Mediehuset DenOffentliges debatkoncept Society Zoo. Det skete efter gensidige anmeldelser af hinandens bøger, Det Kreative Samfund og Kloge Hænder.

Find interviews og deres respektive anmeldelser her.

Tvedes budskab om en ny vej for Danmark og Vesten er beskrevet i en bog, der udkom i 2014, og ligesom mange af hans tidligere bøger nu er på vej ud på det internationale marked. Der er efterspørgsel efter den danske erhvervsmand, som har slået sig op som tænker med bogen Det Kreative Samfund. En sag på 500 sider - det skulle have været 800 sider, hvis ikke forlaget havde tøjlet Tvedes fortællelyst.

“Jeg har gennemgået 200 imperiers skabelse og forfald, og kommer frem til nogle konklusioner, som er utroligt vigtige for debatten om Danmark og Europas fremtid,” siger Tvede.

Hans hovedpointe er, at den vestlige verden er blevet rig i kraft af kreativitet. Men de senere årtiers udvikling peger på, at Vesten er ved at sande til i bureaukratier, selvtilstrækkelighed og frygt for fremtiden.

Innovationen kommer fra Vesten

Han er 57, har boet de sidste tyve i Schweiz og rejser verden tynd som iværksætter, foredragsholder, og livsnyder. Det sidste halvandet år har han dedikeret til sin bog, som bringer nye vinkler til debatten om globalisering, velfærdssamfundet, offentlig sektor, social harmoni, erhvervsuddannelser og international konkurrence.

Eksempelvis konstaterer Lars Tvede, at 95 procent af den innovation, der er sket i verden nogensinde er kommet fra vestlige lande. I sin bog fremlægger han en nøje gennemgang af tidligere og nuværende forskning og analyse, der underbygger tallet. Potentialet er således enormt, men i disse år er presset ifølge forfatteren større end potentialet. Vesten er ifølge Tvede ved at drukne i en blanding af egen succes og frygt. Der er brug for fundamentale forandringer. Danskerne har baggrunden til at omstille sig til nye og mere effektive tider, mener Lars Tvede.

“Udfordringen er stor. Europa er inde i en ond cirkel, for økonomien bliver dårligere og dårligere jo større velfærdsstaterne bliver. Derfor vil nogle lande falde fra i de kommende årtiers udvikling, for man kan ikke klare sig ved - som Frankrig - at have offentlige underskud hvert eneste år i 40 år.”

DenOffentlige møder forfatteren under en kort visit i Danmark i maj måned med afsæt i hans nye bog, men også i forlængelse af en nylig debat, hvor samfundsmodellerne i Schweiz og Danmark bliver sammenlignet, og Schweiz slår markant bedre ud på stort set alle sociale, økonomiske og miljømæssige væsentlige parametre trods en offentlig sektor, der kun er godt halvt så stor og et skattetryk under det halve. Lars Tvede er ikke i tvivl. Schweiz er værd at skele til eller måske ligefrem lade sig alvorligt inspirere af.

Elektrikeren skifter pæren

“I Schweiz er skatten lav. Du betaler helt ned til 2.6 procent skat, hvis du er lavtlønnet og tjener op til 600.000 om året. Så kommer der 8 procent moms oveni, hvis du fakturerer noget arbejde. Så der kommer altså kun 10 procent oveni, hvis du udfører et stykke arbejde, som du fakturerer,” fortæller Tvede.

Her er en topleder du skal holde øje med

Hun står i spidsen for en virksomhed, der har skabt en ny bevægelse for den gode opførsel. Fundamentet er lagt med en intern tillidsreform og den landskendte Tal ordentligt-kampagne. Mød en topleder, som de kommende år vil inspirere, provokere og sætte dagsorden i samfundsdebatten. “Jeg vil være en stor leder,” erklærer hun blandt andet. 

Læs interviewet: Vi er en verden af sleepwalkers 

Denne enorme forskel fra Danmark påvirker samfundet helt ud i den praktiske hverdag.

“Hvis jeg skal have udført håndværkerarbejde i Schweiz, ringer jeg bare efter en håndværker, for det er hurtigere og reelt også billigere end hvis jeg skal lave det selv. Hvis jeg mener, at en maler eksempelvis kan gøre et stykke arbejde bare 10 procent mere effektivt end mig, så kan det jo bedre betale sig at ringe efter en maler,” fortæller Tvede.

Men økonomien er ifølge erhvervsmanden blot en enkelt ting. Effekten af sådan en samfundsindretning påvirker den sociale infrastruktur og harmoni i samfundet.

“Barrieren for samarbejde mellem mennesker er væk i et samfund som det schweiziske. Selv hvis du inviterer nogen til middag er det en fuldstændig rationel beslutning at hyre et cateringfirma til at stå for maden. Det myldrer derfor med gartnere, cateringfirmaer og håndværkere. Folk ringer sågar til elektrikeren for at få udskiftet pærer. Det er nemmere end at gå ned at lede efter den bedste og billigste. Alle bruger alle til at få udført arbejde,” forklarer han.

Effekten udebliver ikke. Schweiz udkonkurrerer Danmark på en lang række væsentlige parametre for social infrastruktur og harmoni. Meget lavere kriminalitet, mindre sort arbejde, højere andel unge, der tager en erhvervsuddannelse, den halve ledighed, veldrevet sundhedsvæsen, længere levetid, bedre skoler og universiteter, og så videre. For Lars Tvede er der ingen tvivl om gevinsterne også set med sociale øjne.

Lav skat giver social harmoni

“Det er en kolossal gevinst for harmonien i samfundet, hvor der er en stor interaktion mellem alle mennesker, uanset hvad man laver. Det giver en enorm respekt mellem mennesker. På den måde opnår man en slags socialt klister gennem det gensidige behov for hinanden, uanset evner og social status.”

Det er her Mattias Tesfayes pointer trækkes frem, for Lars Tvede bor i et land, hvor man har satset ligeværdigt på erhvervsuddannelser og akademiske grader.

“To ud af tre unge tager en erhvervsuddannelse, mens det i Danmark er en ud af fem. Så Schweiz uddanner sine borgere til den sociale harmoni,” fortæller Tvede.

Den sociale effekt er en vigtig dynamik i samfundet, mener han.

“Jeg tror man glemmer den effekt i hele debatten. Altså den sociale gevinst, der følger med. Jeg tror ikke engang Schweiz selv så, hvor smart det var, da de fastholdt det decentrale. Det sociale bliver meget betydningsfuldt. Man ser hinanden og bruger hinanden hele tiden. Det er naturligt, at der kommer nogen i dit hus og hjælper professionelt med nogle ting. Man har en sympatisk samtale med hinanden. Det virker, og det er det, man ødelægger, når velfærdsstaten hele tiden pustes større og man skruer skatterne op for at finansiere den,” påpeger Tvede.

Derfor handler debatten for erhvervsmanden om, at Danmark og danskerne må tage et opgør med den statsliggørelse og passivisering, der omfavner danskerne gennem velfærdsstaten.

Er du centralist eller decentralist?

For Lars Tvede er den politiske opdeling i højre og venstre side både forfejlet og forhistorisk. I stedet bør man skelne mellem om man tror på centralisering eller decentralisering.

Læs også: Eksklusivt interview med Anna Kirah

Bundlinjer nedbryder os og vores samfund, mener den internationalt anerkendte designantropolog Anna Kirah. Hun tror inderligt på mennesker og menneske-centreret innovation.

DenOffentlige har eksklusivt mødt den norske antropolog og innovationsekspert Anna Kirah, der er gået til kamp mod systemer, der dræber organisationer, arbejdsglæde og fantasien til at se de svar, hun mener, ligger lige foran os. 

Læs interviewet her 

“En vigtig dimension i politik er; hvor meget tror du på central styring og hvor meget tror du på decentral styring. Tanken om socialismen udspringer af af Thomas Moores bog Utopia fra 1600-tallet, men det var Karl Marx, der solgte varen nogle hundrede år senere,” som Tvede formulerer det.

“Den model kræver topstyring og bliver let til en slag fascisme. Tilsvarende var mange af verdens værste fascister faktisk tidligere selverklærede socialister. Umiddelbart kan du altså sætte fascister og kommunister på den centralistiske tænkning, og du kan desværre også sætte dem, man kalder øko-fascister der. Så har du på den anden side Schweiz med en meget lille regering og stor decentral styring. Jeg mener også vi kan placere Danmark som et decentralt land i hvert fald indtil 1960, hvor vi havde en lille regering, et skattetryk præcis som det schweiziske er i dag og sogne, der sikrede lokalsamfundets harmoni. Men siden er Danmark rykket fra at være meget decentralt til at blive et meget centralistisk samfund,” mener Tvede.

