Stemmer på Kanten kan afgøre næste folketingsvalg

Folketingsvalget der rykker nærmere ser ud til at blive afgjort af marginaler. Nye vælgere kan få stor indflydelse på om vægtskålen tipper til den ene eller anden side af Folketinget. Derfor er Stemmer på Kanten blevet en politisk magtfaktor - og både blå som røde politikere kan her få et indblik i de dagsordner, der kan vinde næste valg.

Det politiske landskab har ændret sig. Partierne bag regeringen nærmer sig blå blok og har i de seneste meningsmålinger fået et spinkelt flertal. Folketingsvalget som rykker nærmere, ser lige nu ud til at blive afgjort af marginaler. Nye vælgere kan få stor indflydelse på om vægtskålen tipper til fordel for den ene eller anden side af Folketinget.

Stemmetallet steg 

Stemmer på Kanten blev startet som kampagne i 2013 af Lisbeth Zornig Andersen og mobiliserede mange nye vælgere til kommunalvalget. Vælgere, som normalt holder sig væk, fordi de har givet op.

Følg Fattigdoms-debatten

Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:  

Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN. 

Kampagnen blev især omtalt i pressen fordi daværende Socialminister Annette Vilhelmsen, gav 1 mio. kr. til initiativet. Det gav mærkeligt nok ikke nær så meget omtale, da resultaterne blev talt op og valgdeltagelsen blandt socialt udsatte var steget betragteligt og at mange politikere som deltog i kampagnemøderne blev valgt.

Valgdeltagelsen blandt kontanthjælpsmodtagere steg fx fra 31 pct. til 39,7 pct. på landsplan - eller knap ni procentpoint flere end ved valget i 2009. Man kan ikke sige med sikkerhed om dette skyldes Stemmer på Kanten. Men man kan sige med sikkerhed, at stemmetallet steg langt mere end forudsagt af valgeksperter.

Læs også: Rekordstor stigning i valgdeltagelse blandt socialt udsatte

Frem til folketingsvalget

Rygterne om datoen for næste folketingsvalg svirrer allerede. Måske udskrives det i forbindelse med Folketingets åbning d. 2. oktober 2014, måske først i 2015. Uanset hvornår det kommer, vil vi denne gang opleve noget, der ikke er set før. Stemmer på Kantens kampagne rekrutterede i 2013 over 600 frivillige og gennemførte langt over 300 arrangementer i 47 byer landet over, blandt andet med debatmøder, hvor politiske kandidater ofte for første gang mødte socialt udsatte og hørte, hvad de havde på hjerte.

Stemmer på Kanten er nu organiseret som en landsdækkende forening, der bygger videre på de frivillige, erfaringerne og succesen fra kommunalvalget. Kampagnen er blevet en politisk magtfaktor og som sådan er det væsentligt for politikere fra alle partier at vide, hvad Stemmer på Kanten står for og hvilke problemstillinger socialt udsatte generelt står over for.

Valgtemaer blandt socialt udsatte

De temaer som trænger sig mest på blandt socialt udsatte er de samme, som udtrykkes af langt de fleste borgere. Vi vil gerne have et samfund, hvor vi er økonomisk trygge, selv om vi bliver syge og arbejdsløse, have en god uddannelse og et arbejde, hvor vi gør nytte, føler os velkomne og bliver anerkendt. Et sundhedsvæsen, gratis og af god kvalitet. Vi vil gerne bo godt og være aktive i fællesskaber. Langt de fleste vil gerne betale den skat, der er nødvendig.  Solidariteten falder først væk når man spørger de rigeste 10 - 20 %, danskere. 

De temaer der trænger sig mest på blandt fattige er de samme som blandt andre mennesker, men rækkefølge kan være anderledes. Her er nogle bud.

Ønsket om økonomisk sikkerhed er blevet et helt centralt tema, ikke blot blandt nogle få udsatte, men blandt mange hundredetusinder af danskere. De senere års reformer af kontanthjælp, dagpenge, pensioner og skatter har medført at det økonomiske grundlag ikke er sikkert mere. Den nederste bund, kontanthjælpen, er blevet et kludetæppe med alt for mange huller og manglende retssikkerhed. Der er blevet hårdt brug for et minimum, som man har ret til, når man ikke kan forsørge sig selv. En kontanthjælp for 18 - 65 årige, som ikke er under fattigdomsgrænsen, vedtaget af Folketinget, der tillader et beskedent liv i kortere perioder, indtil man kan forsørge sig selv igen. Der er brug for gældsrådgivning fordi det er svært at klare sig for kontanthjælp, især når den varer i lang tid.

