Spilindustrien vokser i Danmark

Social

03/08/2022 09:07

Valdemar Lind

I Danmark er der mange infrastrukturer, som er vigtige og vokser år for år. Spilindustrien er på mange måder i rivende vækst i Danmark. En række barometre illustrerer den rivende udvikling. Blandt andet viser væksten sig i det voksende udbud af spil, i antallet af danske spillere og i det voksende antal danske spiludviklere. Meget tyder på, at den danske spilbranche byder på store mængder af potentiale i den nærmeste fremtid. Især kan der komme noget godt ud af det, hvis man forstår at udnytte potentialet på den rette måde herhjemme.   

Den danske gamer har mange nuancer

Danske gamere kommer i mange afskygninger og de varierer både i alder og køn. Mange forbinder umiddelbart den traditionelle gamer med at være forholdsvis ung og af hankøn og dem er der selvfølgelig også mange af i Danmark, men denne gruppe konstituerer langt fra alle gamere i Danmark. Diverse nye undersøgelser viser nemlig, at halvdelen af alle danskere spiller digitale spil på en eller flere konsoller over en række af platforme. Således er det danskere i alle aldre, som jævnligt kaster sig over spillene på diverse elektroniske enheder. Ligeledes oplever gamingbranchen, at der er flere og flere danske kvinder, som forsøger sig med spillene. Heraf viser en ny statistik, at der er kommet ca. 30.000 flere kvindelige gamere til i Danmark i løbet af blot det seneste år. Siden gaming for alvor dukkede op i 90’erne, har antallet af gamere og typer af gamere vokset stødt, og intet tyder på, at den udvikling trækker i en anden retning i nærmeste fremtid. Tværtimod. Altså er der rigeligt med potentiale at spore, når blikket vendes mod det voksende antal spillere i Danmark.

Flere spil fænger danskerne

På samme vis som antallet af gamere stiger, stiger udbuddet af spil også og der er flere typer spil, der vinder frem herhjemme. Det er for eksempel både diverse esportspil, som skydespillet Counter Strike og rollespillet League of Legends, samt live casino og dets forskellige varianter af klassiske spil populære blandt danskerne.. Faktisk har Danmark nogle af verdens bedste spillere, når det kommer til esport. Blandt andet vandt det danske CS:GO team Heroic for nyligt ESL Pro League og en præmie på hele 1,1 million kroner, mens et andet dansk team, nemlig Astralis, ligeledes har gjort sig bemærket i CS:GO som et af verdens bedste teams. Det danske hold af fremragende gamere løb blandt andet med sejren i Dreamhack Masters Winter Grand Final i 2020. Ligeledes har Danmark været fødested for en stor pokerstjerne som Peter Eastgate, der tilbage i 2008 vandt World Series of Poker og en præmie på intet mindre end 53 millioner kroner. Danskere er altså ikke blot glade for at spille en række spil - de er såmænd også virkelig gode det til det.

Danske spil bliver flere og flere

Ikke nok med, at mange danskere spiller og gør det fortrinligt i en række forskellige spil, Danmark har såmænd også en bred vifte af dygtige spiludviklere. Disse udviklere har lanceret en række gribende spil. For nyligt er vi blandt andet blevet introduceret for det biografiske eventyr ‘Welcome to Elk’, som er udviklet af danske Triple Topping Gaming. Imens har københavnske Invisible Walls givet verden videospillet ‘First Class Trouble’, som er lavet til alt fra PC til PS4, Xbox One og Nintendo Switch. Før disse to spil har Danmark ligeledes kunne bryste sig af spil som ‘A Hat in Time’ og ‘Felix the Reaper’ og her nævnes blot enkelte af de mange danske spil, der er kommet til inden for den seneste tid. Der skal altså ikke være tvivl, om at der bliver lagt gode danske kræfter i udviklingen af spil og meget tyder på, at den udvikling kun vil vokse større i de kommende år i takt med at softwareteknologien også bliver bedre.

Potentialet er der uden tvivl

Danmark gør det rigtigt godt på mange forskellige områder, men det er altså langt fra kun inden for vindmølleenergi, at Danmark gør det godt og oplever store investeringer og bestillinger. Spilbranchen er i høj grad også i rivende vækst, og meget tyder på, at der er et stort potentiale her fremadrettet, hvis blot Danmark vælger at fokusere en anelse mere på dette område. Flere giver udtryk for, at de ønsker en større opbakning og støtte til spilindustrien i Danmark. Det vil blive interessant at se, om den opbakning og støtte vil vokse sig større i nærmeste fremtid.

Mest Læste

Annonce