Thomas Banke. Foto: Wikipedia

Skandaleombrust eksborgmester vil i Folketinget

Fredericias tidligere V-borgmester Thomas Banke gik af efter bilagsrod. Nu er han klar til politisk comeback.

Den skandaleombruste tidligere borgmester i Fredericia, Thomas Banke, er ikke færdig med politik. Han har i hvert fald ambitioner om at indtage en plads på Christiansborg efter valget som folketingsmedlem for Venstre, skriver Lokalavisen Vejle.

- Jeg har fået rigtig mange opfordringer. Jeg har overvejet det grundigt og længe. Og jeg har besluttet, at jeg gerne vil være Venstres kandidat og Fredericias mand på Christiansborg, siger han til lokalavisen.

Læs også: Politiet stopper efterforskning i Thomas Banke-sagen

Den tidligere folketingskandidat for den lokale Venstre-kreds, Niels Martin Vind, trak sit kandidatur i november, og siden har der ifølge lokalavisen været spekulationer, om Thomas Banke ville melde sig på banen. Det bekræfter han altså nu.

- Jeg blev bidt af den politiske bacille allerede i en meget ung alder. Og det var nok landspolitikken, der trak mest, inden det kom til at handle om kommunalpolitik og byråd. Men det blev jeg nu også grebet af, siger Thomas Banke til Lokalavisen Vejle.


Den nu 33-årige Thomas Banke er tidligere formand for Venstres Ungdom. Han brød mange års socialdemokratisk styre i Fredericia Kommune, da han satte sig på borgmesterposten efter kommunalvalget i 2009.

Men tre år senere måtte han forlade embedet efter en række dårlige sager om rod i bilag og et overforbrug af morfin.

 
Emneord: FV2015, Thomas Banke, Fredericia Kommune, Fredericia Byråd
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også