Det er her Tvede mener, Danmark har fejlet, når han tager de sidste flere tusinde års udvikling og trækker tråde til fremtiden og ikke mindst den aktuelle debat om fremtidens danske samfunds- og velfærdsmodel.

“Det virker med decentrale samfund. Det er min konstatering, og det passer historisk til den danske arv og kultur. Den romerske historiker Tacitus konstaterede for næsten 2.000 år siden at germanerne var anderledes end andre, fordi de styrede sig selv i små samfund, og det samme gjorde skandinaverne. Det skal vi tilbage til,” siger Tvede. 

Centralisering fører til forfald, mens decentral udvikling stimulerer kreativitet og løsninger, viser hans omfattende dyk ned i historien.

“Det der sker er, at hvis du giver mennesker ansvar, så bliver de ansvarlige. Der sker et kulturskift. Hvis du tager ansvaret fra dem, og flytter beslutningerne længere og længere væk fra individet, så sker der et enormt skred. Det sker godt nok langsomt og kommer snigende over generationer, hvor villighed til at løfte egne problemer falder, og kreativitet reduceres,” siger Tvede.  

Frivillige vind-vind transaktioner

For Tvede handler det i høj grad om transaktioner, om ideer og om at lægge frygten for fremtiden på hylden. Udviklingen kommer af sig selv, hvis folk er ansvarlige, og mennesket har en indbygget evne til at rette op på egne fejl. Men det forudsætter friheden til at skabe ideer, rammerne for innovation og viljen til at acceptere fremtiden, mener han.

“Et kreativt system består af mange små enheder, som har let adgang til at samarbejde, men også er underlagt konkurrence. Det handler om frivillige vind-vind transaktioner, hvor to parter udveksler noget til egen og den andens tilfredshed. I dag har vi for mange vind-tab transaktioner. Påduttede transaktioner. Vi skal gøre noget, nogle andre der ikke forstår vor hverdag, forlanger,” siger Tvede.

Lige så snart andre forhold overtager, og mennesker overlader udvikling og ansvar til andre, går et samfund i stå. Det samme sker når samfund lukker sig om sig selv. Kina var i 1500-tallet en af verdens mest moderne civilisationer, men smed det væk gennem lukkethed. I sin bog konstaterer Tvede tørt og advarende, at samtlige historiens 200 imperier er faldet. Typisk ikke i kraft af krige eller udfordringer udefra, men i kraft af egen nedgravning. Samme tendens som Vesten i dag udviser, underbygger Tvede med grundige analyser.

I bogen illustrerer han betydningen af kreativitet og udvikling med et satellitbillede af natten i Nord- og Sydkorea. Det land, der for få årtier siden var ét, er blevet to verdener - et forarmet fattigt Nordkorea, hvor lukkethed har stoppet enhver udvikling, og et åbent Sydkorea, der blomstrer. Det er med andre ord stort set sort mørke over Nordkorea om natten, mens man tydeligt ser oplyste byer i Sydkorea.

“Det er et meget konkret eksempel på, at man går i stå rent udviklingsmæssigt, når et land lukker sig om sig selv,” påpeger Tvede. På blot to-tre generationer er sydkoreanerne blevet ca. 20 gange rigere end nordkoreanerne.

Tema om offentlig modernisering

Gennem 30 år har politikerne forsøgt at modernisere den offentlige sektor.

Læs her hvad centrale nøglepersoner mener om de forsøg. 

Frygten for fremtiden mener han er skabt af dommedagsprofeter, der med sjusket argumentation tegner skræmmebilleder af udviklingen og dermed stimulerer menneskets helt naturlige frygt for det ukendte. I sin bog kommer han med flere eksempler, der skal påvise, at civilisation og udvikling er den bedste forsikring mod miljøkatastrofer, ressourceknaphed etc..

“Nøglen til vores fremtidige miljøløsninger ligger derfor ikke i at bremse vores teknologiske udvikling og vores økonomiske vækst, som mange foreslår. Tværtimod ligger den i øget teknologisk innovation, som skaber de løsninger vi skal bruge,” siger Tvede.

Derfor siger han også igen og igen, at konkurrence er vejen frem, for det skaber innovation og er dermed også svaret på den krise, som Vesten står i.

