"Vi skal først og fremmest have ændret reglerne på EU-niveau, men vi skal altså også begynde at stille krav herhjemme ved de udbud, der ikke er indbefattet af EU's udbudsregler," siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr. Foto: Steen Brogaard

SF vil have det offentlige til at boykotte skattefuskere

Det offentlige skal ikke deltage i skatteunddragelse, siger SF-formanden Pia Olsen Dyhr.

Det offentlige skal gå forrest i kampen mod skattefuskerne og boykotte dem, mener SF's formand, Pia Olsen Dyhr, som i denne weekend er til landsmøde med sit parti i København.

Regioner, kommuner og stat bør ikke benytte sig af underleverandører og revisionsfirmaer, som bevidst rådgiver i skattefusk. 

SF ønsker - foruden at få ændret EU-reglerne - at sortliste de virksomheder, der snyder, og som ikke er dækket af EU's såkaldte udbudsregler.

- Jeg mener helt enkelt ikke, at danskernes skattekroner bør gå til virksomheder, der ikke vil bidrage til fællesskabet, og som bevidst forsøger at løbe fra deres skatteregning.

- Derfor bør alle danske myndigheder fravælge de private firmaer, der beviseligt benytter sig af skatteomgåelse, når det kommer til offentlige udbud og udlicitering, siger Pia Olsen Dyhr.


Hun mener, at der fra politisk hold bør sørges for, at stat, regioner og kommuner ikke må hyre selskaber, der med aggressiv skatteplanlægning bevidst forsøger at undgå at betale dansk skat. 

- Det skal gælde for alle offentlige udbud - lige fra juridisk rådgivning til levering af håndsæbe. 

- Vi skal først og fremmest have ændret reglerne på EU-niveau, men vi skal altså også begynde at stille krav herhjemme ved de udbud, der ikke er indbefattet af EU's udbudsregler, siger Pia Olsen Dyhr.

Hun vil bruge Storbritannien som et godt eksempel. Briterne har lavet et Fair Trade-mærke, som ifølge Olsen Dyhr fungerer som Fair Trade-mærket.

- Det er da en interessant model, som kommer til at betyde bedre oplysning omkring, hvem der bidrager til fællesskabet - og hvem der ikke gør, siger hun.

EU-Kommissionen skønner, at skattesnyd koster EU-landene 7500 milliarder kroner hvert år.

Emneord: Skattefusk, Skatteunddragelse, Det offentlige, SF, Pia Olsen Dyhr, FV2015
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også