Sagsbehandlingstid skal ned: Flere penge til Ankestyrelsen

Sagsbehandlingstiden hos Ankestyrelsen skal ned, og derfor vil regeringen sende millioner styrelsens vej.

Regeringen vil tilføre ekstra midler til Ankestyrelsen, så de lange sagsbehandlingstider bliver bragt ned.

Målet er at bringe sagsbehandlingstiden under 13 uger og under 10 i sager med ting som boligstøtte og pension.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Det skriver Økonomi- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse fredag om Ankestyrelsen, der er den uafhængige myndighed, der afgør klager om alt fra overførselsindkomster til tvangsanbringelser.

- Jeg kan ikke acceptere, at sagsbehandlingstiderne vokser. Hvis vi lader stå til, er der udsigt til, at sagerne i gennemsnit vil tage over et halvt år at behandle, skriver økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bill i meddelelsen.

- Borgerne kan ikke være tjent med at skulle sætte deres liv på pause, mens de venter på svar fra det offentlige. Derfor giver vi nu Ankestyrelsen flere ressourcer og sætter klare mål om en mere rimelig og stabil tidshorisont til at løse opgaverne. 

Ifølge Ankestyrelsens hjemmeside ligger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på arbejdsskadesager lige nu på 7,1 måneder, familieretlige sager 4,1 måneder og sager i Ligebehandlingsnævnet kan tage 8,3 måneder.

- De lange sagsbehandlingstider skyldes, at Ankestyrelsen de seneste år har modtaget flere klagesager til behandling. Det har Ankestyrelsen forsøgt at løse med effektiviseringstiltag, engangsbevillinger og forbrug af opsparing, skriver ministeriet.

Sådan får du bedre sagsbehandling

Læs anbefalinger til bedre offentlig sagsbehandling her.

Det handler om at insistere på de nødvendige informationer. 

For at standse og vende udviklingen vil regeringen i sit finanslovsforslag tilføre Ankestyrelsen 35 millioner kroner ekstra om året. 

For 2018 er der budgetteret med indtægter på 386,4 millioner kroner. Dermed er der tale om et løft på omkring 10 procent.

- Nu skal det være slut med kortsigtede og bureaukratiske lappeløsninger. I regeringen ønsker vi at løse problemet én gang for alle, skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bill.

Ankestyrelsen budgetter for 2018 med 525 fuldtidsansatte og afgør omkring 50.000 sager om året.

Dele af Ankestyrelsen blev i 2016 flyttet til Aalborg. Flytningen og det medfølgende tab af ansatte er blevet angivet som medvirkende årsag til den øgede sagsbehandlingstid.

/ritzau/

Emneord: Ankestyrelsen, Bedre Offentlig Sagsbehandling, Sagsbehandlingstid, Klagesystem, Klagesager, Finanslov 2019, 240818
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 31.08.18 Ea Green
    1/2 år??

    Altså det er gentagende gange set at sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen tager helt op et OVER et år - her er der tale om sager hvor det drejer sig om ydelsesstop. Jeg er naturligvis meget glad for at der kommer flere midler til AST men jeg er virkelig bekymret for om vores minister, har fået et retsvisende billede af hvor langsomt det faktisk går. Jeg har blandt andet bemærket at AST har ændret journalnr. i en sag, således at sagen ser ud til at være opretter i år og ikke sidste år som den faktisk blev.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også