Skoleleder har fået skriftlig advarsel efter morgensamling

Lederen på Strandmølleskolen i Assens, Anders Storebjerg, fik allerede en skriftlig advarsel af skolens bestyrelse, før sagen med de to drenge, der blev afklædt under en morgensamling i december, blev kendt i medierne.

Det fortæller næstformanden i skolens bestyrelse, Thomas Hald, i et interview med DR Fyn.

- Vi har givet Anders en meget kraftig advarsel på skrift, fordi vi tager skarpt afstand fra at det skete. Det må ikke ske, siger Thomas Hald til DR Fyn.

Læs også: Børns Vilkår og elever vil have børneombudsmand efter skoleledersag

Advarslen blev givet til skolelederen den 2. januar efter et bestyrelsesmøde - godt en uge før hændelsen blev kendt i offentligheden.

De to drenge fra skolens yngste klasser blev klædt af under morgensamlingen, fordi de ikke havde nissehuer på. Skolelederen sagde desuden i spøg, at han ville klippe drengenes tissemænd af.


Efter hændelsen har Anders Storebjerg, som ikke selv har kommenteret sagen, blandt andet undskyldt over for børn og forældre på skolen.

Men efter DR Fyn i sidste uge belyste forløbet valgte Børne- og Undervisningsministeriet og politiet at gå ind i sagen.

Bestyrelsen er nu i gang med at udarbejde en redegørelse og afviser ikke, at der kan ske yderligere i sagen.

- Det er klart, at vi selvfølgelig ser på en politianmeldelse, og så skal vi så på, hvad konsekvenserne bliver af den, siger Thomas Hald.

Lokalpolitiet i Assens talte mandag med en af de personer, som har politianmeldt skolelederen, og har valgt at efterforske sagen yderligere.

Hvis ministeriet vurderer, at skole ikke opfylder lovkravet om frihed og folkestyre, kan skolen miste sit tilskud.

Emneord: Skoleledere, Assens, Børneombudsmand, Børns Vilkår, DR, Pædagogik, Skoleleder, Danske Skoleelever, Børnekontoret, Strandmøllesagen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også