Statens Serum Institut udvikler ny lovende corona-vaccine

Vaccinekandidaten, som har fået navnet CoVAXIX, har indtil videre været en stor succes i forsøg med mus. Forsøg på aber er planlagt, og vaccinen kan måske blive til afprøvning på mennesker allerede i år.

erden over arbejdes der i disse dage på at finde vaccinekandidater, der kan hjælpe med at bremse COVID-19 pandemien. Statens Serum Institut (SSI) er med i jagten, og det har ført til vaccinekandidaten CoVAXIX. Den er udviklet af SSI under ledelse af chefvirolog, professor og overlæge dr. med. Anders Fomsgaard. Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelse.

Hans forskerhold har testet flere varianter og er landet på en såkaldt spike-baseret DNA til CoVAXIX. En type DNA-vaccine som flere andre lovende, internationale COVID-19 vaccineprojekter også har satset på.

Lovende resultater i forsøg med mus

Indtil videre har SSI’s vaccinekandidat klaret sig flot igennem forsøg med mus. Her har den  fremkaldt antistoffer, der neutraliserer SARS-CoV-2 virus med samme eller større styrke end de fleste mennesker, der er immune efter en veloverstået COVID-19 infektion.

”Vaccinen fremkalder desuden celleimmunitet, der beskytter mod sygdom ved at eliminere virusinficerede celler. Det er meget ønskeligt for vacciner, men langt fra alle vacciner er i stand til det,” lyder det fra Anders Fomsgaard. Han siger videre:

”Både neutraliserende antistoffer og celleimmunitet er vigtige for kroppens evne til at blokere og beskytte mod en fremtidig COVID-19 infektion. Og celleimmuniteten er afgørende for kroppens evne til at bremse virusproduktion og virusudskillelse, så man begrænser både COVID-19 sygdommen og gør, at man ikke smitter andre. ”

Næste trin fremskyndes

Næste store trin i projektet på SSI er at prøve vaccinekandidaten i mennesker. Den proces er underlagt store krav om sikkerhed, og blandt andet derfor tager den lang tid. Med CoVAXIX har holdet bag vaccinen imidlertid forsøgt at nedbringe tiden.

”For at vinde tid ønsker vi at sætte gang i et abeforsøg nu, der kan vise, om aberne bliver beskyttet mod efterfølgende smitte med COVID-19 virus eller ej. Parallelt med det vil der blive produceret nok af CoVAXIX til både den indledende humane afprøvning i fase 1, som forventes at kunne starte sidst i efteråret 2020 eller i begyndelsen af 2021, og til den fortsatte fase-2 afprøvning, som der fortsat søges finansiering til” siger Anders Fomsgaard.

Ikke-levende vaccine med en høj sikkerhed

CoVAXIX er en såkaldt DNA-vaccine. Det vil sige, at den bruger en teknik, hvor menneskers immunsystem bliver gjort parate til at kæmpe mod virus, ved at udsætte det for en lille del af virus’ overflade uden resten af virus. Der er således intet smitsomt i vaccinen, og det gør denne type vaccine meget sikker.

”Immunsystemet reagerede på vores vaccine og gav immunitet over for den ønskede del af virus. Så vi fik både antistoffer, der neutraliserede virus, og celle-immunitet, som er vigtig hvis man senere skulle blive smittet med COVID-19 virus” siger Anders Fomsgaard.

En vaccineplatform til fremtiden

Der er også et andet stort plus ved denne type af vaccine, Et plus der kan vise sig at få afgørende betydning for håndteringen af fremtidige epidemier. Eller sågar ved pandemier som COVID-19.

Vaccineformatet giver nemlig mulighed for at bruge samme fremgangsmåde ikke kun til COVID-19, men til alle fremtidige epidemier. Det kan man, fordi den anvendte virus’ RNA/DNA hurtigt kan skiftes ud, når nye epidemier bryder ud.

Det er sådan en platform, som Anders Fomsgaards forskningshold har udviklet over de seneste år, og som nu ser ud til at bære frugt i form af den meget lovende vaccinekandidat mod COVID-19.

”Vi har i mange år forsket i og arbejdet med udvikling og optimering af DNA beredskabsvacciner via nationale og internationale samarbejder og projekter. Nu har vi udviklet en DNA-vaccineplatform, som har vist virkelig opløftende resultater i forhold til at kunne benyttes til hurtig udvikling af forskellige relevante virusvacciner,” siger Anders Fomsgaard.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 06.05.21 Sundhed
    Nyt studie offentliggjort om bivirkninger efter AstraZeneca-vaccination

    I et dansk-norsk samarbejde har forskere vist en let øget forekomst af sjældne, men alvorlige typer af blodpropper i hjernen samt en generelt øget forekomst af venøse blodpropper (blodpropper i venerne) efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen. Risikoen for den enkelte vaccinemodtager vurderes fortsat at være meget lav.

  • 04.05.21 Sundhed
    Sundhedsstyrelsen løfter sløret: Ny vaccine-melding

    Da der er god kontrol med COVID-19 epidemien i Danmark og god fremdrift i vaccinationsudrulningen med andre tilgængelige vacciner, har Sundhedsstyrelsen besluttet at fortsætte det nationale vaccinationsprogram uden at bruge COVID-19 vaccinen fra Johnson & Johnson.

  • 29.04.21 Sundhed
    Regeringen med nyt udspil: Vil tiltrække vaccineproduktion til Danmark

    Vacciner er helt centrale, når det handler om at håndtere COVID-19, og for at vi kan holde samfundet så åbent som muligt.

  • 27.04.21 Sundhed
    Børn mangler viden om vacciner

    Danske skolebørn føler sig ikke godt nok klædt på, når det gælder viden om vacciner. Samtidig har størstedelen af eleverne svært ved at skelne rigtige nyheder fra fake news. Det viser en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov.

  • 26.04.21 Sundhed
    Rigshospitalet får nyt middel i kampen mod corona

    Som det første hospital i Danmark har Rigshospitalet fået en autonom desinfektionsrobot UVD Robots fra fynske Blue Ocean Robotics som en donation fra EU-kommissionen. Teknologien gives som led i bekæmpelsen af hospitalsinfektioner, Covid-19 og andre smitsomme mikroorganismer på hospitalerne