Ønsket om en egnet bolig blev udtalt på Folkemødet på Bornholm. Her fortalte hjemløse om forskellen mellem en bolig og et hjem. ”Mange efterlyser steder, hvor de kan møde andre mennesker, der står i en lignende situation. Væresteder kan tilbyde rigtig meget – især, hvis det er steder, hvor man ikke bare kan være, men faktisk kan fylde hverdagen ud med aktiviteter og få hjælp til at skabe et velfungerende liv. Men der er pres på de eksisterende tilbud og behov for at skabe nye løsninger,” fortæller Emilie Reinhold Christoffersen fra Stemmer Fra Kanten, der mener, at mange ender i uheldige fællesskaber omkring stofmisbrug og lignende, fordi der er for få gode alternativer. 

Læs også: Stemmer på Kanten: Tænk nyt i boligindsatsen for socialt udsatte

Der er er tidens løb gjort meget for at løse boligspørgsmålet. Folketinget og skiftende regeringer har bevilget meget store beløb til skæve boliger og hjemløseprogrammer, men lige meget hjælper det. Kommunerne, som er ansvarlige for at lovene virker efter hensigten, løser ikke opgaven. Socialt udsatte søger til herberger og får almene boliger uden den nødvendige kommunale opfølgning. De almene boligselskaber bruger årligt over 200 mio. kr. af egne midler til boligsocialt arbejde, som virker. Håbet er, at kommunerne samarbejder og gør det de skal. Det har de foreløbig ikke gjort i 30 – 40 år og intet tyder på, at det bliver bedre. Derfor kan et rimeligt ønske være at opgaven og midlerne flyttes væk fra kommunerne og hen til de almene boligselskaber, væresteder og boformer for hjemløse, som allerede nu har opgaven men står alene med den og mangler midlerne til at løse den ordentligt.

Social rådgivning og behandling af sygdom er i princippet lige så tilgængelige for stemmer på kanten, som for alle andre. Men realiteten er en anden. Hvis man ikke har egne ressourcer og mangler familie, der kan støtte, når der kniber, er man ilde stedt i de offentlige rådgivninger, jobcentre og i sundhedsvæsnet. Der er brugt mange ord de sidste 30 – 40 år på forklaringer om sektorgrænser, faggrænser, siloer, manglende koordinering osv. Der er et hav af projekter, programmer og gode eksempler, som forsvinder igen. Der er ingen tvivl om den politiske vilje, men heller ikke om de manglende resultater. Social rådgivning bliver stadigvæk ikke koordineret. Sagsbehandling, udredninger og handleplaner sejler, findes ikke eller glemmes i mængden af administrative byrder. Den sociale skævhed i sundheden har været konstateret som fænomen siden 1980’erne og er kun steget siden. På et eller andet tidspunkt - måske nu - hvor de socialt udsatte er bedre organiserede, vil der komme et stærkt ønske om at ansvaret for social rådgivning og behandling af sygdom for fattige og socialt udsatte flyttes fra kommunerne til professionelt bemandede, frivillige sociale organisationer, som tager det reelle ansvar i dag. Kommuner er myndigheder. De er gode til at kontrollere, ikke til at hjælpe mennesker med komplekse vanskeligheder.

Endelig er der arbejdet. Ikke nyttejob på kontanthjælpsvilkår, men rigtigt arbejde, udført efter overenskomst, aftalt mellem arbejdsmarkedet parter. Arbejdet står sidst, selv om det er arbejde, der for alvor bringer socialt udsatte ind i samfund og fællesskab. Det står sidst, fordi økonomi, bolig og sundhed normalt skal være i orden før man kan gennemføre uddannelse, og beholde et arbejde. Det står sidst fordi det kan virke så uopnåeligt for stemmer på kanten, selvom det er en menneskeret. Vi mangler et rummeligt arbejdsmarked. Et arbejde man kan klare, selv om man ikke er 110 % parat.  Der er gode regler om fleksjob, som sikrer aftalte vilkår for mennesker, der ikke kan klare en normal arbejdsuge, men der mangler arbejdspladser.

Det bliver med andre ord spændende at følge disse dagsordner og Stemmer på Kanten de kommende måneder. 

Emneord: Fattigdom, Stemmer på Kanten, Per K. Larsen, Hjemløse, Folketingsvalg
Fattigdomsdebatten på DenOffentlige.dk Fra 1999 til 2010 steg antallet af fattige i Danmark med 38 procent. En stabilt stigende kurve, der prikker hul i vores forestillinger om, at velfærdsmodellen kan holde borgerne ude af fattigdom....
Aktivitet: Artikler: 38 | Events: 1 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også