Samtidig med nye anbefalinger: Centraladministrationen forhaler kulegravning af Skat

En kommission, der skal kulegrave skandaler i Skat, kritiserer Skatteministeriet for at forhale processen. Kritikken falder sammen med udspil fra udvalg om kommissioner.

Skattekommissionen retter skarp kritik af Skatteministeriet og Skattestyrelsen for at forsinke kommissionens arbejde.

Det skriver Berlingske.

Kritikken fremsættes i en redegørelse fra 10. oktober. I den konkluderer kommissionen, at forløbet "ikke har været tilfredsstillende".

Den har desuden haft vanskeligt ved at få særligt Skatteministeriet og Skattestyrelsen til hurtigt at udlevere dokumenter, der er afgørende for kommissionens undersøgelse, lyder det.

Undersøgelseskommissionen skal kulegrave de seneste 15 års skandaler i Skat, og den blev formelt nedsat for cirka et år siden.

Skandalerne i det offentlige

Vi samler historier om skandaler og sager på tagget "skandaler". Interesseret i at lære og mindes, så klik her.

Den blev sat i værk for at undersøge oprettelsen af Skat, nedskæringer og det kuldsejlede EFI-system og manglende inddrivelse af milliarder.

Kommissionens formand, landsdommer Michael Elhauge, skriver ifølge Berlingske, at man har iværksat en "rykkerprocedure" for at få det ønskede materiale.

8. oktober blev der fastsat nye frister for at udlevere resterende materiale fra Skatteministeriet og Skattestyrelsen. Det skal nu først ske til juni næste år.

Kommissionen skal også have været nødt til at returnere udleveret materiale, fordi det var uegnet til at danne grundlag for kommissionens arbejde.

Ifølge Berlingske viser redegørelsen, at kommissionen har holdt adskillige møder med ministeriet, styrelsen og Skat samt sendt breve og mails for at gøre opmærksom på problemerne.

Skatteministeriet afviser over for Berlingske at have modtaget rykkere fra kommissionen. Ministeriet oplyser, at det bestræber sig på at udlevere materialet så hurtigt som muligt.

I alt er der ind til videre udleveret flere end 1100 mapper til kommissionen. Skatteministeren ville torsdag ikke give interview til Berlingske om sagen, men først forklare sig fredag.

 

Forslag skal speede langvarige undersøgelseskommissioner op
Det bør være muligt at få resultater fra undersøgelseskommissioner frem hurtigere, vurderer udvalg.

Det tager rundt regnet tre et halvt år i gennemsnit, fra Folketinget beslutter at nedsætte en undersøgelseskommission, til dens endelige rapport ligger klar.

Men det bør kunne gøres hurtigere. Det budskab står at læse i den endelige betænkning fra Udvalget om Undersøgelseskommissioner.

Udvalget blev nedsat i 2016 af daværende justitsminister Søren Pind (V). Det fik blandt andet i opdrag at overveje, om der er mulighed for at effektivisere arbejdet med undersøgelseskommissioner.

Og det er der, vurderer udvalget. Flere af dets forslag kan endda gennemføres, uden at Folketinget behøver at ændre loven om undersøgelseskommissioner.

Udvalget har nøje gransket tidsforbruget i de otte kommissioner, der har været nedsat siden 1999. 

Og på den baggrund foreslår det blandt andet, at landsretterne og Advokatrådet på forhånd skal have en liste klar over dommere og jurister, der vil være interesseret i at deltage i arbejdet.

Der kan også vindes tid ved at kommissionerne hurtigere finder frem til egnede lokaler og får nedsat et sekretariat.

Desuden anbefaler udvalget, at kommissionerne overvejer, om deres beretninger skal være kortere.

Udvalget om Undersøgelseskommissioner har selv været to år om at nå frem til sine resultater. Dets betænkning fylder 410 sider med bilag.

 

OVERBLIK: Så lang tid har kommissionerne brugt
Thornings skattesag, Farum-sagen og eks-rockeren Dan Lynge er blandt de emner, som kommissioner har gransket.
I sidste afsnit er te rettet til et.

En undersøgelseskommission kan blive nedsat, hvis et flertal i Folketinget mener, at der er brug for at få afklaret et begivenhedsforløb og ministres eller embedsmænds ansvar.

Loven om undersøgelseskommissioner stammer fra 1999. Siden da har der været nedsat otte undersøgelseskommissioner. Her er et overblik:

* PET-Kommissionen: Blev nedsat i 1999 og afleverede sin beretning i 2009. I alt tog arbejdet ti år og tre måneder. De samlede omkostninger var 77,5 millioner kroner.

* Farum-kommissionen: Blev nedsat i 2002 og afleverede sin beretning i 2012. I alt tog arbejdet ni år og tre måneder. De samlede omkostninger var 62 millioner kroner.

* Dan Lynge-kommissionen: Blev nedsat i 2003 og afleverede sin beretning i 2006. Arbejdet tog cirka tre år og fem måneder. De samlede omkostninger var 11,3 millioner kroner.

* Skattefradragskommissionen: Blev nedsat i 2003 og afleverede beretning i 2006. Arbejdet tog i alt cirka to år og syv måneder. De samlede omkostninger var 20,2 millioner kroner.

* Blekingegadekommissionen: Blev nedsat i 2010 og afleverede beretning i 2014. Dens arbejde tog fire år og tre måneder og kostede knap 20 millioner kroner.

*Statsløsekommissionen: Blev nedsat i 2011 og afleverede beretning i 2015. I alt tog det cirka fire år og fem måneder at blive færdig. De samlede omkostninger var cirka 42 millioner kroner.

* Skattesagskommissionen: Nedsat i 2011 og var færdig i 2014. Beretningen blev afleveret i 2014 efter cirka to år og 11 måneder. Omkostningerne til kommissionen var 28,5 millioner kroner. 

* Irak- og Afghanistan-kommissionen: Blev nedsat i 2011, men blev lukket igen, da der kom ny regering efter valget i 2015. Den nåede således aldrig at afgive beretning, men den nåede at bruge 18,6 millioner kroner. Den største udgiftspost var lokaler og kontorhold, der kostede over seks millioner kroner.

Udvalget om Undersøgelseskommissioner vurderer, at der lå helt særegne opgaver hos de to kommissioner, der har taget allerlængst tid, nemlig kommissionerne om PET og om Farum-sagen. 

Ses der bort fra dem, går der i gennemsnit cirka tre et halvt år, fra en undersøgelseskommission bliver nedsat, til den afleverer sin beretning.

/ritzau/

 

Emneord: Kommission, Undersøgelseskommissioner, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Undersøgelseskommission, 261018

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også