De skal væk, og det skal gå stærkt.
Sådan lyder beskeden til abortmodstanderne i Retten til Liv, der i weekenden har sat 20.000 klistermærker op i Aarhus.
Den klare besked har dog ikke noget med klistermærkernes budskab at gøre, understreger Kim Gulvad Svendsen, chef for Byens Anvendelse.
- Det gør vi generelt, når nogen bruger vores byinventar på en uhensigtsmæssig måde, siger han til DR Østjylland.
- Vi vil ikke have klistermærker på vores ting, og når vi kan se, hvem der sætter dem op, så tager vi fat i dem. De får et stykke tid til at fjerne deres ting – 48 timer i dette tilfælde - ellers gør vi det for deres regning.
I Retten til Liv mener landssekretær Ellen Højlund Wibe ikke, at Aarhus Kommune har noget juridisk grundlag for at kræve klistermærkerne fjernet.
- Vi har ikke anbragt genstande på vejarealet. Vi har placeret klistermærker på de genstande, der er der i forvejen. Vi skal nok fjerne dem, hvis de har en paragraf, der tydeligt viser, at vi gjort noget forkert, siger hun.
Kommunen mener at have retten på sin side.
- Ifølge vores jurister har vi hjemmel til at sige, at de ikke må udøve hærværk på byinventaret, siger Kim Gulvad Svendsen.
Ellen Højlund Wibe fastholder dog, at hun ikke mener, at foreningen har gjort noget forkert.
- Hærværk, synes jeg, er et meget voldsomt udtryk at bruge. Vi har jo ikke ødelagt noget som helst. Jeg synes i det hele taget, at det er et paradoks, at klistermærker er et større problem end, at 40 ufødte små menneskeliv hver dag må lade livet, siger hun til DR Østjylland.
Protestforeningen har tidligere lavet lignende aktioner, hvor oprydningen blev foretaget af det offentlige.
OPFØLGNING: Foreningen erkender og vil rydde op
Historien hos DR