Se hvilke kommuner der er bedst til at få indvandrere i job

Velfærd

30/09/2013 14:51

Kommunerne er langt fra lige dygtige til at integrere indvandrere på arbejdsmarkede

I hver fjerde kommune er der 30 procent færre indvandrere i arbejde end danskere. Det viser regeringens Integrationsbarometer, som gælder indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande. Det skriver Fagbladet 3F.

Hørsholm, Gentofte og Lejre ligger i bund. Hvorimod Ishøj, Vallensbæk og Hvidovre har forholdsvist flest indvandrere i job.

I Lejre er der mange kvoteflygtninge med traumer. Den gruppe er det svært at finde job til, forklarer arbejdsmarkedschef Lone Lykke Marker.

-Mange skal først i lægebehandles og lære lidt dansk. Nogle flygtninge er ikke parate til job, men aktivering. Det er svært for en traumatiseret analfabet at få et job, siger hun.

Årsagen til, at der er mange indvandrere i job i Ishøj og Vallensbæk, skyldes en hurtig indsats overfor ledige virker, mener Dan Nielsen, jobcenterchef i Ishøj og Vallensbæk.

- Fra begyndelsen fokuserer vi på ikke at tabe ledige på gulvet. Det er vigtigt, at folk ikke kører fast, siger han.

Der er stor forskel på indvandrernes ressourcer, uddannelse og baggrund i de forskellige kommuner. Derfor er beskæftigelsen forskellig fra kommune til kommune, fortæller Hans Hummelgaard, forskningschef hos KORA.

Kommunerne griber også integration meget forskelligt an.

- Det afhænger af politisk fokus, og om man følger op, siger han.

Så gode er kommunerne til at få indvandrere i job (Google Fusion kort):

Her er det største gab i beskæftigelsen

Forskellen på indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande i arbejde i forhold til etnisk danskere angivet i procentpoint.

Hørsholm Kommune: 42 procent Gentofte Kommune: 41 procent Rudersdal Kommune: 37 procent Lejre Kommune: 35 procent Køge Kommune: 34 procent Varde Kommune: 34 procent Aarhus Kommune: 34 procent

Her er det mindste gab i beskæftigelsen

Forskellen på indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande i arbejde i forhold til etnisk danskere angivet i procentpoint.

Ærø Kommune: 5 procent Samsø Kommune: 7 procent Ishøj Kommune: 16 procent Vallensbæk Kommune: 16 procent Hvidovre Kommune: 17 procent Odsherred Kommune: 17 procent

Mest Læste

Annonce