Lav innovationskonkurrencer

“Den krisedebat, som Vesten har nu, vil man blive ved med at have de kommende år, fordi der ikke rigtig er noget vækstpotentiale i Europa. Den offentlige sektor står i høj grad i vejen for ny vækst og udvikling. Det kan forklares med Baumols omkostningssyge,” mener Tvede.

Baumol var en amerikansk økonom, der viste en ubalance mellem produktivitetsudviklingen i forskellige sektorer.

“Han undersøgte også den offentlige sektor og konstaterede, at produktiviteten i de offentlige sektorer som helhed ikke stiger i verden. Gennemsnitligt er det offentlige helt statisk. Selvom den leverer samme ydelser vil omkostningerne stige og antage en større og større andel af borgernes økonomi. Det er et problem alle steder, at den offentlige sektors produktivitet ikke stiger som helhed, og det bliver politikerne nødt til at forholde sig alvorligt til,” mener Tvede. Og grunden til at den ikke stiger er at man staten ikke retter monopoltilsynet imod sig selv.

Alle andre steder i samfundet sker en konstant og løbende produktivitetsforbedring, så Tvede ser en klar vej frem, som handler om at sætte den offentlige sektor og dens ydelser helt fri. Folkeskolen er et eksempel.

“Hvis du forlanger to procent produktivitetsstigning på en skole hvert år vil svaret normalt være at reducere kvaliteten, hvis der er monopol. Men hvis der er mange uafhængige enheder, der konkurrerer, så vil der før eller siden være en af de her enheder, der laver innovation,” siger Tvede, der derfor også taler varmt for offentlige innovationskonkurrencer.  

“Vi kan ikke blive ved med at have en offentlig sektor, som ikke har nogen stigning i produktiviteten. Derfor skal vi have det jeg kalder en app-store stat. Her har du en ramme, som garanterer borgerne en række services. Men leveringen sker i konkurrence. På den måde bliver den offentlige sektors økonomi også kapital, der kan skabe en masse nye virksomheder,” foreslår Tvede.

Med sin bog har Lars Tvede demonstreret og analyseret, hvorfor Vesten på få hundrede år blev verdens førende civilisation. Men han viser også, at Vestens - og dermed Danmarks - globale førerposition er truet. Ikke af Asien eller andre nye økonomier, men af sig selv. Vesten er ved at grave sig ned i bureaukrati, passivitet og dermed manglende ilt til kreativitet.

“Det er en udvikling, som også ses i virksomheder og organisationer, og som enten koster dem livet eller tvinger dem til radikale forandringer. Vesten må i gang med at rette op på denne tilsanding, for det kan lade sig gøre, hvis vi vil,” siger Tvede. 

 

Emneord: TesfayeTvede, Lars Tvede, Vesten, Det Kreative Samfund, Modernisering, Innovation, Bureaukrati, Globalisering, Centralisering, Decentralisering, Velfærdssamfundet, Chefredaktør Nick Allentoft, 5 år med DenOffentlige
Samfundssind v. Nick Allentoft på DenOffentlige.dk Tidligere stifter og chefredaktør på DenOffentlige.dk....
Aktivitet: Artikler: 88 | Kompetenceområder: 7

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 16.08.15 Holger Overgaard Andersen
    Noter 23 sider

    Er det ikke ejendommeligt at monopoler er et kapitalistisk fænomen praktiseret i det offentlige i socialdemokratiske samfundssystemer?

  • 16.08.15 Holger Overgaard Andersen
    Tvedes utvivlsomt dybe tænkning

    Jeg er 1/2 igennem Lars imponerende bog ,Alene litteraturlisten er på et uanet antal sider,Alle der kender historien vedkender sig tideskiftet imellem centralisering og decentralisering .SAS blev reddet af en vis Jannie Karllson der skrev bogen "Riv pyramiderne ned " der handlede om at lave små selvstændigheder frem for en stor centralistisk organisation.EU er en sådan organisation .Bogen er utvivlsom den mest interessante bog jeg har læst i 30 år. Kun socialister frygter den sunde fornuft.Den sunde fornuft er dybt underbygget i denne utrolig interessante bog der giver et fantastisk overblik over vor tid med Danmarks og specielt EU s svagheder bilagt for alles øjne

  • 04.02.15 EQ Dorte Erlingsson Konsulent
    Det personlige samfund - Det personlige ansvar

    Det er dejlig at opleve en der deler mine synspunkter.


