Stort fald i unge på offentlig forsørgelse

Udviklingen i antallet af unge i Lolland Kommune på offentlig forsørgelse har vist det femte største fald blandt samtlige 44 kommuner i Østdanmark.

Faldet er på 14 % i Lolland Kommune fra september 2013 til september 2014.

 

Samtidig viser en analyse af unge lediges afgangsmønstre fra Rambøll, at af de unge i Lolland Kommune, der var på offentlig forsørgelse i oktober 2012, var 21,8 % i gang med en uddannelse i maj 2014. Til sammenligning var andelen i gennemsnit 16,9 % for de 17 kommuner i Region Sjælland. Dermed var knapt 30 % flere af den gruppe af unge bosiddende i Lolland Kommune i uddannelse end gennemsnittet i Region Sjælland.

 

”Det er positivt at se, at arbejdsmarkedsudvalgets strategi med en aktiv ungeindsats viser så gode resultater på nuværende tidspunkt”, siger formand for arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune Vibeke Grave og fortsætter: ”Det er vigtigt, at de unge i Lolland Kommune får en ungdomsuddannelse, således at de er klar til de kommende mange jobåbninger, som Femern forbindelsen skaber. Al erfaring viser, at hvis man har en uddannelse, så er det lettere at få fodfæste på arbejdsmarkedet”.

 

Antallet af unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i Lolland Kommune var i uge 50 i 2014 på 392 personer, hvilket er et fald på i alt 65 unge fra uge 7 til uge 50.

 

”Jeg er tilfreds med jobcentrets indsats på dette område, idet jeg kan konstatere, at der er en større andel af de unge, som går fra offentlig forsørgelse til uddannelse. Udfordringen for ungeindsatsen er at understøtte, at flest mulige af de unge også gennemfører ungdomsuddannelsen”, udtaler Vibeke Grave.

 

Ledigheden er samlet set faldet med 20,9 % i Lolland Kommune fra november 2013 til november 2014.

 

”Faldet i ledigheden skyldes primært, at der er kommet gang i arbejdsmarkedet på Lolland-Falster, men alderssætningen i Lolland betyder, at der er flere, som forlader arbejdsmarkedet end der kommer ind på arbejdsmarkedet. Derfor er det bydende nødvendigt, at flest mulige unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse”, siger formand for arbejdsmarkedsudvalget Vibeke Grave.

Emneord: Unge, Uddannelse, Unge i uddannelse, Offentlig forsørgelse, Unge på forsørgelse, Lolland Kommune, Østdanmark
Lolland Kommune på DenOffentlige.dk Lolland Kommune
Aktivitet: Artikler: 28 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også