Den ulykkelige generation

Velfærd

10/11/14 8:41

Nick Allentoft

Unge har aldrig haft større frihed til at vælge frit på alle hylder, men alligevel er nutidens unge mere ulykkelige end nogensinde. Det vil Socialpolitisk Forening forsøge at ændre med netværket Ungdom.net

Unge har til alle tider været falmende og usikre i deres søgen efter identitet. Intet nyt i det. Det nye er den måde unge takler deres bekymringer på i dag. De retter nemlig al mistrivsel ind mod dem selv.

Læs også: Trygfonden støtter ny hjemmeside for unge med seks millioner

”Føler unge sig ensomme, er det fordi de ikke er smukke eller fitte nok. Hvis de er arbejdsløse, er det fordi de ikke har nok på cv’et. Hvis de føler sig utilstrækkelige, er det fordi de ikke er succesfulde nok. Men kunne ensomheden ikke skyldes, at fællesskabet er flyttet online? Kunne arbejdsløsheden ikke skyldes finanskrisen? Og kunne følelsen af utilstrækkelighed ikke skyldes konkurrencesamfundets fokus på unge som en investering? ”, spørger Anna Diana Møller, projektleder i Ungdom.net.

Det hjælper desuden ikke dagens unge, at de højst sandsynligt kan se frem til at tjene mindre og klare sig – hvis ikke dårligere – så på samme niveau som deres forældre. Det passer ikke overens med de forventninger som både mange unge og forældre har til den unges fremtid. Når disse forventninger ikke stemmer overens med virkeligheden, er den unge dømt til at blive ulykkelig, eller i hvert fald mindre tilfreds med sit liv.  

Hvad skal der til for at ændre dette mønster? Det findes der ikke et enkelt svar på, men med Ungdom.net håber Socialpolitisk Forening, at flere unge vil få øjnene op for, at ikke alt hviler udelukkende på deres skuldre, og at der er omstændigheder, der påvirker deres liv, som de ikke selv er herre over.

”Netværket omkring den unge kan forsøge at påvirke og råde den unge til at kigge ud ad. Vise, at der er andre muligheder end kun at bebrejde sig selv. Og opfordre dem til at stoppe med at fokusere på meningsløse ting, som hvordan de ser ud eller hvordan de er bygget – de bliver ikke lykkeligere af at have en størrelse 32 eller have en fejlfri hud”, siger Anna Diana Møller, som håber at netværket Ungdom.net kan være de unges kritiske stemme i den offentlige debat.

For at skyde Ungdom.net i gang afholder Socialpolitisk Forening et gratis event i Huset KBH d. 19. november fra 16.00-18.00, hvor bl.a. rapperen Niels (Niarn) Roos og modellen Ida Burchardi fortæller om at være ung og usikker, og hvordan de kom over et misbrug og en spiseforstyrrelse.

    Fakta om unge   33 % (ca. 25 % unge mænd og 41 % unge kvinder) af de 16-24-årige oplever at være enten lidt eller meget generet af at føle sig deprimeret, ulykkelig eller nedtrykt.   Op imod hver femte 10-24-årige føler sig ofte stresset.   Der er sket en markant stigning i andelen af børn og unge som har søvnproblemer og som sover mindre end anbefalet i perioden 1984 til 2010.   Omkring 5-18 % i aldersgruppen føler sig ensomme og forekomsten er højest hos pigerne.   20-25 % af de unge har prøvet at skade sig selv. Der er sket en markant stigning i antallet af selvmordsforsøg, især blandt unge kvinder. Antallet af selvmordsforsøg er tredoblet over de sidste årtier (til gengæld er forekomsten af selvmord faldet med ca. 70 % fra 1980 til 2010).   Bygger på tal fra den seneste rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/fakta_om_boern_og_unges_men...

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.