Arbejdsgivere: Danmark lukker sig om sig selv

Ledelse

28/04/2016 09:03

Nick Allentoft

"I en tid, hvor dansk vækst har haltet gennem lang tid, og vækstudsigterne for de kommende år nu er blevet nedskrevet markant, kappes man på Christiansborg om at begrænse mulighederne for at få kvalificeret arbejdskraft ind på arbejdsmarkedet. Det virker paradoksalt og uforståeligt," siger DA's direktør til Berlingske.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

At man i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er bekymret over ikke at have adgang til nok udenlandsk arbejdskraft er ikke nyt. Men at afskaffelsen af den særlige greencardordning og forhøjelsen af indkomstgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, som Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF har foreslået, skulle være at bygge »en mur om Danmark«, som DA-direktør Jacob Holbraad siger i et interview med Berlingske, er en optrapning af sprogbruget.

LÆS OGSÅ: Vesten er ved at tilsande i bureaukrati

Sammenholdt med den grænsekontrol, som regeringen indførte i januar, mener Jacob Holbraad, at Danmark er ved at isolere sig fra omverdenen.

»Det er meget trist, at der er opstået en alliance, hvor der er flertal i Folketinget for at rejse en mur omkring Danmark, som svækker vores mulighed for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til danske virksomheder,« siger han og fortsætter:

»I en tid, hvor dansk vækst har haltet gennem lang tid, og vækstudsigterne for de kommende år nu er blevet nedskrevet markant, kappes man på Christiansborg om at begrænse mulighederne for at få kvalificeret arbejdskraft ind på arbejdsmarkedet. Det virker paradoksalt og uforståeligt.«

»Overskriften på de trepartsforhandlinger, vi er i gang med, er, hvordan vi får flere kvalificerede medarbejdere på arbejdsmarkedet. Og samtidig gør man det fra Folketingets side mere besværligt. Det er svært at forstå,« siger Jacob Holbraad til Berlingske.

Når du taler om at vi lukker os om os selv, omfatter det så også måde, vi taler om udlændinge på? Tonen i debatten har jo tidligere været kritiseret.

»Det vil jeg ikke gå ind i. Men det er nogle meget manifeste tiltag, når man lukker greencardordningen og gør det sværere at komme ind på beløbsordningen. Og når vi samtidig har grænsekontrol, kan det samlet set fremstå som ikke særligt attraktivt at komme hertil.«

Læs mere hos Berlingske

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.