Sjursen: Vi har alle ansvar for at bekæmpe fattigdom

Man kan ikke forestille sig, at det alene er beslutninger truffet i Folketinget, der kan sikre, at mennesker har det godt og kan slippe ud af fattigdom. Medborgere og organisationer har også ansvar for at løse fattigdomsproblemer og ulighed, siger Jann Sjursen.

Det undrer ikke formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, at Kirkens Korshær føler sig nødsaget til at gennemføre en landsindsamling til fordel for fattige borgere.

- Det største problem er, at politikerne sætter kikkerten for det blinde øje, når de ser på fattigdomsproblemerne og den stigende ulighed, siger Jann Sjursen. 

Følg Fattigdoms-debatten

Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:  

Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN. 

I slutningen af november vil hjælpeorganisationen samle penge ind til de danskere, der er blevet ramt på pengepungen af det nye kontanthjælpsloft.

Og det giver god mening, mener Jann Sjursen. 

- Det offentlige kan ikke alene løse alle problemer i kongeriget Danmark. Som medborgere og organisationer har vi også et ansvar over for hinanden. Man kan ikke forestille sig, at det alene er beslutninger truffet i Folketinget, der kan sikre, at mennesker har det godt og kan slippe ud af fattigdom, siger han.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, er enig i, at der er behov for støtte til økonomisk trængte mennesker.

Men hun bryder sig ikke om private indsamlinger, fordi de "undergraver velfærdssamfundets grundpille".

- Der er en tendens til, at velfærd i Danmark bliver set mere og mere som fattighjælp. En landsindsamling til fattige i Danmark er alt andet lige en del af den samme tendens, siger Pernille Skipper til Berlingske. 

Det er Jann Sjursen ikke enig i. 

- Vi bliver nødt til at se på Danmark som et helt samfund, hvor alle - organisationer, politikere og os selv som medborgere - skal yde. Ellers fralægger vi os alle sammen ansvaret for vores fælles liv, siger han. 

Kirkens Korshærs landsindsamling foregår 27. november.

/ritzau/

Emneord: Kirkens Korshær, Udsatterådet, Jann Sjursen, Landsindsamling, Fattigdom, Fattigdomsdebatten, 141116
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 15.11.16 susanne holgaard svendsen
    Livsnødvendige behov og unødvendige !

    Det er jo to politiske og mellemmenneskelige holdninger, som stilles op overfor hinanden.
    Skulle vi alle følge i Pernille Skippers fodspor, ville adskillige måske dø af sult eller fejlernæring, mens vi venter på, at Hun og ligesindede får deres politik gennemført, hvilket jo ikke ser ud til at ske.
    På den anden side, hvis vi som private overgår mere og mere til ulønnet beskæftigelse, bliver vi mere udsatte for skiftende regeringers økonomi og socialpolitik, hvor der ses ned på dem med laveste indtægter, og i særdeleleshed på dem der er på overførselsindkomst.
    Jeg har personligt navigeret mellem selvstændigt erhverv, kommunalt ansat, ansat i private regi, samt perioder på overførselsindkomst, og holdningen blandt politikerne , oplever jeg er markant ændret - og dermed blandt vælgerne ?- fra ægte og oprigtig socialpolitik med ønsket om at række en hånd ud til mennesker, som i en periode ikke har kunnet forsørge sig selv, økonomisk, til idag, hvor al form for offentlig hjælp, er blevet sat i snævre lovformler, som ikke levner plads til at ægte tillid og vilje og forståelse, mellem " giver" og modtager. Idag vil jeg knapt vide, hvor jeg skal søge en eller anden form for hjælp, hvis jeg får brug for det. At henvende sig via en computer, over internettet, via formularer, uden personlig øjenkontakt og fornemmelse for hvem jeg kommunikerer med, er fattigt, og er ikke tillidsskabende.
    Jeg tilbyder personligt gratis assistance til mennesker, som vitterligt ikke har råd til at søge hjælp, i krisesituationer, vedrørende sunde og fornuftige livsvalg, fordi jeg af erfaring ved, at mange ikke har den nødvendige erfaring, og viden om sundhed og sygdom, og at økonomisere med egne og fælles resourcer.
    Jeg mener vi har et basalt ansvar for os selv, hvilket indebærer, at når vi taler om opfyldelsen af livsnødvendige behov, så er skrotning af misbrug af tobak og alkohol, slik, sodavand og kage nødvendigt.
    Det kan simpelthen ikke nytte, at ødelægge egne og ens families grundlæggende sundhedstilstand , med de midler, og det gælder jo såvel rig som fattig !.
    Hvad der er livsnødvendigt, Kærlige relationer SUND mad, fornuftig beklædning og SUNDE boliger.
    Er du fattig, vil jeg give det råd videre, at skrotte alt der ikke er absolut livsnødvendigt. At lytte til den der lille kærlige stemme, du har et sted i din underbevidsthed, som har opfattet, at det du foretager dig har katastrofale følger , både for dig selv og din eventuelle familie - og andre relationer. DU VED DET JO GODT !. Der sker det , at når vi reagerer på den kærlige viden vi har, begynder vi at få personlige erfaringer, og bevidstheden om hvor vigtige vi er som individer vågner stille og roligt, hvilket giver energi og overskud, til at begynde at foretage nogle nødvendige livsændringer. Susanne Holgaard Svendsen.

  • 14.11.16 Hanne Lommer
    Sjursen: Vi har alle ansvar for at bekæmpe fattigdom...

    Sjursen,
    Har Vi Alle Et Ansvar For Bekæmpelse Af Fattigdom I Danmark- eller...?
    - For nogle år siden, een af mange dage, som jeg & børnene brugte på at samle ind for Kræftens Bekæmpelse.
    Jeg blev derfor overrasket og rigtig ked, da jeg efterfølgende kunne konstatere, at Rungsted Kyst var Dem der havde bidraget mindst!
    Og, at Dem der yder mest- er Dem der har mindst!
    Så, en tur op og ned langs Strandvejen var måske nu på sin plads!





TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også