Statens Serum Institut udvikler ny lovende corona-vaccine

Vaccinekandidaten, som har fået navnet CoVAXIX, har indtil videre været en stor succes i forsøg med mus. Forsøg på aber er planlagt, og vaccinen kan måske blive til afprøvning på mennesker allerede i år.

erden over arbejdes der i disse dage på at finde vaccinekandidater, der kan hjælpe med at bremse COVID-19 pandemien. Statens Serum Institut (SSI) er med i jagten, og det har ført til vaccinekandidaten CoVAXIX. Den er udviklet af SSI under ledelse af chefvirolog, professor og overlæge dr. med. Anders Fomsgaard. Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelse.

Hans forskerhold har testet flere varianter og er landet på en såkaldt spike-baseret DNA til CoVAXIX. En type DNA-vaccine som flere andre lovende, internationale COVID-19 vaccineprojekter også har satset på.

Lovende resultater i forsøg med mus

Indtil videre har SSI’s vaccinekandidat klaret sig flot igennem forsøg med mus. Her har den  fremkaldt antistoffer, der neutraliserer SARS-CoV-2 virus med samme eller større styrke end de fleste mennesker, der er immune efter en veloverstået COVID-19 infektion.

”Vaccinen fremkalder desuden celleimmunitet, der beskytter mod sygdom ved at eliminere virusinficerede celler. Det er meget ønskeligt for vacciner, men langt fra alle vacciner er i stand til det,” lyder det fra Anders Fomsgaard. Han siger videre:

”Både neutraliserende antistoffer og celleimmunitet er vigtige for kroppens evne til at blokere og beskytte mod en fremtidig COVID-19 infektion. Og celleimmuniteten er afgørende for kroppens evne til at bremse virusproduktion og virusudskillelse, så man begrænser både COVID-19 sygdommen og gør, at man ikke smitter andre. ”

Næste trin fremskyndes

Næste store trin i projektet på SSI er at prøve vaccinekandidaten i mennesker. Den proces er underlagt store krav om sikkerhed, og blandt andet derfor tager den lang tid. Med CoVAXIX har holdet bag vaccinen imidlertid forsøgt at nedbringe tiden.

”For at vinde tid ønsker vi at sætte gang i et abeforsøg nu, der kan vise, om aberne bliver beskyttet mod efterfølgende smitte med COVID-19 virus eller ej. Parallelt med det vil der blive produceret nok af CoVAXIX til både den indledende humane afprøvning i fase 1, som forventes at kunne starte sidst i efteråret 2020 eller i begyndelsen af 2021, og til den fortsatte fase-2 afprøvning, som der fortsat søges finansiering til” siger Anders Fomsgaard.

Ikke-levende vaccine med en høj sikkerhed

CoVAXIX er en såkaldt DNA-vaccine. Det vil sige, at den bruger en teknik, hvor menneskers immunsystem bliver gjort parate til at kæmpe mod virus, ved at udsætte det for en lille del af virus’ overflade uden resten af virus. Der er således intet smitsomt i vaccinen, og det gør denne type vaccine meget sikker.

”Immunsystemet reagerede på vores vaccine og gav immunitet over for den ønskede del af virus. Så vi fik både antistoffer, der neutraliserede virus, og celle-immunitet, som er vigtig hvis man senere skulle blive smittet med COVID-19 virus” siger Anders Fomsgaard.

En vaccineplatform til fremtiden

Der er også et andet stort plus ved denne type af vaccine, Et plus der kan vise sig at få afgørende betydning for håndteringen af fremtidige epidemier. Eller sågar ved pandemier som COVID-19.

Vaccineformatet giver nemlig mulighed for at bruge samme fremgangsmåde ikke kun til COVID-19, men til alle fremtidige epidemier. Det kan man, fordi den anvendte virus’ RNA/DNA hurtigt kan skiftes ud, når nye epidemier bryder ud.

Det er sådan en platform, som Anders Fomsgaards forskningshold har udviklet over de seneste år, og som nu ser ud til at bære frugt i form af den meget lovende vaccinekandidat mod COVID-19.

”Vi har i mange år forsket i og arbejdet med udvikling og optimering af DNA beredskabsvacciner via nationale og internationale samarbejder og projekter. Nu har vi udviklet en DNA-vaccineplatform, som har vist virkelig opløftende resultater i forhold til at kunne benyttes til hurtig udvikling af forskellige relevante virusvacciner,” siger Anders Fomsgaard.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.02.21 Sundhed
    Patientrettigheder til hurtig udredning og behandling bliver genindført

    Antallet af COVID-19 patienter på sygehusene er nu faldet så meget, at patientrettighederne til hurtig udredning og behandling genindføres den 1. marts 2021. I dag er ca. 12 pct. af de medicinske sengepladser og ca. 15 pct. af de intensive sengepladser planlagt til COVID-19 i brug.

  • 25.02.21 Sundhed
    Kræftens Bekæmpelse: Sådan får vi tidligere og bedre diagnoser af kræft

    Halvdelen af alle kræftpatienter kommer ikke direkte i kræftpakkeforløb. Men ingen ved præcist, hvad der sker med dem. Og derfor kan sundhedsvæsenet heller ikke for alvor forbedre den tidlige opsporing af kræft. Og det er fatalt for patienterne. Kræftens Bekæmpelse udsender i dag en ny rapport, der skal bane vejen for forbedringer.

  • 23.02.21 Sundhed
    2.500 sårbare og ældre borgere får fremskudte vaccinationstilbud

    Borgere i 17 kommuner bliver visiteret til og kontaktet om et særligt vaccinationstilbud i uge otte. Vaccinationen kan ikke bookes online eller via telefon.

  • 23.02.21 Sundhed
    Pioner i blodkræftforskning modtager Hagedorn Prisen 2021

    10.000 danskere går uvidende rundt med kroniske blodkræftsygdomme og dermed risiko for bl.a. livstruende blodpropper. Det er et område, professor Hans Hasselbalch har viet sit professionelle liv til at forske i. Et arbejde, han betegner som en hjertesag. For sin imponerende og skelsættende indsats modtager han Hagedorn Prisen 2021 på 1,5 mio. kr.

  • 22.02.21 Sundhed
    Godt nyt: Flere lægemidler til sjældne sygdomme

    Flere patienter med sjældne sygdomme får mulighed for behandling, når der løbende godkendes flere lægemidler til sjældne sygdomme. Det er et stort plus for de mange patienter, siger Lægemiddelindustriforeningens koncernchef Ida Sofie Jensen.