Socialrådgivere: Bureaukrati får os til at svigte udsatte børn

Mere end 80 procent af socialrådgivernes tid i børnesager går med dokumentation. Dermed forhindres de i at udføre deres kerneopgave. Det er helt galt, mener Dansk Socialrådgiverforening, der på baggrund af en undersøgelse blandt medlemmerne kræver afbureaukratisering.

Det skriver Ugebrevet A4.
De skulle være ude og hjælpe udsatte børn og familier, men ifølge en rapport, som Dansk Socialrådgiverforening har udarbejdet på baggrund af en rundspørge blandt foreningens medlemmer, bruger de mere end 80 procent af deres tid bag en computerskærm. 


Socialrådgiverne giver i undersøgelsen udtryk for at skærpede krav til kontrol, skriftlighed og dokumentation, som i kombination med alt for mange sager hos den enkelte rådgiver er blevet for stor en udfordring i deres arbejde.

Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Niels Christian Barkholt mener, at undersøgelsen giver et klart signal om, at arbejdet med børnesager er alvorligt belastet, og at der skal gøres noget for at, at socialrådgiverne igen kan få lov til arbejde dér, hvor deres indsats nytter noget.


- Undersøgelsen viser, at der i alle lag lige fra den nationale lovgivning til den lokale administration og omsætning af loven er behov for en afbureaukratisering. Målet må være, at socialrådgiverne kan få mere tid ude ved borgerne, hvor deres arbejde virkelig gør en forskel, siger han.


Kravene til dokumentation er vokset i kølvandet på en stribe meget omtalte sager gennem de seneste år, hvor kommuner ikke greb ind over for gruopvækkende misbrug og mistrivsel, men løsningen er ikke at begrave socialrådgivere i skriftligt arbejde, mener socialrådgivernes næstformand.

- Der er opstået en fejlfinderkultur i kommunerne, hvor man skærmer sig mod kritik ved at skærpe krav og skriftlighed. Der er kommet en meget stram styring. Men problemet er bare, at det kan have den modsatte effekt. For bureaukratiet i al dens omfattende kompleksitet binder os til skærmen og afholder os fra at være tæt på borgerne, påpeger Niels Christian Barkholt.

Emneord: Socialrådgivere, Nulfejlskultur, Bureaukrati, Sagsbehandling, Udsatte borgere, Niels Christian Barkholt, Undersøgelser, Ledelsesavisen, Kvmail2017
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1813 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også