Stefan Löfven opgiver at danne regering i Sverige

Den fungerende svenske statsminister, Stefan Löfven, kan ikke samle flertal til at danne regering. Nyvalg kan blive resultatet.

Stefan Löfven opgiver at danne regering i Sverige. 

Det bekræfter den fungerende statsminister efter et møde hos Andreas Norlén, der er formand for det svenske parlament, Riksdagen. 

Det skriver flere svenske medier. 

- Der er ingen forudsætninger for, at jeg kan danne en regering, som kan tolereres af Riksdagen, siger Stefan Löfven på et pressemøde ifølge tv-kanalen SVT.

Stefan Löfven, der er formand for Socialdemokraterna, har afsøgt muligheden for en regering på tværs af de to store blokke i svensk politik.

Det vil sige at søge et samarbejde med Liberalerna og Centerpartiet. 


De to borgerlige partier har nægtet ethvert samarbejde med den store vinder ved valget i september, det nationalkonservative Sverigedemokraterna.

De borgerlige partier kan ikke alene sikre sig et flertal, medmindre de indvilger i at samarbejde med Sverigedemokraterna.

Stefan Löfven blev væltet som statsminister 25. september, og efterfølgende fik det konservative Moderaterna chancen for at danne en regering, men det strandede 14. oktober. 

Derefter fik Stefan Löfven muligheden for at samle tropperne. Da det ikke er sket, skal formanden for Riksdagen, Andreas Norlén, nu overveje, hvem der skal gøre forsøget på at danne regering. 

Han skal mødes med de øvrige partiledere i løbet af mandagen. 

Ifølge SVT kan det meget muligt blive Moderaternas formand, Ulf Kristersson, selv om han tidligere uden held har haft opgaven. 

Men for at få sat mere skub på processen kan han blive bedt om at prøve alternativet ved en afstemning i Riksdagen. 

Centerpartiets leder, Annie Lööf, kan også være en mulig undersøger. Hun spiller en meget afgørende rolle i hele forhandlingsprocessen.

Men hun har tidligere afvist, at hun selv skulle have noget ønske om at blive statsminister.

 

FAKTA: Sådan findes en ny statsminister i Sverige
Det er formanden for Riksdagen - talmannen - der har ansvaret for at finde en ny statsminister.

Læs om forløbet med at finde den kommende svenske statsminister her:

* 24. september: Riksdagen vælger Moderaternas Andreas Norlén som formand - som på svensk kendes som talmannen. Det er hans opgave at udpege en forhandlingsleder, som kan danne en regering.

* 25. september: Riksdagen stemte om, hvorvidt man ville lade Stefan Löfven sidde som statsminister. Et flertal gik imod Löfven. Det betyder, at regeringen er væltet.

* Derfor blev det talmannens job at sondere terrænet og finde en statsministerkandidat, som ikke har et flertal imod sig i Riksdagen. Der kan højst stemmes fire gange, inden der skal udskrives nyvalg.

* 2. oktober: Andreas Norlén giver Ulf Kristersson fra Moderaterna to uger til at undersøge, om han kan danne regering.

* 14. oktober: Ulf Kristersson oplyser, at det ikke er lykkes ham. To af de fire borgerlige partier nægtede at danne eller støtte en regering, der var afhængig af passiv eller aktiv støtte fra Sverigedemokraterna.

* 15. oktober: Andreas Norlén giver Stefan Löfven fra Socialdemokraterna to uger til at undersøge, om han kan danne regering.

* 29. oktober: Stefan Löfven meddeler Andreas Norlén, at han opgiver at danne regering i Sverige.

Andreas Norlén skal nu overveje, hvem der skal gøre forsøget på at danne regering.

* Hvis et flertal i Riksdagen stemmer imod en statsminister, falder regeringen. Derfor behøver en regering ikke decideret støtte fra et flertal, men den må ikke møde modstand fra et flertal i Riksdagen.

* 15. november: Deadline for en eventuel regering til at præsentere sin finanslov.

* Ifølge svensk tv, SVT, har det gennem historien gennemsnitligt taget Riksdagen seks dage at udpege en regering oven på et valg.

Kilder: Riksdagen, SVT, TT.

/ritzau/

 

Emneord: Stefan Löfven, Sverige, 301018

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også