Foto: Shutterstock

Socialdemokratisk borgmesterkandidat sendte mail med pornografisk materiale

Politik

21/05/2021 13:52

LTT

Niels Dueholm (S) der ved kommunalvalget til november vil forsøge at fratage Ulrik Wilbek (V) borgmesterposten, har fået en påtale fra Socialdemokratiets top, efter et forsøg på, at være morsom.

Modtager advarsel
Jan Juul Christensen, Socialdemokratiets partisekretær, har givet Niels Dueholm en advarsel, på grund af en mail han sendte rundt i april. Det var en mail der røg ud til Socialdemokratiets byrådsmedlemmer, byrådskandidater og flere andre medlemmer. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

“Se vores nye hjemmeside”
Overskriften i mailen var "Se vores nye hjemmeside" og i den mail, var et link, et link der kunne ligne en S-lignende hjemmeside, men når man klikkede på linket, røg man videre til en video med pornografisk materiale. 

Tager afstand fra mailen
Mailen, som angiveligt var ment som en spøg, fik flere socialdemokrater op i det røde felt. De tog alle afstand fra Niels Dueholms mail, både på grund af det upassende indhold og fordi at modtagerne frygtede at de via linket, ville få spredt en virus på deres server. 

“En lignede adfærd og handling IKKE skal gentages”
Påtalen til den lokale borgmesterkandidat lød som følgende: "rundsending af links til pornografisk materiale er i klar strid med den af Socialdemokratiets Hovedbestyrelses vedtagne samværspolitik, som gælder for alle medlemmer af Socialdemokratiet. Partikontoret tager klart og tydeligt afstand fra en sådan adfærd," Derudover indskærpes det samtidig, at "en lignende adfærd og handling IKKE skal gentages." 

For at være munter
Niels Dueholm forklarer til Ekstra Bladet, at Socialdemokratiet i Viborgs hjemmeside var blevet hacket, og at han, i samarbejde med John Hansen, havde sørget for at få hjemmesiden lukket. "Vi skal have gjort kandidaterne opmærksomme på, at hjemmesiden er hacket, og så sender vi den der fatale mail for at være lidt muntre," forklarer Niels Dueholm til Ekstra Bladet. 

 

Mest Læste

Annonce