200 års skoletraditioner gjorde os rige - nu gør folkeskolereformen os fattige

Ledelse

14/3/16 3:02

Nick Allentoft

Skolereformen skal tales ned, inden det er for sent. Lige nu styrer vi væk fra den menneskelige skole, som har gjort Danmark stærkt og rigt. I stedet er vi ved at få læringsfabrikker, advarer Brian Degn Mårtensson i dette opråb efter en ny tone i debatten.

I løbet af 200 år har vores skoletraditioner spillet en nøglerolle forandringen af Danmark fra fallitbo til skandinavisk paradis. Det er via pædagogikken vi har overført og forfinet en række samværsformer og forestillinger fra en generation til en anden, og netop her ser vi kimen til det danske samfunds succes: En fortælling om verden via fag, en fortælling om folkelighed, en fortælling om tillid og menneskeværd.

Kampagnen mod den danske skole

I de tyve år der gik fra 1995 til 2015 har en lang række politikere og forskere ført en vellykket kampagne imod den danske folkeskole, ja, i grunden imod hele den danske skoletradition. Man kunne af kampagnen forstå, at der var alt for meget føleri, fællessang og slendrian, og de danske lærere var nogle dovne og uduelige luksusdyr, der ganske enkelt ikke var opgaven voksen.

I 2003 gjorde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen derfor op med ”rundkredspædagogikken” på landsdækkende tv, og forlangte nu en mere effektiv og målrettet indsats. Derpå kom nationale test, samt en generel indsats for mere styring og kontrol.

I 2013 kulminerede det hele med en storstilet skolereform, denne gang under socialdemokratisk ledelse. Reformen blev omtalt som en ”læringsreform” og en ”læringsrevolution”, og det stod klart, at det var hele grundlaget for den danske folkeskole, der skulle gentænkes.

        Læs også: Kære velfærdssystem, fri os fra diagnosernes kvælende magt

Ind kom fokus på fremtidens højt præsterende medarbejder

Vi har som samfund altså i løbet af de sidste tyve år set en markant og effektiv kampagne, der har søgt at gøre opmærksom på en række problemer ved den danske folkeskole. Med de seneste reformtiltag har det derfor været en specifik målsætning at iværksætte en gennemført kulturændring på alle niveauer.

Formålet har især været at gøre skolen mere konkurrencedygtig, således at danske virksomheder ad åre kunne forsynes med flere dygtige og højtpræsterende medarbejdere til et forestillet økonomisk fremtidsscenarie.

Den pædagogiske forskning, læreruddannelsen og selve folkeskolen skulle på samme tid ændre perspektiv og retning, og understøtte denne semi-religiøse spådom (fremtiden er som bekendt konsekvent ubekendt, og især i pædagogisk sammenhæng kan noget sådant kun beskrives som semi-religiøst). Dette skifte er – vurderet som realpolitisk håndværk – en imponerende bedrift, båret frem af partier fra begge sider af den politiske midte, især Socialdemokraterne, de radikale og partiet Venstre.

Vores skoletradition er vores styrke

Et spørgsmål trænger sig dog på: Hvor kan vi sådan helt præcist se, at den danske skole var så elendig, som der af og til blev givet indtryk af?

Vores skoletradition havde en svær barndom. Den danske stat gik de facto bankerot i 1813, og året efter indførtes de første skolelove, der dækkede hele befolkningen. Således har vi et rimeligt dystert grundlag at starte på: Et krigshærget og fattig stat med store økonomiske og sociale problemer. Hvordan gik det så derfra?