  • 18.12.14 Anker Andersen
    Lars Tvede om Schweiz

    Lav skat og samtidig god velfærd fortæller Lars Tvede. Det har jeg prøvet at fortælle andre om,men modargumentet er. at Schweiz jo kan sagtens - de tjener penge på at være skattely.Men gør de det?
    Er der en mere vidende læser,der kan oplyse om det ?

  • 07.07.14 Steffen Laursen
    Den private sektor og vækst

    Interessant betragtning. Lyder i mine ører ganske fornuftigt. Men glem ikke, at den private sektor lider under de samme problemer, der føres direkte tilbage til samfundet: Gigantiske organisationer, der stagnerer og nasser på samfundet i kraft af monopoler. Eller virksomheder som når en størrelse, hvor de er så vigtige for samfundet at de bliver "too big to fail".
    I artiklen nævnes desuden flygtigt produktivitet og at den offentlige sektor ikke nødvendigvis bør stræbe efter at øget produktivitet. Før tanken videre: Hvis vi alle har tag over hovedet og der produceres nok til at brødføde os alle, og levestandarden er ganske høj - hvorfor skal vi så øge væksten og producere mere?
    Vækst i økonomisk forstand vil ikke vare evigt, fordi den er baseret på forbrug. Forbrug er typisk baseret på fysiske ressourcer, som der er begrænsede mængder af og desuden kommer vækst typisk på bekostning af anden. For at vi i DK kan øge vores eksport og dermed væksten, er vi nødt til at "stjæle den" fra andre.
    Den eneste vækst der principielt kan være evigt og bære os fremad uden at det nødvendigvis rammer miljøet, er teknologisk vækst.

  • 05.06.14 Kurt Wissendorf Møller
    Bortset fra...

    at alle mennesker, uanset hvor dybt de tænker, altid overser noget eller vægter nogle faktorer mere eller mindre korrekt, så er indlægget sympatisk.
    At decentralisering er vejen frem, er jeg helt enig i. Selvstyrende enheder og Face-to-Face relationer vil altid være fremmende, UNDER DEN FORUDSÆTNING, at relationerne opfattes som positive. Desværre er mennesket ikke kun optaget af udvikling og venlige nabohandlinger. Magt og nedrigheder hører osse med, desværre.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 22.03.19 Velfærd
    Neergaard og Kristensen advarer mod velfærdsstatens dominans

    “Vi er kommet i en situation, hvor velfærdsstaten fylder lovlig meget, hvorimod velfærdssamfundet forsømmes," siger tidligere beskæftigelsesminister. "Vi er begyndt at rulle velfærdssamfundet tilbage," siger Dennis Kristensen. Hør dem i Velfærdsdebatten med Nick Allentoft.

  • 15.03.19 Politik
    Dennis K og Jørn Neergaard om et liv i magtens cirkler

    Den ene har været udskældt DA-direktør og beskæftigelsesminister og den anden stærkt kritiseret fagforeningsformand. Hør Dennis Kristensen og Jørn Neergaard i samtale med Nick Allentoft.

  • 01.03.19 Politik
    Professorer: Politikere er låst i hensyn til middelklassen

    PODCAST: Jørn Henrik Petersen og Ove Kaj Pedersen påtaler en situation, hvor politikerne er låst mellem hensyn til det store flertal af vælgere, som har det godt, og hensynet til den sociale kontrakt, hvor udsatte får den nødvendige hjælp og støtte. Her bliver den kommende valgkamp central, mener de.

  • 22.02.19 Velfærd
    Bliv klar til valgdebat: Ove Kaj P og Jørn Henrik P i samtale om velfærd

    PODCAST: "Mennesket er ikke så rationelt som økonomer gerne vil gøre det til. Vi er kortsynede," siger Jørn Henrik Petersen. "Politikerne vil fortsætte centraliseringen, for det er en forudsætning for fremtidens velfærdsstat," siger Ove Kaj Pedersen. Hør tredje del af Nick Allentofts velfærdsdebat med de to professorer.

  • 19.02.19 Velfærd
    De fede tressere og statens enevældige magt

    PODCAST - Velfærdsdebatten del 2: Anden del af samtalen mellem de to professorer Ove Kaj Pedersen og Jørn Henrik Petersen om velfærdsmodellens historie. Nick Allentoft er vært.