Forældre forstyrrer undervisningen i klasselokalet

Velfærd

07/11/2015 11:42

Nick Allentoft

- Det er en forfærdelig uskik og en misforståelse, at forældrene skal med ind i klassen. Børn skal afleveres af forældrene i porten, og så skal skolen nok sørge for, at de klarer sig resten af vejen, siger flere eksperter til Kristeligt Dagblad..

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når klokken ringer ind om morgenen i de danske folkeskoler, burde det være ensbetydende med, at undervisningen begynder. Men stadig flere lærere oplever, at de bliver forhindret i at undervise, fordi elevernes forældre er i klasselokalet – travlt beskæftiget med at hjælpe deres børn på plads, med at spørge læreren om lektierne eller med at tale med andre forældre i klassen. En række skoleledere, fagfolk og undervisningseksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med, bekræfter samstemmende, at der er tale om en stigende, problematisk tendens.
”Forældrene gør det i bedste mening, men det er at gøre børnene en bjørnetjeneste. Det er både forstyrrende og giver en mindre effektiv undervisningstid, og det forhindrer børnene i at udvikle sig og være selvstændige,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Han mener, at udviklingen afspejler den generelle udvikling i samfundet, hvor børn er blevet små projekter for forældrene. Den fremstilling er lektor Frans Ørsted Andersen, institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet, enig i.

”Der er et udpræget individuelt fokus i Danmark. Forældrene har fokus på deres eget barns læring og trivsel og blander sig for at varetage velfærdsmaksimeringen for netop eget barn. Desuden handler det om mistillid til skolen og til lærerne, modsat i for eksempel Finland, hvor lærerhvervet har meget høj status, og hvor forældrene har tillid til, at lærerne varetager deres arbejde til glæde for alle børn i klassen,” siger han.

Professor og centerleder Niels Egelund, center for strategisk uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet, genkender billedet af en forældregeneration, der har et enormt fokus på deres eget barns velbefindende.

”Det er en forfærdelig uskik og en misforståelse, at forældrene skal med ind i klassen. Børn skal afleveres af forældrene i porten, og så skal skolen nok sørge for, at de klarer sig resten af vejen,” siger han.

Niels Egelund mener ligesom Anders Bondo Christensen, at forældrene gør deres børn en bjørnetjeneste ved at servicere dem for meget.

”Det er en misforstået form for forkælelse og overdreven beskyttelse. Jeg synes, det er fint at hjælpe børnene ind den første dag i børnehaveklassen og i 1. klasse, men ud over det er der ikke nogen grund til det,” siger Niels Egelund.

Mens flere fagfolk mener, det kan være fint, at forældrene afleverer deres børn i klassen, hvis blot de sør

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.