Lederen i Den Offentlige "Nu får vi sociale flygtninge", behandler den situation, vi står over for i det danske samfund, nu hvor et folketingsflertals beslutning om nedskæringer og begrænsninger af sociale ydelser træder i kraft.
Nedskæringerne vil skabe yderligere social nød i Danmark, og det er godt, at dette bliver taget op på lederplads, for vi oplever ringe lydhørhed hos beslutningstagerne for den situation, fattige mennesker i Danmark sættes i de kommende måneder som konsekvens af nedskæringerne. Det er, som om en sang om, at mennesker kommer i arbejde af at blive gjort fattige, har gjort beslutningstagere døve for de råb om hjælp, der lyder. Vi hører dem i Kirkens Korshær.
Kirkens Korshær er i kontakt med mange fattige mennesker i Danmark. I varmestuer, på herberger og i familiestøttende aktiviteter møder vi dagligt mange fortvivlede mennesker. På deres vegne protesterer Kirkens Korshær over beslutningen om at genindføre fattigdomsydelserne i Danmark.
Vi får flere hjemløse
Fattigdomsydelserne bidrager ikke til at løfte fattige mennesker ud af fattigdom, men sender dem afsted i en nedadgående spiral af fattigdom. Vi kan forvente konkrete udslag af den politik i form af flere hjemløse. Hjemløsetallet er desværre allerede inde i en støt stigende kurve, og det mærker Kirkens Korshærs herberger også med fuld belægning. Vi skal huske på, at velfærdssamfundet er blevet til for hele samfundets velbefindende, ikke kun for dem, som har behov for at modtage hjælp. Velfærdssamfundets opbakning i befolkningen kom af, at mere velstående kunne nyde velstanden med god samvittighed, uden at skulle se på naboens elendighed. Men sådan er det ikke mere.Retorikken om, at det er menneskers egen skyld, at de er i nød, fjerner effektivt den dårlige samvittighed hos den velstillede del af befolkningen. Og vi slipper for at se naboens elendighed, fordi vi bor og færdes i lukkede ghettoer sammen med ligestillede.
Man fratager mennesker værdigheden Forestillingen om, at mennesker kun er noget værd, når vi er på arbejdsmarkedet, æder sig ind i marven af vores fællesskab og gør det svagt. Syge og mennesker med sociale, psykiske og fysiske vanskeligheder bliver ikke hjulpet, men frataget værdighed med den tonedøve gentagelse af arbejde som løsning på alt. En undersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforening i foråret viser, at helt op mod 90 procent af kontanthjælpsmodtagerne har fysiske og/eller psykiske helbredsproblemer som medvirkende årsager til, at de står uden for arbejdsmarkedet. I Kirkens Korshærs varmestue i Vejle anslår medarbejderne i år, at 95 procent af de mennesker, de møder, er psykisk udfordrede og egentligt psykisk syge. Kirkens Korshærs medarbejdere peger samtidig på, at gæld, misbrug, opgivenhed, uvidenhed, ressourcesvaghed er ord, som kendetegner livet for varmestuens brugere. Særligt hos de alt for mange unge varmestuebrugere (ca. 12 procent var mellem 18 og 29 år i 2015) er stor gæld en bremse for, at de kan komme videre med muligheder i livet.
