”Jeg er fløjtende ligeglad med, hvad man tror på, men man skal holde sig til den danske lovgivning. Sharia overruler den danske lovgivning, så det kan jeg kun tage afstand fra.”
Sådan lyder det fra Trine Bramsen, rets- og menneskerettighedsordfører for Socialdemokraterne, efter TV 2’s afsløring af, at Fredens Moské ved Aarhus har benyttet et shariaråd, der dømmer ud fra islamisk lovgivning, ligesom også andre politikere har taget afstand fra det muslimske retssystem.
Integration - det væsentlige
Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side.
SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, har ligeledes argumenteret for, at religion og retsvæsen ikke skal blandes sammen.
Men det er ikke usædvanligt, at trossamfund har egne domstole, som fungerer parallelt med det danske retssystem. Den katolske kirke i Danmark har sin kirkelige domstol, og det samme har Det Jødiske Samfund i Danmark.
Ifølge Henrik Reintoft Christensen, lektor med religion og politik som forskningsområde på Aarhus Universitet, behøver religiøse retssystemer ikke udgøre et problem. Han mener, at debatten om de muslimske shariaråd afspejler en helt grundlæggende debat om, hvordan et sekulært og liberalt samfund som det danske skal håndtere religiøse retssystemer og den retslige pluralisme i det hele taget.
”Det handler om at forstå, at der er grupper, der ønsker en anden form for løsning af konflikter. Der er troende mennesker, der er fuldt bevidste om, hvad de gør, og de har sandsynligvis ingen problemer med, at eksempelvis rabbineren mægler for dem i en konflikt. Der behøver ikke være problemer forbundet med det,” siger Henrik Reintoft Christensen til Kristeligt Dagblad.
Han vurderer, at manglende viden om trossamfunds indretning kan skade trossamfundene i denne debat:
”Der er selvfølgelig problemer forbundet med et alternativt retssystem, hvor man opfordrer en mand til at få kone nummer fire, når man lever i et samfund, hvor det ikke er tilladt. Men det, at vi har levet i et samfund, hvor alle har været enige om normerne, kan med tiden have skabt en mindre forståelse for religiøse principper.
Forudsat at alle er indforståede med, hvad man gør i en religiøs konflikt, kunne man sagtens forestille sig, at mægling uden om retssystemet kunne være en god løsning for religiøse grupper,” siger Henrik Reintoft Christensen.
Ligesom det er tilfældet med shariarådet, bruges den jødiske domstol blandt andet, hvis et jødisk ægtepar ønsker at lade sig skille. Parterne kan ikke igen gifte sig ved en jødisk ceremoni, før den jødiske skilsmisse er gennemført.
”Vi har ikke lov til at lave en religiøs skilsmisse, før staten har lavet den sekulære, så vi laver den religiøse bagefter. Det er et godt eksempel på, at man lever i et samfund, hvor der er vigtige regler, som skal overholdes, og som er fælles for alle. Religion kan så være en tilføjelse,” siger overrabbiner Jair Melchior til Kristeligt Dagblad.
