Copycat eller unikum? En svensk tillidsreform vokser frem

Ledelse

08/6/16 4:10

Nick Allentoft

Begrebet tillid i ledelse vokser langsomt frem i Sverige, hvor en tillidsreform er ved at forme sig, skriver Lärke Johns i denne beretning.
  Indrømmet: Da jeg fik en invitation fra DenOffentlige.dk om at fortælle om det svenske opgør med New Public Management og den ny tillidsdiskurs, udløste den næsten øjeblikkeligt skrivekrampe.   Danmark er med sine snart ti år med tillidsreformer et forbillede for det svenske arbejde, og det er umiddelbart ikke nemt at bidrage med noget nyt. Danske debattører, politikere, forskere og praktikere har som bekendt gennemtrevlet spørgsmål om hvad tillid indebærer og hvordan tillidsbaseret styring og ledelse kan omsætte social kapital i praksis. Men et er tillid, noget andet er grebet om de nødvendige forandringer, og her har Sverige måske noget at bidrage med. 

 

Tog fat i fordele og ulemper

Den svenske debat har taget et seriøst greb om fordele og ulemper ved NPM's markedsøkonomiske skabeloner og private leverandøres muligheder for at tjene på velfærdsydelser. Begrænsningerne i NPM-paradigmets styringsmodeller og syn på ledelse har dog endnu ikke fået særlig opmærksomhed og satsningen på tillidsbaseret ledelse er endnu ikke nået ud i frontlinjen.   LÆS OGSÅ: Sverige har officielt erklæret NPM-æra slut   Forandringens vinde blæser dog umiskendeligt på den svenske side af sundet. Da riksdagspartiernes partiledere for nylig mødtes i en direkte tv-debat, udtrykte statsministeren sig i termer af at lade "proffsen vara proffs" (fagprofessionelle være fagprofessionelle) og oppositionslederen ville frigøre mere tid for lærerne. Tydelige signaler til vælgerne og velfærdens medarbejdere om at erkendelsen af NPM's begrænsninger har nået det politiske topniveau.    Artikelserie afslørede følgerne af NPM Spørgsmålet om forholdet mellem tillid og kontrol behandles i en rapport fra Statskontoret, en forvaltningspolitisk stabsmyndighed under regeringen. I rapporten beskriver udreder Peter Ehn en artikelserie af Maciej Zaremba som startskuddet til den debat og kritik af NPM, der ledte til interesse for tillidsbaseret styring.

Zarembas artikelserie fik ved sin publicering i 2013 stor opmærksomhed. Den afdækkede misforhold i den svenske sundhedssektor og konsekvenserne af NPM som styringsform. Zarembas afsluttende artikel afdækkede bl.a rigsdagspolitikernes ansvar for sektorens nye styringsmodeller, og slog an på et tema, som mange danske læsere nok vil nikke genkendende til: Tilgiv dem, thi de vidste ikke hvad de gjorde. (sådan lød det også i en kronik i Politik i 2007, hvor syv offentlige ledere sagde undskyld, red)

  Statskontoret udreder tillidsstyrning Lighederne med det danske forløb er i det efterfølgende mange. I korte træk har professionsforbundene med lærer og læger i spidsen påtalt den detaljestyrning og administration som deres medlemmer er underlagt og begrænses af.   Da den nytiltrådte civilminister Ardalan Shekarabi i 2014 og 2015 indledte et ambitiøst arbejde med at udvikle en tillidsbaseret diskurs med velfærdsmedarbejdernes kompetence i centrum, lagde han ikke skjul på, at det danske forløb var en inspirationskilde. Men han understregede også at en oversættelse til svensk kontekst var helt nødvendig.   Næste skridt kom i begyndelsen af 2016, da Regeringskanseliet publicerede en pressemeddelelse som annoncerede Ardalan Shekarabi's præsentation af den svenske tillidsreform.   Trods sammenfald er der en forskel. Hvor man i Danmark iværksatte en tillidsreform på grundlag af flere organisationers og ministeriers aftalepapir, gik man en anden vej i Sverige. Således blev den svenske tillidsreform indledt med udredninger og aktuelt arbejder Statskontoret under finansministeriet på højtryk med - inden årets udgang - at frembringe svar på hvordan en ny, statslig styring kan udformes.   Tillid er et nyt begreb i svensk styring Har man ikke brugt tillidsbegrebet tidligere i det svenske samtale?

Min opfattelse er - hvor skævt det end må lyde - nej. Ikke i nævneværdig udstrækning. Begrebet förtroende, dvs tiltro, har været dominerende, medens ordet tillit primært er blevet brugt synonymt. 

Debattens omdrejningspunkt har været - og er stadigvæk - det ansvar som politikere, myndigheder og andre institutioner har for at skabe og opretholde borgernes tiltro til det offentlige. Det er ikke personliggjort i magthaverens, lederens eller embedsmandens evne at vise tillid.    Indtil videre har vi i den svenske offentlige sektor altså en forståelse af tillid, der er nærmere forbundet med NPM´s muligheder for kontrol end til at slippe på kontrollen og tage en kalkuleret risiko.   Muligvis har svenske kollegaer ret, når de anerkendende nikker og siger at "I Danmark ligger de jo altid fem år før os i udviklingen af den offentlige sektor".   Muligvis har behovet for forandring helt enkelt været mindre akut i et land hvor myndigheder, kommuner og regioner allerede har en langgående, lovgivet selvbestemmelse. Hos os løfter myndighedschefer eksempelvis nysgerrigt øjenbrynene ved fremmedord som "resultatlønskontrakt".   Uanset vores forskellige tilgange, så bringer fremtiden en garanteret interessant mulighed for at følge to nu parallelle forløb. Holde dem op ved siden af hinanden og blive uendeligt meget klogere på hvordan vi designer styringen af den velfærdssektor, vi ønsker os.

 

Referencer:

Direktiv til Statskontoret ang. udredning af statens styrning af den offentlige sektor. Direktivets indehold og datum at holde øje med 2016.

Statskontoret (2016) Forskning i praktiken (Peter Ehns studie af bl.a. tillid).

Avigsidorna med NPM urholkar tilliten. Artikel af Ardalan Shekarabi i SVD, jan 2015.

Våra yrken har kidnappats av ekonomernas modeller. Artikel af de tre formænd for h,h. Lärarnas Riksförbund, Polisförbundet og Läkarförbundet, jun 2013.

Förlåt dem, ty de visste inte vad de gjorde. Artikel af Maciej Zaremba i DN, apr 2013.

Annonce