Her er 10 års forsøg på at forbedre psykiatrien

På grundlag af et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen har vi her lavet et tidsmæssigt overblik, der viser de seneste års udvikling i psykiatrien.    Siden 2007: Regionale indsatser for kvalitet i psykiatrien   Danske Regioner begyndte i 2007 at udgive årlige rapporter vedrørende regionernes aktiviteter og økonomi, hvilket senere blev til de årlige udgivelser med titlen Benchmarking af psykiatrien. Benchmarkingrapporterne har dels vist omfattende diagnostiske forskelle og dels omfattende variation i resurseforbrug på tværs af landets regioner. 
 

2009: National strategi for psykiatri 

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i 2009 rapporten National strategi for psykiatri (2). Formålet var, med et værdimæssigt afsæt, at samle gode intentioner og visioner til fremadrettede initiativer for en samlet indsats i psykiatrien.

Strategien blev ikke fulgt op af en handlingsplan, men rapportens overordnede anbefalinger har fortsat relevans i dag. De seneste ti år har strategien været retningsgivende for arbejdet i både styrelser og regioner. Strategien fokuserede på seks centrale mål, der med fordel fortsat kan være pejlemærker for udviklingen af indsatsen for mennesker med psykiske lidelser.

Mål fra Sundhedsstyrelsens nationale strategi fra 2009:

• Det skal være lettere at være psykisk syg
• Det skal være let at få tidlig hjælp
• Det skal være let at få de rette tilbud
• Det skal være lettere at være psykiatriskpatient
• Det skal være lettere at arbejde i psykiatrien
• Det skal være let at få og bruge ny viden

2011: Kvalitet i psykiatrien

For at løfte kvaliteten og sikre større ensartethed i behandlingen udarbejdede Danske Regioner i 2011 rapporten Kvalitet i psykiatrien. Rapporten indeholdt tre fokusområder: 

• en bedre diagnostik
• en ensartet udredning behandling 
• øget middellevetid 

  I kølvandet på rapporten blev der blandt andet igangsat et program med efteruddannelse i psykopatologi og diagnostik af speciallæger, specialpsykologer og specialsygeplejersker.  Desuden blev det besluttet gradvist at implementere diagnosespecifikke pakker i psykiatrien.    Læs også: Sådan vil sundhedsstyrelsen udvikle psykiatrien   2012: KL laver udspil   KL’s Strategiske pejlemærker for den kommunale socialpsykiatri udkom i 2012 og "Investér før det sker" i 2013. Her var fokus på den psykosociale indsats i kommunerne, herunder at yde støtte til mennesker med psykiske lidelser. Med udgivelserne anbefalede KL kommunerne at se sociale indsatser som sociale investeringer. Derudover var centrale elementer i udgivelserne borgeren og dennes vilje til at mestre eget liv, helhedsorienteret indsats og fremskudte indsatser.    2013: Et regeringsnedsat udvalg om psykiatrien påpegede:  

• Utilstrækkeligt fokus på tidlig indsats og rehabilitering
• Behov for et ligeværdigt, åbent og inkluderende arbejdsmarked og uddannelsessystem
• Ulighed i sundhed og levetid
• Begrænset inddragelse af borger og pårørende som ressource i borgerens forløb
• Utilstrækkelig sammenhæng og kontinuitet i indsatsen mellem sektorer og fagområder
• Begrænset (tvær-)faglig konsensus og tendens til fokus på medicinsk behandling
• Behov for fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse
• Manglende brug af evidensbaserede metoder og effektmåling
• Manglende reduktion i tvangsanvendelse
• Mangelfuld planlægning og styring og grundlag for bedre ressourceanvendelse i regioner og kommuner.

  Udvalget pegede på seks fokusområder:
 

• Forebyggelse og tidlig indsats
• Styrket sammenhæng
• Høj kvalitet i den faglige indsats
• Inddragelse af brugere, pårørende og civilsamfund
• Nedbringelse af tvangs- og magtanvendelse
• Bedre styring og ressourceanvendelse.

  2013: Rapporten "En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser"    I 2012 nedsatte regeringen et udvalg om psykiatri, som afrapporterede i 2013 med En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser, der satte fokus på væsentlige udfordringer i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. På baggrund af udvalgsrapporten blev der iværksat en række initiativer blandt andet handlingsplanen Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Udover de indsatser, der nævnes i nogle af de følgende afsnit, blev der også taget en række initiativer med fokus på at understøtte sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer. Eksempelvis kan nævnes udviklingen af Model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser (6). Udvalgsrapporten affødte også initiativer vedrørende inddragelse af borgere og pårørende i psykiatrien, fx udarbejdelse af et koncept for pårørendeinddragelse (7) med anbefalinger til, hvordan kommuner og regioner inddrager pårørende med henblik på at understøtte den enkelte borgers recovery. I boksen nedenfor fremgår status på nogle initiativer, der fulgte efter udvalgsrapporten.   Væsentlige udfordringer (ifølge rapporten: En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser, 2013):
 

