Men patientforeningerne har ikke kun økonomiske muskler. Deres indflydelse på sundhedspolitik risikerer at skævvride prioriteringen af behandlinger. Derfor er det nødvendigt, at politikerne er langt mere opmærksomme på, at store patientorganisationer er lobbyorganisationer, der varetager bestemte patienters interesser og ikke kan tegne den samlede sundhedspolitik.
Patientforeninger: Vi er nødt til at slå kommunerne i hovedet
Patientforeninger: Vi er nødt til at slå kommunerne i hovedet
Interview med Stig Langvad, Nadia Buchard og Leif Vestergaard Pedersen
Sådan lyder opfordringen fra en af Danmarks førende eksperter i effekten af behandlinger og folkesundhed, overlæge, dr.med. Karsten Juhl Jørgensen, der er vicedirektør på Det Nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet.
Det statsstøttede, uafhængige og internationalt anerkendte center arbejder sammen med 37.000 forskere fra 130 lande, der samler og vurderer forskningsresultater om behandling og forebyggelse.
”Kræftområdet har for eksempel den største patientorganisation med meget stor politisk gennemslagskraft. Den store fokus på kræft kan resultere i, at vi bruger mange ressourcer på dyre kræftlægemidler, som har en begrænset eller nogle gange skadelig effekt, i stedet for at bruge pengene på behandling af andre sygdomme, hvor vi får mere levetid og livskvalitet for pengene. Det er et problem, at Kræftens Bekæmpelse i Danmark betragtes som en nærmest uafhængig organisation. Men Kræftens Bekæmpelse er en lobbyorganisation,” siger Karsten Juhl Jørgensen.
Han deltog for nylig i en ekspertgruppe for Sundhedsstyrelsen, der udarbejdede anbefalinger til nye retningslinjer for fedmekirurgi.
”En fedmeoperation koster omkring 75.000 kroner, og alle undersøgelser viser, at indgrebet medfører meget store vægttab, øger livskvaliteten og helbreder diabetes 2. Alligevel mener flere politikere ikke, at samfundet skal betale for, at flere får den behandling. Men ingen politikere sætter spørgsmålstegn ved, om vi skal bruge måske en halv million kroner på dyr medicin for at forlænge en kræftpatients liv med en måned, selvom patientens livskvalitet den sidste tid måske er meget dårlig. Prioriteringen er styret af sygdommenes prestige. Det er højstatus at have brystkræft. Det er lavstatus at veje 150 kilo,” siger Karsten Juhl Jørgensen.
Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk
