Sådan vil Sundhedsstyrelsen udvikle psykiatrien

Læs listen af anbefalinger som Sundhedsstyrelsen lægger frem som fagligt oplæg til at styrke psykiatrien. Data, styring og mere samarbejde på tværs er gennemgående.

Det faglige oplægs anbefalinger til initiativer i en samlet plan for psykiatriens udvikling er sammenfattet nedenfor. De enkelte anbefalinger uddybes i kapitlerne 6-10 i udspillet, der er vedhæftet herunder. 
 

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Den øgede sygelighed og overdødelighed skal nedbringes

  • Kommuner og regioner sætter mål for og udvikler forebyggelsestilbud vedrørende rygeafvænning, fysisk aktivitet, kost, alkohol og rusmiddelforebyggelse med fokus på, at mennesker med psykiske lidelser har brug for en særlig, tilpasset indsats.
  • Det sikres, at det sundhedsfaglige personale i kommuner, regioner og praksissektor har den nødvendige viden, kompetencer og redskaber til at opspore og forebygge risikofaktorer og ændre sundhedsadfærd hos mennesker med psykiske lidelser.
 
Styrket indsats for at nedbryde fordomme om psykiske lidelser
 
  • Regioner sikrer forankring og udbredelse af indsatser til at fjerne stigmatisering af mennesker med psykisk lidelse med udgangspunkt i hidtidige gode erfaringer fra psykiatrien og PsykInfo.
  • Kommuner sikrer forankring og udbredelse af indsatser til at fjerne stigmatisering af mennesker med psykisk lidelse med aktiviteter på tværs af velfærdsområder og i samarbejde med civilsamfundet.
 
 
Tidligere og mere tilgængelig indsats for mennesker med psykiske lidelser
  • Sammenhæng og kvalitet i den tidlige indsats i kommuner, regioner og praksissektor sikres med henblik på at kunne varetage tidlige indsatser til børn og unge med særlige behov, herunder børn og unge med psykiske lidelser eller tegn herpå.
  • Kommuner og regioner sikrer anvendelsen af stepped-care modeller til børn og unge med særlige behov, herunder børn og unge med psykiske lidelser eller tegn herpå.
  • Kommuner og regioner sikrer anvendelsen af stepped-care modeller til børn og unge med psykiske lidelser og sikrer implementering og udbredelse af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer til børn og unge med ADHD, angst/depression og spiseforstyrrelse.
  • Regionerne sikrer anvendelsen af graduerede indsatser til voksne med lette til moderate psykiske lidelser.
  • Med udgangspunkt i eksisterende viden og erfaring udvikler regioner og kommuner relevante sundhedsfaglige indsatser, der er let tilgængelige for voksne med lette til moderate psykiske lidelser. 

Højere faglig kvalitet i indsatsen

  • Der udarbejdes nationale, forpligtende kvalitetskrav for sundhedsfaglige indsatser i kommunerne til mennesker med psykiske lidelser.
  • Den socialfaglige og sundhedsfaglige indsats samtænkes og integreres på alle niveauer.
  • Regioner implementerer og anvender systematiske metoder til nedbringelse af tvang med udgangspunkt i de seks kernestrategier med særligt fokus på ledelsesinvolvering.
  • Kommuner implementerer tiltag, der styrker forebyggelsen af tvang og den tidlige indsats til mennesker med psykiske lidelser. 
  • Regioner og kommuner implementerer tiltag, der styrker det tværsektorielle samarbejde om patienter med alvorlige psykiske lidelser, fx rådgivende funktioner fra regionen og fremskudte kommunale funktioner.
  • Regioner etablerer tidlige specialiserede indsatser til børn og unge med alvorlige psykiske lidelser eller svære former for selvskadende adfærd.
  • Regioner udvikler de stationære intensive indsatser for mennesker med alvorlig psykisk lidelse i både psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Der skal udarbejdes nationale standarder for den intensive indsats.
  • Sundhedsstyrelsen vurderer i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen og med inddragelse af regionerne, hvordan der kan udvikles en ny monitoreringsmodel for anvendelsen af tvang.
  • Der er fortsat fagligt fokus på udviklingen indenfor retspsykiatrien, herunder at få viden om og drøfte forhold af betydning for de faglige rammer, organisering og regulering af retspsykiatrien.
  • Regionerne styrker en systematisk og målrettet rekrutterings- og fastholdelsesindsats i psykiatrien via lokale karriere-, forsknings- og faglige udviklingsmuligheder og -tiltag.
  • Sundhedsstyrelsen igangsætter, i samarbejde med regionerne, en revision af den nuværende specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje.
  • Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser Side 10/60
  • Regionerne fastsætter, i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, mål for uddannelse af specialsygeplejersker i psykiatri.
  • Gode erfaringer med brug af specialpsykologer udbredes, og det bør overvejes om rammerne for specialpsykologernes virke i psykiatrien bør præciseres.
  • Det overvejes, om der skal udarbejdes nye nationale kliniske retningslinjer for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser, eller om de eksisterende retningslinjer skal opdateres.
  • Regioner og kommuner arbejder systematisk med databaseret kvalitetsudvikling og -opfølgning på baggrund af fastlagte indikatorer, herunder også for tværsektorielle forløb.
  • Regionerne styrker brugen af databaser i psykiatrien gennem kvalitetssikring af eksisterende og, hvor relevant, etablering af nye databaser med fokus på indsatser for både børn, unge og voksne.
  • Regionerne styrker kvalitetsarbejdet, herunder udviklingen af databaser, på praksisområder, både for psykologer, almen praksis og speciallægepraksis.
  • Kommuner arbejder systematisk med databaseret kvalitetsudvikling og - opfølgning, herunder udvikler indikatorer for den kommunale indsats.
  • Regionerne formulerer planer og målsætninger, som omfatter inddragelse af patienter og pårørende på alle niveauer fra den konkrete, individuelle behandling til strategisk udvikling af organisationer og samarbejdsformer på tværs af sektorer.
  • Gode erfaringer med brug af peers opsamles og udbredes i regionerne.
  • Med udgangspunkt i den nationale strategi Forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser fra 2015 fokuseres indsatsen for skabelse af ny viden og opbygning af nødvendig infrastruktur på tværs af fag og sektorer.
 
