HK'ere i ny måling: Der er plads til både flygtninge og os på arbejdsmarkedet

Velfærd

12/03/2016 20:12

Nick Allentoft

Seks ud ti HK-medlemmere bakker op om særlige ordninger, der skal give flygtninge fodfæste på det danske jobmarked. Det viser en ny måling, som Avisen.dk omtaler. Den er gennemført blandt mere end 1.500 repræsentativt udvalgte HK’ere af analyseinstituttet Epinion.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Butiksassistenter, lægesekretærer, kontoransatte og andre medlemmer af HK er tilsyneladende ikke bange for, at de mange nye flygtninge vil presse dem væk fra arbejdsmarkedet.

Tværtimod er størstedelen af HK’s medlemmer positive over for at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet og give dem en håndsrækning for at få job.

Seks ud ti HK-medlemmere bakker op om særlige ordninger, der skal give flygtninge fodfæste på det danske jobmarked. Det viser en ny måling, som Avisen.dk omtaler. Den er gennemført blandt mere end 1.500 repræsentativt udvalgte HK’ere af analyseinstituttet Epinion.

HK-formand Kim Simonsen er glad for resultatet:

Integration - det væsentlige

Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side

- Det er dejligt, at vores folk siger, at de er parat til at hjælpe. HK-medlemmerne anerkender, at der er krig og ufred i verden, og derfor skal flygtningene have en hånd ind på vores arbejdsmarked blandt andet via tilskudsordninger, siger han til Avisen.dk.

I løbet af få dage eller uger forventes det, at regeringen, DA samt fagbevægelsen lander en trepartsaftale om integration af flygtninge. LO og DA har netop spillet ud med et fælles forslag om en særlig ordning, IGU, Integrationsgrunduddannelse.

Undersøgelsen er gennemført, inden forslaget blev præsenteret. Men i lyset af medlemmernes opbakning til andre jobordninger er Kim Simonsen overbevist om, at de også bakker op om ideen.

- Med forslaget får flygtningene en overenskomstbestemt elevløn og ikke en indslusningsløn. De får en uddannelsesaftale i stedet for et arbejde på løndumpings-vilkår, siger Kim Simonsen til Avisen.dk

Billedet af, at HK’s medlemmer er imødekommende overfor kollegaer, selvom de ikke taler dansk, genkender Frederik Krohn.

Han er varehuschef i Føtex på Vesterbrogade i København, hvor man i begyndelsen af marts ansatte 12 flygtninge med forskellige nationaliteter i et forløb med 13-ugers virksomhedspraktik.

Foreløbigt har det ikke givet anledning til sure miner blandt det øvrige personale. Tværtimod, fortæller chefen.

- Medarbejdere synes, det er spændende at lære nogle nye mennesker at kende og er glade for at kunne hjælpe, siger Frederik Krohn til Avisen.dk.

Hver sjette HK-medlem mener ifølge undersøgelsen, at flygtningene skal blive i flygtningecentrene og slet ikke i job.

Kun hver tyvende HK’er mener, at indførelse af en lavere løn end mindstelønnen, den såkaldte indslusningsløn, er den bedste måde at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.