SF og ALT vil have formueskat: S og R siger nej

Politik

15/08/2018 17:39

Nick Allentoft

En formue på 100 millioner skal udløse en ekstra skat på op mod en million kroner hvis det står til SF, EL og Alternativet. S og R siger nej.
Som statsminister skal Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, genindføre formueskatten. Det kræver SF, Alternativet og Enhedslisten af en ny S-regering.   SF vil beskatte formuer over fem millioner kroner med 0,5 procent årligt. Finansministeriet har beregnet, at det giver 1,4 milliarder kroner årligt i statskassen, hvis fast ejendom indgår i formueopgørelsen.

- Vi beskatter arbejde rigtig hårdt i dag. Mens vi nærmest ikke beskatter formuer. Selvfølgelig skal de, der har formuer, også bidrage til fællesskabets kasse og ikke kun dem, der går på arbejde, siger Pia Olsen Dyhr.

Alternativet vil beskatte nettoformuer over tre millioner kroner med én procent. Det viser partiets regeringsudspil, som omfatter 15 nye ministerier.   Kravet flugter med Enhedslistens 100-dages plan. Den lægger også én procent på formuer over tre millioner kroner, men undtager boliger, siger partiets skatteordfører Rune Lund.   - Vi synes, at det er en rigtig god idé. Der skal indføres en formueskat. Det er en finansiering, vi har foreslået i vores egen 100-dages-plan, siger Rune Lund.    Spørgsmål: Fungerer formueskatten, når rige mennesker kan flytte formuer i skattely? - Ja. Der er ingen tvivl om, at en formueskat vil være socialt retfærdig. Det er nogle af de velhavende mennesker, som har fået massevis af skatterabatter de sidste 15 år, som kommer til at betale lidt mere til fællesskabet, siger Rune Lund.

 

S og R siger nej

Danmark smider penge ud af vinduet ved at genindføre formueskat.

Det siger De Radikales skatteordfører, Andreas Steenberg, om et krav fra SF, Alternativet og Enhedslisten til en mulig S-regering efter næste folketingsvalg. 

- Det synes vi ikke, er en god idé. Det betyder, at formuer flyttes ud af landet, og så får man ikke rigtig noget ud af det. Det vil også betyde, at mange investeringer så foretages i udlandet, siger Andreas Steenberg.

Spørgsmål: Så De Radikale siger blankt nej?

- Ja. Det er ikke vores politik. Folks formuer er noget, de allerede har betalt skat af. Med indkomstskat, selskabsskat og alt mulig andet, siger Andreas Steenberg:

- I en global verden vil folk bare flytte deres formuer væk fra Danmark. Det vil ikke være i samfundets interesse.

Socialdemokratiet vil ikke genindføre formueskatten, siger skatteordfører Jesper Petersen (S) om SF's forslag.

- Det er ikke et konkret forslag, vi støtter. Men vi er enige med SF i at fastholde Danmark som et relativt lige samfund og ønsket om gode daginstitutioner, siger Jesper Petersen.

SF vil beskatte formuer over fem millioner kroner med 0,5 procent årligt. Finansministeriet har beregnet, at det giver 1,4 milliarder kroner årligt i statskassen, hvis fast ejendom indgår i formueopgørelsen.

Alternativet vil beskatte nettoformuer over tre millioner kroner med én procent. Det viser partiets regeringsudspil, som omfatter 15 nye ministerier.

Kravet flugter med Enhedslistens 100-dages plan. Den lægger også én procent på formuer over tre millioner kroner, men undtager boliger, siger partiets skatteordfører, Rune Lund.

- Vi synes, at det er en rigtig god idé. Der skal indføres en formueskat, siger Rune Lund.

I 1997 fjernede Socialdemokratiets finansminister, Mogens Lykketoft, formueskatten. Det skete i en stor finanslovsaftale med De Konservatives leder, Hans Engell, uden om Venstres formand, Uffe Ellemann-Jensen.

Det glæder cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos, at S afviser formueskatten. 

- Poul Nyrup Rasmussen fjernede i sin tid formueskatten, og det skal han have ros for. Argumentet for fjernelsen var blandt andet, at formueskatten var "hullet som en schweizer-ost" på grund af blandt andet formueflugt, siger Mads Lundby Hansen. 

Mest Læste

Annonce