I løbet af 1800-tallet indførtes de første demokratiske reformer, højskole- og andelsbevægelsen kom i gang, og industrialiseringen tog også fart. Efter tabet af hertugdømmerne i 1864 blev Danmark en (næsten) homogen nationalstat, og i 1933 vedtog man det skelsættende Kanslergadeforlig, der blev starten på en lang tradition for stabilt og bredt politisk samarbejde. Efter anden verdenskrig tog udviklingen af velfærdsstaten fart, og tiggeri, sult og fattigdom blev noget, der hørte til sjældenhederne. Det samme gjaldt korruption, snyd og bedrag i den offentlige embedsførelse. Danmark blev i det 20. århundrede til et udpræget lige, demokratisk og tillidsfyldt samfund, der desuden kontinuerligt var at regne blandt de rigeste i verden. Naturligvis var alt ikke godt, men sammenlignet med mange andre lande var der nu alligevel noget om snakken: De fleste var faktisk glade for deres tilværelse, nød personlig frihed, og var villige til at tage sig af andre også.

Hvordan gik denne bevægelse fra fallitbo til ”skandinavisk paradis” egentlig til? Det har haft en betydning, at Danmark rent geografisk lå i det overvejende protestantiske Nordeuropa, hvor en række stærke økonomier var placeret. Imidlertid kan dette ikke alene forklare udviklingen, idet mange andre lande slet ikke har haft samme fremgang. Hvad skyldes det ellers? Et er sikkert: Der findes absolut ingen evidens for, at der skulle være et særligt stof i det danske grundvand, der fører til demokratisk, økonomisk og social udvikling. Ej heller er der en særlig genetik på spil. Ser man på landets naturlige resurser, finder vi heller intet svar. Tværtimod. Danmark har primært adgang til landbrugsjord og fiskebestande, men slet ikke i et omfang, der kan forklare det ”skandinaviske mirakel”.

Den pædagogiske tradition har gjort Danmark stærkt

Eneste tilbageværende mulighed, når man skal søge efter historiske forklaringer, er den særlige danske/ nordiske pædagogiske tradition. Netop via pædagogikken overføres en række samværsformer og forestillinger fra en generation til en anden, og netop her ser vi kimen til det danske samfunds succes: En fortælling om verden via fag, en fortælling om folkelighed, en fortælling om tillid og menneskeværd.

Den danske skoletradition har været mærkbart inspireret af især tysk dannelsesfilosofi, men har fået sit helt eget udtryk, bl.a. formuleret af tænkere som Grundtvig og Løgstrup. Der blev især lagt vægt på, at skolen skulle være for livet, og ikke en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning. I skolen (og andre steder, hvor den opvoksende generation blev opdraget) skulle den enkelte blive til sig selv som originalværk – og på samme tid forholde sig til at bebo et land og en klode med andre frie mennesker (hvorved det sociale opstår). Tilmed blev børn præget til at bekymre sig for den unikke anden, bl.a. ved at lære om det nationale fællesskab, såvel som det globale. Vi bor som bekendt på en kugle, og har derfor et uløseligt skæbnefællesskab.

Læs også: Bombe under 30 års styringstænkning

Lige nu arbejder vi for et mindre velfungerende samfund

Hvordan opdrager man til en sådan ”social frihed”, som de fleste nok værdsætter? Kan man gøre det ved hjælp af standardiserede, minutiøst målstyrede læringsprogrammer? Nej, vil enhver repræsentant for dansk skoletradition sige, for så bliver den enkelte jo mere til noget end til nogen, og hele pointen i den danske historie har jo været opdragelsen til at tænke selv i en social kontekst.

Tilmed forsvinder den direkte kontakt til både faget og det levede liv, som danske lærere har søgt at fremme på forskellig vis gennem historien.

Kan man skabe et rigt og lige samfund ved at importere anglo-amerikanske designs og metoder som det pt forsøges? Intet tyder på det, hvis man studerer udviklingen i de engelsksprogede lande generelt. Hvad gør man så? Jo, det ved vi faktisk i Danmark, men vi har besynderligt nok valgt at droppe projektet. Nu vil vi som folk tilsyneladende hellere arbejde for et mindre velfungerende samfund.

