Tidligere kunne indsatte klage over disciplinærstraffe såsom bøder og advarsler, i første instans til fængslet og i anden instans til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Men med indførslen af den nye struktur bliver klagerne nu behandlet hos fire områdekontorer i første instans, og deres afgørelser kan ikke ankes til en højere instans.
Forsvarsadvokat og formand for den retspolitiske forening KRIM, Claus Bonnez, ser med stor alvor på den forringede klageadgang.
»Det er en helt tydelig svækkelse af de indsattes retssikkerhed,« siger han.
Antallet af disciplinærsager kan have betydning for, hvornår en indsat bliver prøveløsladt. Derfor er det særligt kritisabelt, at de indsatte ikke længere kan få efterprøvet dem hos en højere instans, vurderer kriminolog og lektor ved Syddansk Universitet Linda Kjær Minke.
Hun forestiller sig et worst case scenario, hvor en ansat ser sig sur på en indsat og idømmer den indsatte en bøde eller advarsel for en mindre foreteelse såsom upassende sprogbrug.
»I sådanne tilfælde kan den indsatte ikke klage over sanktionen, men må uden videre acceptere denne,« forklarer hun.
Ifølge Kriminalforsorgens egen statistik blev indsatte sidste år idømt 10.691 bøder, 2.867 ubetingede strafcelleanbringelser og 2.311 betingede strafcelleanbringelser.
Indsatte kan heller ikke længere klage til direktoratet over at blive nægtet prøveløsladelse, før to tredjedele af straffen er udstået. Dermed bliver det sværere at opnå prøveløsladelse efter halv tid, hvilket kan gives for god opførsel.
Advokat Claus Bonnez vurderer, at de danske politikere er gået i den stik modsatte retning af, hvad Den Europæiske Torturkomité anbefalede efter et besøg i Danmark sidste år. Her bemærkede komiteen, at Kriminalforsorgen bør forbedre de indsattes mulighed for at klage og samtidig begynde at føre statistik over antallet af klager, deres karakter og udfaldet af dem. Det sker ikke i dag.
»De europæiske fængselsregler anbefaler desuden, at der findes et uafhængigt klageorgan. Det har vi ikke haft hidtil, og den her indskrænkning gør kun problemet værre,« siger Claus Bonnez.
En af de indsatte, der bliver ramt af ændringen, er Morten Højgaard. Han afsoner en dom i Statsfængslet ved Sønder Omme og studerer desuden kriminologi og straffuldbyrdelsesret på Syddansk Universitet.
Han frygter, at ændringen kan få store konsekvenser for de indsatte på længere sigt: »Antallet af disciplinærstraffe kan have indflydelse på, hvornår man bliver løsladt. Selvom bøden kun er på 100 kroner, kan det altså få store konsekvenser for den indsatte. Derfor er det et retssikkerhedsmæssigt problem, at vi ikke længere kan klage over disciplinærstraffe til en højere instans.«
Siden maj er alle klager blevet håndteret af fire nye områdekontorer. Men Morten Højgaard har ikke tiltro til, at de nye decentrale kontorer kan håndtere klagerne lige så kompetent som direktoratet.
»Områdekontorerne er stadig en del af samme system som fængslerne. Jeg tror, der er større risiko for ikke at få medhold hos områdekontoret end hos direktoratet eller ved domstolene. Der er nødt til at være nogle udenforstående, man kan klage til, som i højere grad kan se det hele fra oven,« siger han.
Ignorerer anbefaling
De indsatte vil dog stadig have en udvidet adgang til at påklage »visse særligt indgribende afgørelser« til domstolene. Det vil blandt andet sige afgørelser om straffetidsberegning, idømmelse af strafcelle i mere end syv dage og nægtelse af prøveløsladelse i visse sager. Med Kriminalforsorgens ord alt, der »afviger fra det normale« i et afsoningsforløb.
Ved andre typer af afgørelser må indsatte selv gribe til lommen, hvis de vil prøve en afgørelse ved domstolene. Udgifterne til en sag mod staten kan dog hurtigt løbe op i flere hundredetusinde kroner.
Begrænsningen af klagemulighederne er kilde til stor frustration blandt de indsatte. Det forklarer Mette Westergaard Knudsen, der er socialrådgiver ved Statsfængslet i Nyborg. Den ændrede klageadgang betyder også, at indsatte ikke længere kan klage over udgang til »særlige formål«. Det vil typisk sige udgange, hvor den indsatte skal besøge et sygt familiemedlem eller deltage i en begravelse eller en fødsel.
»Vi oplever flere problemer med, at de indsatte er utilfredse over manglende klageadgang. Ikke mindst når det er udgange af følsom karakter, især i forhold til deres børn,« siger Mette Westergaard Knudsen.
Ifølge hende har flere indsatte tidligere fået omgjort afgørelser ved at klage til direktoratet, og de finder det derfor urimeligt, at den klageadgang er blevet sløjfet. Desuden, forklarer hun, er der nu en tendens til, at de i stedet klager til fængslet gennem deres advokater, hvilket både er tidskrævende for fængslet og dyrt for den indsatte.
Frederik Waage, der er fagansvarlig for forfatningsret ved Syddansk Universitet og forsker specifikt i sager mod staten, ser også ændringen som en umiddelbar forringelse af de indsattes klageadgang. Men så længe de indsatte stadig kan gå til domstolene, er der ikke tale om en krænkelse af deres grundlovssikrede rettigheder, omend de i visse tilfælde selv skal betale for det, tilføjer han.
»Så længe der ikke er nogen bestemmelser, som utvetydigt afskærer de indsatte fra domstolsprøvelse, vil domstolene kunne foretage en indgående kontrol med myndighedsudøvelsen. Men det kan efter omstændighederne koste mange penge at føre sådan en sag,« siger Frederik Waage og påpeger, at de indsatte desuden kan klage til Folketingets Ombudsmand.
Indskrænkningen af klagemuligheden blev vedtaget af den tidligere regering med en ændring af straffuldbyrdelsesloven sidste år. Samtlige partier i Folketinget stemte for, selvom SF og Enhedslisten tidligt i processen udtrykte bekymring for netop de indsattes retssikkerhed.
I bemærkningerne til lovforslaget skrev daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), at »en række forhold« talte for at indføre en vis begrænsning i de indsattes klageadgang. Et af de forhold var, at indsatte dengang kunne klage til direktoratet over alle afgørelser, uanset hvor indgribende de var.
Men de mindre indgribende afgørelser, såsom bøder, behøvede de indsatte ifølge ministeren altså ikke at kunne påklage til en højere instans, så længe deres retssikkerhed blev varetaget »på anden vis«.
Ministeren henviste til, at der med den nye struktur i Kriminalforsorgen ville ske en »faglig og kompetencemæssig styrkelse« af den lokale sagsbehandling, eftersom sagsbehandlingen blev flyttet fra det enkelte fængsel til de fire såkaldte kriminalforsorgsområder. Og dermed skulle de indsattes retssikkerhed ifølge ministeren være sikret.
Men Claus Bonnez oplever, at områdekontorerne er for tæt integreret med fængslerne til, at de kan behandle klagerne uvildigt. Han opfordrer til, at der bliver indført et uafhængigt klageorgan.
»Deres afgørelser i klagesagerne svarer reelt til den oprindelige afgørelse. Det fornemmer vi allerede nu,« siger Claus Bonnez.
Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, ønsker ikke at kommentere på lovændringen men henviser i stedet til den nuværende regering.
Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pind (V).
