Per Stig: Fogh greb Muhammed-krisen forkert an

Danmarks værste udenrigspolitiske krise i nyere tid kunne være undgået, mener den tidligere udenrigsminister.

Havde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) håndteret Muhammedkrisen på en anden måde, og indvilliget i at mødes med ambassadører fra 11 muslimske lande, kunne mange problemer være undgået.

Det mener den tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K).

Regeringen kunne have grebet ind i tide, fortæller han i en ny dokumentarserie fra DR, "Per Stig - om krig, fred og Muhammedkrise", som DR 2 sender første afsnit af tirsdag.

Her fortæller han, at Anders Fogh Rasmussen ifølge Per Stigs overbevisning frasagde sig en stor mulighed for at mindske krisens omfang, flere måneder før den for alvor brød ud.

Det skete, da statsministeren sagde nej til at mødes med 11 muslimske ambassadører i Danmark.

Afslaget kom få dage efter, at Muhammedtegningerne blev trykt i Jyllands-Posten den 30. september 2005.

- Det var en fejl. Når ambassadørerne henvender sig, så tager man et møde med dem. Og det ville have været fuldstændig uproblematisk. Vi kunne have grebet ind i tide ved at holde det møde, siger Per Stig Møller.

En fodfejl mellem Stats- og Udenrigsministeriet var skyld i, at afslaget til ambassadørerne ikke kom forbi Per Stig Møllers bord, inden det blev sendt ud.

Han mener, at et møde med ambassadørerne kunne have ændret dele af Muhammedkrisens forløb.

- Havde jeg haft møde med dem og lukket den der, så var der kommet pæne indberetninger i deres ministerier. Det gjorde der ikke, fordi der ikke kom det møde, siger Per Stig Møller.

I dagene efter afvisningen af de 11 ambassadører, begyndte krisen at tage til.

Den blussede for alvor op nogle måneder senere, da en delegation med blandt andet to herboende imamer rejste rundt i Mellemøsten med et krav om, at Danmark skulle komme med en officiel undskyldning.

Reaktionen fra de muslimske lande var så voldsom, at Danmark havnede i sin største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig.

Danske flag blev brændt i gaderne, og der var store demonstrationer mod Danmark i adskillige muslimske lande. Alene i 2006 blev 790 mennesker såret og 241 mennesker dræbt under Muhammedkrisen.

- Det var vanvid. Vanvid, siger Per Stig Møller i DR-dokumentaren.

/ritzau/

 

Emneord: Muhammedkrisen, Per Stig Møller, Udenrigspolitik, Anders Fogh Rasmussen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 27.01.21 Politik
    Danmark skal lede ny global IEA-kommission for social retfærdig grøn energiomstilling

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen er udnævnt som formand for Det Internationale Energiagenturs nye globale energikommission. Statsminister Mette Frederiksen er protektor for kommissionen, der skal være med til at sikre en social retfærdig omstilling til ren energi i verden.

  • 26.01.21 Politik
    Ny politisk aftale om social kontrol

    Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet udmønter 40 millioner kroner afsat på finansloven til indsats mod social kontrol i etniske minoritetsmiljøer. Pengene skal blandt andet gå til etablering af nye exit-boliger til personer, der bryder med deres familie som følge af social kontrol.

  • 22.01.21 Politik
    Danmark får ledende rolle frem mod FN`s topmøde om energi

    Danmark har fået en helt central rolle ved FNs generalforsamling til september. For første gang i 40 år har et FN-topmøde ’energi’ som hovedtema, og Danmark er blevet valgt som ’Global Theme Champion’ for netop energiområdet, når stats- og regeringsledere samles til et topmøde i New York om verdensmål 7 – bæredygtig energi til alle.

  • 15.01.21 Politik
    Skatteministeren skærper indsatsen mod organiseret svindel

    Skatteminister Morten Bødskov har netop fremsat et lovforslag, der skal give Skattestyrelsen stærkere værktøjer til at bekæmpe organiseret svindel.

  • 12.01.21 Politik
    Udviklingsministeren ude med ny udviklingspolitisk strategi

    Arbejdet med ny udviklingspolitisk strategi bliver nu igangsat. Den nye strategi skal efterfølge den nuværende ”Verden 2030”, som udløber i 2021.