Læs også: Danske skolebørn slår rekord i træthed

Den kaldsbårne tillidskultur gik tabt

Der var faktisk, trods den generelle styrke, flere problemer i den danske folkeskole i 1990`erne. Dele af reformpædagogikken var ikke en ubetinget succes, og problematisk var det også, at forholdet mellem lærerne og deres arbejdsgivere i 1980`erne gik mere i retning af en lønarbejderkultur, hvorved vigtige byggestene til den mere kaldsbårne tillidskultur gik tabt.

Skolen og lærerne mistede anseelse på grund af lærernes ellers velmente forsøg på at være mere anti-autoritære, ligesom tværfaglighed og projektpædagogik hyppigt endte med undergrave fagene som værdifulde i egen ret.

”Sagen” i sig selv forsvandt ofte i forsøget på at gøre undervisningen anvendelsesorienteret. Det var bestemt ikke godt, og sidstnævnte er desværre en af de få ting, man har bevaret (og endda radikaliseret) med skolereformen.

Læs også: Skolens minister: Vi skal alle være skolens helte

Vi fik den forkerte reform

Vi havde faktisk brug for en skolereform i 2013. Desværre fik vi en, der gik i den helt forkerte retning, og det er ganske enkelt en historisk gåde, hvordan så mange kunne tage så meget fejl om så mange ting - på samme tid.

Vi har fået indført mere af det, der ikke virker, mens alt det, der har gjort Danmark til et godt og stærkt samfund er kastet på møddingen. Det er en regulær katastrofe. Intet mindre.

Resultatet ser vi i disse år: Flere elever og lærere end nogensinde forlader folkeskolen til fordel for især privat- og friskolerne. Utilfredshed, elevfravær og regulær vold er et stigende problem. Åndsfrihed og demokrati, som ellers er ord, der stadig står i folkeskolens formålsparagraf, trædes under fode, og lærere og forskere med kritiske synspunkter forsøges bragt til tavshed af reformbegejstrede magthavere. Det er situationen i det danske skolesystem netop nu.

 

Fra en menneskelig skole til en læringsfabrik

Det har i ovennævnte ikke været min hensigt at male et skønmaleri af dansk skolehistorie. Lige siden undervisningspligtens indførelse har der i forskellige perioder været mange og store problemer.

Naturligvis, kan man sige, og andre og nye fejl vil opstå både lokalt og nationalt i fremtiden. Det centrale er, på hvilket grundlag vi vælger at møde de problemer, der altid vil opstå, når mennesker gør noget sammen.

Vi havde før 2013 ikke en perfekt skole, men vi havde en menneskelig skole (på godt og ondt), der var baseret på en smuk og stærk filosofisk tradition. Nu har vi fået en arbejdsmarkedsorienteret læringsfabrik med industriarbejdere og produktionsmål.

Skal man tro de utvetydige erfaringer fra de sidste 200 års historie er Danmark med det aktuelle skifte i skole- og uddannelsespolitikken på vej til at blive et fattigt, udemokratisk, ufrit og anti-solidarisk land.

Det er et problem, der ikke løses ved at ”tale skolereformen op”, som mange politikere og ledere foreslår. Derimod bør vi være mere vidensbaserede og skolehistorisk positive, og derfor ”tale skolereformen ned”. Vi skal derefter sammen finde frem til, hvordan vi på ny vil blive til nogen, ikke til noget.

 

Litteratur/ videre læsning:

Gjerløff, A.K. & Jacobsen, A.F. (2013-): Dansk skolehistorie bind 2-5. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Hvidt, Kristian (2007): Europa. 1000 års historie. Kbh.: Gyldendal.

Korsgaard, Ove (2004): Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år. Kbh.: Gyldendal.

Mårtensson, Brian Degn (2015): Pædagogikkens evige genkomst. Vejen: Nyt Askov

Mårtensson, Brian Degn (2015): Konkurrencestatens pædagogik – en kritik og et alternativ. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag

Undervisningsministeriet (2013): Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. Kbh.: UVM.

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.