Studie viser: Aktivering af syge ledige har minimal virkning

Velfærd

19/06/2018 11:01

Freja Eriksen

»Det kan formentlig ikke betale sig at forsøge at hjælpe de her syge ledige tilbage i arbejde,« siger forsker.

Uddannelse, kurser, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob er fire redskaber jobcentrene kan bruge til at få ledige på sygedagpenge tilbage i arbejde.

Men det virker kun i mindre grad. Det er konklusionen i et dansk studie, som har undersøgt effekten af de fire typer beskæftigelsesindsatser. Det skriver Videnskab.dk.

I studiet har forskerne via registre fulgt knapt 90.000 danske ledige på sygedagpenge fra 98 kommuner i tre år.

»Cirka en tredjedel af dem kommer i job. Det tal ville sandsynligvis ikke forandre sig ret meget af, at man fjernede de her aktiveringsordninger,« siger Anders Holm, professor i sociologi på Western University i Canada, til Videnskab.dk.

Han er førsteforfatter på forskningsresultaterne i det videnskabelige tidsskrift Journal of Health Economics.

»Ser vi på det fra et beskæftigelsesperspektiv – altså at det her skal få flere i job - så er den helt overordnede fortælling, at det formentligt ikke kan betale sig at forsøge at hjælpe de her syge ledige tilbage i arbejde,« siger han.

Forskerne har set på, hvor lang tid de sygemeldte er ledige alt efter hvilken type tilbud deres kommuner giver dem – uddannelse, kurser, virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller ingen aktivering.

De har sammenlignet på tværs af kommuner og taget højde for kommunale forskelle i forhold til for eksempel økonomi.

De finder frem til, at virksomhedspraktik, hvor den syge kommer i praktisk hos en virksomhed i op til 13 uger, og uformelle kurser har decideret negativ effekt på, om de ledige kommer i job.

Mens ordinær uddannelse og løntilskudsjob har meget lille positiv effekt på beskæftigelsen.

De syge, som har fået uddannelse, beholder i gennemsnit deres første job 11 dage længere, end dem der slet ikke er blevet aktiveret.

De syge ledige, som bliver aktiveret gennem et løntilskudsjob, kommer hurtigere i arbejde – cirka 20 dage hurtigere i gennemsnit sammenlignet med dem, som ikke aktiveres. Men de beholder ikke jobbet længere.

»Det er jo nogen små tal, som formentlig dækker over nogle få, som bliver i job i alle de tre år, vi ser på, og måske resten af livet, mens størstedelen ingen effekt har. Hvis man lavede en cost benefit analyse af de her indsatser, ville det sikkert ikke kunne betale sig,« siger Anders Holm til Videnskab.dk.

Læs hele historien på Videnskab.dk.
 

Mest Læste

Annonce