Stigende forbrug af råstoffer truer med at tømme grusgravene

Politik

26/11/2018 08:00

Danske Regioner

Forbruget af råstoffer forventes at stige med 50 procent frem mod 2040. Samtidig er grusgravene ved at være tomme. Det viser tal fra Danske Regioners nye råstofredegørelse.

- Der er brug for, at regeringen melder sig på banen, så vi kan få en fælles strategi for Danmarks råstoffer,” siger formand for Danske Regioners Miljøudvalg, Heino Knudsen. 

Sten, grus, sand, ler og kalk. Det er råstoffer i den danske undergrund, og fremover stiger behovet for dem. Faktisk så meget, at råstofforbruget forventes at stige med mere end 50 procent fra 29 mio. m3 i 2016 til knap 45 mio. m3 i 2040.   Det viser en fremskrivning af råstofforbruget fra NIRAS, som Danske Regioner nu fremlægger som del af sin nye råstofredegørelse, ”Råstoffer – en regional opgave”.

Danske Regioner

Regionernes fælles organisation deler viden på DenOffentlige. På den måde får du flere nuancer i debatten om regionerne og sundhedsvæsnet.

Læs mere om Danske Regioner her.

Problemet er bare, at råstofferne i den danske undergrund ikke kan følge med. I 2032 vil der f.eks. ikke være flere råstoffer i grusgravene øst for Storebælt, og det er mere end vanskeligt at finde nye områder at grave i. Sidenhen løber Vestdanmark ind i samme problem.

Udviklingen bekymrer formand for Danske Regioners miljøudvalg, Heino Knudsen (S):   - Når forbruget stiger og ressourcen bliver mindre, skal råstofferne graves op stadigt længere væk fra der, hvor de skal bruges – og det er både dyrt, miljøskadeligt og trafikbelastende, siger Heino Knudsen.   BRUG FOR EN SAMLET RÅSTOFSTRATEGI   Med udsigten til en enorm råstofudfordring undrer det Heino Knudsen, at regeringen helt ignorerer området i sin nye strategi for cirkulær økonomi.   - Vi ved, at råstofferne er ved at slippe op, og at både trafikken og klimaaftrykket kun bliver værre, når lastbilerne skal køre endnu længere fra grusgrav til byggeplads, siger Heino Knudsen og fortsætter:   - Derfor klinger det også noget hult, når regeringen på den ene side foreslår en Kattegatbro, der kræver enorme mængder byggemateriale, men på den anden side ikke nævner råstofudfordringen med et ord i sin nye strategi for cirkulær økonomi.

Regionerne har deres egen sektion

Regionerne spiller en central rolle for hele sundhedsområdet. Derfor samler vi alle historier om og fra regionerne og sundhedsområdet på en selvstændig sektion lige her.

Da regionerne har ansvaret for råstofferne på land og staten har ansvaret for ressourcerne til havs, har regionerne i flere år opfordret skiftende miljøministre til samarbejde om en fælles strategi for Danmarks råstoffer. 90 pct. af råstofressourcer kommer imidlertid i dag fra grusgravene på land.

Nu håber Heino Knudsen, at de nye tal kan få regeringens øjne op, så flere ressourcer kan indvindes til havs:   - Vi har en fælles opgave med at sikre grus, sten, sand og ler til fremtidens byggerier, og det har vi også peget på over for adskillige miljøministre. I regionerne sidder vi kun med halvdelen af løsningen, siger Heino Knudsen og afslutter:   - Vi klar til at løfte opgaven, og det samme er erhvervslivet. Nu mangler vi bare, at regeringen snart melder sig på banen, så vi kan hente flere råstoffer fra havet og få en fælles strategi for vores råstoffer. Miljøet og væksten i Danmark har simpelthen ikke råd til andet.

 

Mest Læste

Annonce