Mere sammenhængende forløb for mennesker med psykiske lidelser
 
  • Regionerne implementerer fast og systematisk tværfagligt samarbejde omkring patienter med psykisk lidelse og somatisk sygdom med udgangspunkt i eksisterende gode erfaringer med fx teams.
  • Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser Side 11/60
  • Regionerne implementerer fast og systematisk samarbejde mellem de psykiatriske akutmodtagelser og de fælles akutmodtagelser omkring akutte patienter med multisygdom.
  • Regionernes stationære og ambulante funktioner integrerer indsatsen overfor patienter med multisygdom med udgangspunkt i eksisterende gode erfaringer.
  • Kommuner og regioner indgår aftaler i regi af sundhedsaftalerne om henholdsvis tidlig inddragelse af kommunen ved opstart af et behandlingsforløb, så kommunen kan igangsætte en indsats i borgerens nærmiljø, samt om tidlig inddragelse af regionen ved opstart af forløb i kommunen, og at der i både kommuner og regioner ved behov udpeges ansvarlige kontaktpersoner til at indgå i en koordinerende rolle med andre sektorer og forvaltninger omkring patientens/borgerens forløb.
  • Kommuner og regioner indgår aftaler i regi af sundhedsaftalerne om rådgivning og sparring fra børne- og ungdomspsykiatrien til kommunen.
  • Regionerne viderefører tværfaglige udgående teams med fokus på at understøtte koordination og samtidige indsatser mellem sektorerne.
  • Modeller for fælles organisering afprøves, og modellerne evalueres med henblik på at udbredes gode erfaringer til hele landet.
  • Lovgivningen på sundheds- og socialområdet revideres, så det bliver lettere for kommuner og regioner at indgå samarbejde med fælles organisering og dele data på tværs.
  • Brugen af den koordinerende indsatsplan gøres bindende og understøttes digitalt samt implementeres for flere målgrupper i psykiatrien, der har tværsektorielle forløb. 
 
 
Emneord: 280618, Sundhedsstyrelsen, Psykiatrien, Tværfaglige teams, Tværfaglig indsats, Tidlig opsporing og forebyggelse, Sundhedsdata, Børne- og ungdomspsykiatri, Psykiatriens ulighed, Regionerne, Fremtidens Velfærd
Sundhedsstyrelsen på DenOffentlige.dk Sundhedsstyrelsen
Aktivitet: Artikler: 46 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 28.06.18 Susanne Holgaard
    Lidt om mangelfulde behandlingstilbud.

    Så vidt jeg kan se, ikke et eneste ord om de traumer mennesker, som er fejlbehandlede i psykiatrien kæmper med , i årevis efter tvangsbehandling. De symptomer, som skyldes tvangsbehandling, føjes ofte, meget belejligt ind under " sygdommen " !
    Det er åbenbart uhyre svært for fagligt uddannede at give en undskyldning, og sætte aig ind i hvilke konsekvenser, fejlagtige diagnoser og deraf følgende fejlbehandlinger, har for de borgere, som ikke er enige i " sagkundskabens" holdninger og måde at håndtere borgerne.
    En masse ord ! Ord, ord, og atter ord.......om troen på mere datadeling, mere indgribende indsatser o.s.v.
    Jeg gentager gerne, at det som fagfolk kalder " psykisk sygdom", ofte er et tegn på en stor følsomhed, eller overfølsomhed, på grund af eksistentielle emner. En person som fylder sin kropmed stoffer, tobak og spiritus kan naturligvis få en hjerneskade, og miste sine sansers fulde brug, blive agressiv og komme alvorligt i ubalance kemisk, såvl som fysiologisk, samt socialt og følelsesmæssigt. Mere end vedkommende var inden misbruget. Men problemet i psykiatrien er, at alle behandles efter samme skabelon, så misbrugeren sidestilles med den meget mere sundhedsbevidste borger. Men folkder ikke er vant til fremmede stoffer i kroppen, kan være meget bevidste om hvad man tåler og ikke tåler, ogreagerer med alvorlige tegn på medicinforgiftning, hvilket ikke anerkendes som værende fakta, fra faguddannede i psykiatrien.
    Dakan det da ikke undre, at så mange mennesker oplever sig mis - og fejlbehandlede i psykiatrien. Der mangler nuanceret viden hos de ansatte. Der mangler individuel respekt for de indlagtes individuelle viden og grænser.

    Jeg tror ikke psykiatrien kan udvikles til gavn for følsomme mennesker, for mange af de der har været i kontakt med psykiatrien ufrivilligt skulle have haft en helt anden form for hjælp. En hjælp som ikke har vist sig muligt i psykiatrisk regi. Simpelthen fordi de ansatte i systemet vægter farlige medikamenter, tvang og verbal overbevisningsteknik, fremfor respekt, selverkendelse, forståelse og kærlighed. Hvorfor mon ?

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også