Fagfolk: Tvang mod gravide misbrugere er meningsløs

Social

22/11/2018 06:31

Nick Allentoft

- Vi skulle sidde i folks soveværelser og overvære dem have sex, hvis tvang skulle hjælpe deres fostre, for skaderne sker tidligt, siger ekspert om Mercados ønske om tvangsbehandling af gravide.

Hvert år fødes 50-100 børn med abstinenser, og i gennemsnit får 11 børn diagnosen føtalt alkoholsyndrom (FAS) som følge af moderens forbrug af rusmidler under graviditeten. Det tal fik for nylig socialminister Mai Mercado (K) til at introducere et forslag om tvangsbehandling.

Men ifølge de sundhedspersoner, som arbejder med kvinderne, er debatten ”afsporet”, fordi målgruppen ikke eksisterer med den profil, som ministeren tror. Det skriver Kristeligt Dagblad.

For det første stopper langt de fleste gravide deres forbrug, når de opdager, at de er gravide, siger Merete Hein, overlæge i Familieambulatoriet på Aarhus Universitetshospital, som står for svangreomsorgen for sårbare gravide og opfølgningen af særligt sårbare småbørn i Region Midtjylland.

Nyhedsbrev 2

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

”De hardcore misbrugere har vi ikke på samme måde her, som man har for eksempel i udlandet. Hovedparten er motiveret for at stoppe med det tilbud, de kan få,” siger hun og illustrerer med tal fra sin egen region: 

Lige nu er 77 gravide tilknyttet Familieambulatoriet, men ingen af dem har et aktivt forbrug.

Samme melding lyder fra Inge Olga Ibsen, overlæge og faglig leder af Familieambulatoriet på Odense Universitetshospital. Hun anslår, at man her har ”én, to eller tre” kvinder om året, der ikke kan nås ad frivillighedens vej. 

Problemet er, at de heller ikke kan nås med tvang, for ingen ved, at kvinderne er gravide, før det er for sent:

”De, jeg har haft, hvor jeg tænkte, at tvang kunne være en mulighed, er kommet i kontakt med sundhedsvæsenet mindst 20 uger for sent. Vi skulle sidde i folks soveværelser og overvære dem have sex, hvis tvang skulle hjælpe deres fostre, for skaderne sker tidligt.”

Blandt det mest ekstreme eksempel er en kvinde, som har født to skadede børn, men i dølgsmål, fortæller Inge Olga Ibsen: 

”De helt utilnærmelige finder vi ikke i systemet. Det kan godt være, at de er der – men ikke som nogen, systemet ved er gravide.”

Mere på k.dk

Mest Læste

Annonce

13/10/2024

Er din bolig opført før 1984? Så har du nu chancen for at få et gratis hustjek til en værdi af 3.000 kroner. Se nedenfor, hvordan du gør.