• Utilstrækkeligt fokus på tidlig indsats og rehabilitering
• Behov for et ligeværdigt, åbent og inkluderende arbejdsmarked og uddannelsessystem
• Ulighed i sundhed og levetid
• Begrænset inddragelse af borger og pårørende som ressource i borgerens forløb
• Utilstrækkelig sammenhæng og kontinuitet i indsatsen mellem sektorer og fagområder
• Begrænset (tvær-)faglig konsensus og tendens til fokus på medicinsk behandling
• Behov for fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse
• Manglende brug af evidensbaserede metoder og effektmåling
• Manglende reduktion i tvangsanvendelse
• Mangelfuld planlægning og styring og grundlag for bedre ressourceanvendelse i regioner og kommuner.

  Seks fokusområder (som foreslået at regeringsudvalg i 2013):
 

• Forebyggelse og tidlig indsats
• Styrket sammenhæng
• Høj kvalitet i den faglige indsats
• Inddragelse af brugere, pårørende og civilsamfund
• Nedbringelse af tvangs- og magtanvendelse
• Bedre styring og ressourceanvendelse.

  Status ifølge Sundhedsstyrelsen på udvalgte igangsatte initiativer, som følge af udvalgsrapporten fra 2013:   Der er vedtaget udredning- og behandlingsret for psykiatriske patienter Der er udarbejdet nationale kliniske retningslinjer på psykiatriområdet Der er påbegyndt arbejde med reduktion af overdødelighed Modernisering af psykiatriloven er vedtaget Der er iværksat afprøvning og udbredelse af sociale indsatser, der virker Der er igangsat forsøg med at inddrage mennesker med brugererfaring i regioner og kommuner Der er taget initiativ til et partnerskab om effektiv brug af speciallægeresurser og kompetenceflytning Der er udført et arbejde om styring af psykiatrien.   Satspuljer   Hvor hospitaler, veje, skoler og plejeområdet er baseret på relativt faste økonomiske rammer, er psykiatrien på lange stræk finansieret af satspuljerne. Årlige politiske aftaler om satspuljernes milliarder har igennem en lang årrække dannet grundlag for afprøvninger af forskellige indsatser og organiseringsformer på psykiatriområdet. Temaer, der er gået igen i mange af puljerne, har blandt andet været nedbringelse af tvang, udgående teams, styrket indsats til børn og unge samt forebyggelse af selvmord.   Af væsentlige puljer kan fx fremhæves ”Brugerstyrede senge i psykiatrien”, som var en del af satspuljeaftalen fra 2013-2016, hvor der blev afsat 62 mio. kr. til et treårigt forsøg med etablering af brugerstyrede senge i psykiatrien. Projektet indebar, at udvalgte patienter blev tilbudt en kontrakt, der gav dem ret til selv at bestemme, hvornår de ville benytte en kort indlæggelse. Projekterne har blandt andet øget patienttilfredsheden og - inddragelsen og er videreført i flere regioner. Ligeledes kan puljen ”Forsøg med bæltefri afdelinger i psykiatrien” fra satspuljeaftalen 2014-2017 fremhæves. Her blev der afsat 73,6 mio. kr. til et forsøg med bæltefri afdelinger, der skulle forebygge brugen af bæltefikseringer via elementer som kognitiv miljøterapi, varierende aktivitetstilbud, deeskalering, mv. Den endelige evaluering af projektet foreligger endnu ikke, men midtvejsevalueringen viser foreløbige gode resultater.   Udvalgsrapporten fra 2013 blev fulgt op af en satspuljeaftale, der indebar et løft på 2,2 mia. kr. til psykiatrien i perioden 2015-2018. Med aftalen blev der afsat midler til udbygning af kapaciteten i psykiatrien, kompetenceudvikling, udvikling af de fysiske rammer samt tværfaglige teams i børne- og ungdomspsykiatrien.   I de seneste satspuljeaftaler er der sat midler af til forløbsprogrammer for børn og unge med hhv. ADHD, spiseforstyrrelse samt angst og/eller depression. Initiativet er forankret i satspuljeaftalen 2017-2020, hvor der også er afsat midler til efterfølgende implementering og udbredelse af forløbsprogrammerne.   Der er også afsat 213,6 mio. kr. til etablering af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien. Formålet er at styrke indsatsen for de børn og unge, som ikke har behov for en indsats i børne- og ungdomspsykiatrien, men har behov for en intensiv indsats i nærmiljøet. Desuden er formålet at styrke det tværsektorielle samarbejde om integrerede indsatser for målgruppen.