Stig Langvad forlader Danske Handicaporganisationer

Stig Langvad har efter 14 år som formand for Danske Handicaporganisationer (DH) i dag meddelt, at han fratræder som formand.

Stig har valgt at takke ja til en ny udfordring hos Fonden Realdania.

”Det er selvfølgelig med vemod, at jeg siger farvel til Danske Handicaporganisationer, som på mange måder har været min livsmission. Men hver ting til sin tid. Jeg trives med at gøre en forskel, og i den forbindelse har jeg fået en mulighed, som jeg ikke kan sige nej til”, siger Stig Langvad.


Stig skal arbejde med netop det, han brænder mest for: Nemlig at påvirke samfundsudviklingen i en retning, hvor der er plads til og accept af alle mennesker uanset alder, køn, handicap, sygdom, religion, etnisk oprindelse m.v. Hos Fonden Realdania, skal Stig være med til at sætte fokus på, hvordan vi, i et bredt fællesskab, kan indrette samfundet, så det i højere grad fremmer forståelse for og respekt af befolkningens mangfoldighed.

Læs også: Brug for nye modeller 

”Selvom målgruppen bliver bredere og samarbejdet sker på et fælles værdigrundlag, er det essensen af det, som jeg har arbejdet for hver dag, og jeg glæder mig til at kaste mig over opgaven. Det er det samme perspektiv, der ligger til grund for arbejdet i FN, og derfor kommer jeg også til at fortsætte med dette på internationalt plan i FN regi, med særlig fokus på handicapkonventionen”.

Stig Langvad blev i juni måned af ca. 150 lande personligt genvalgt til FN’s Handicapkomite, og denne post beholder han.

Stig Langvad fratræder med omgående virkning, og ny formand bliver i henhold til vedtægterne DH’s næstformand Thorkild Olesen, som også er formand for Dansk Blindesamfund.

Emneord: Stig Langvad, Danske Handicaporganisationer, Fonden Realdania, Det rummelige arbejdsmarked
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 16.02.19 Social
    Nu vil kriseramte Norddjurs skabe jobs til langtidsledige

    Virksomheder på havnen i Grenaa efterspørger mere arbejdskraft, særligt faglærte medarbejdere. Samtidig kæmper kommunen med at få ledige med lang ledighed i job. Et nyt projekt vil på sigt skabe 500 fremtidige arbejdspladser til langtidsledige.

  • 27.06.18 Velfærd
    Code of Care får mio-støtte sammen med otte andre projekter

    Ni projekter skal være med til at sprede gode erfaringer med at have udsatte borgere ansat de næste to år.

  • 08.06.18 Velfærd
    Ledige skal hjælpe ledige i job

    Arbejdsmarkedsudvalget har netop bevilget 250.000 kr. til at få Powerjobsøgerne til at etablere sig i Kolding. Netværket drives af frivillige for frivillige og har gode erfaringer med at få ledige i job.

  • 25.03.18 Politik
    Nu skal handicappede i job: Minister lancerer kampagne

    Der fortsat alt for mange, der står uden for arbejdsmarkedet, selv om mange virksomheder tager et socialt ansvar, og selv om der er ordninger som eksempelvis fleksjob, personlig assistance og hjælpemidler, lyder det fra beskæftigelsesministeren.

  • 24.05.17 Velfærd
    Fællesskabsforening skal skabe nyt liv i byrum

    Ikast-Brande Kommune vil i samarbejde med borgerne i Bording og lokale erhvervsdrivende etablere en ny fællesskabsforening. Foreningen skal medvirke til, at der kommer flere aktiviteter og nye traditioner i Bordings nye byrum. Projektet, som løber over de kommende fire år, støttes økonomisk af Realdania.