I Danmark tager flere kvinder end mænd en lang videregående uddannelse, og næsten lige så mange kvinder som mænd tager en ph.d.-uddannelse. Længere oppe ad karrierestigen dominerer mændene, og kun hver femte professor er kvinde. Dermed ligger Danmark under EU-gennemsnittet.
Dansk forskning har brug for alle talenter. Derfor er uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs og Danske Universiteter den 10. oktober blevet enige om at gøre en aktiv indsats for, at alle forskertalenter kommer i spil. Der skal fortsat arbejdes for at skabe gode og lige vilkår ved ansættelse og forfremmelse, og der skal laves et nationalt talentbarometer, som gør det muligt at følge udviklingen.
- Danmark skal konkurrere på viden og gode ideer. Det er det, vi skal leve af i fremtiden. Hvis det skal lykkes, skal vi have de allerdygtigste forskere på banen og alle talenter skal have lige muligheder uanset køn. Der er flere områder, hvor vi kan sætte konkret ind, og det gør vi nu. Det er et vigtigt skridt i retningen mod at få alle talenter i spil og gøre dansk forskning endnu bedre og mere konkurrencedygtig, siger Ulla Tørnæs. Ministeren og universiteterne har formuleret en fælleserklæring om, hvordan de vil få flere forskertalenter til at gøre karriere inden for forskning. Formanden for Rektorkollegiet, Anders Bjarklev, understreger, at universiteterne allerede har fokus på problemstillingen, men de kan blive endnu bedre: - Universiteterne lever af talent. Derfor har vi fokus på at skabe rammer, som understøtter, at alle talenter får mulighed for en forskerkarriere. Jeg er derfor rigtig glad for, at ministeren og universiteterne er enige om at lære af hinandens erfaringer i forbindelse med at fremme kønsligestilling i forskerverdenen, siger Anders Bjarklev. Lige konkurrence ved ansættelse, bedre arbejdskultur, talentbarometer og udveksling af erfaring Konkret vil universiteterne arbejde for at fremme, at de dygtigste forskertalenter får mulighed for en forskerkarriere. Det skal blandt andet ske ved at arbejde for konkurrence på lige vilkår i forbindelse med rekruttering og besættelse af forskerstillinger. Der skal også skabes en arbejdskultur og et arbejdsmiljø, der gør det attraktivt for både mænd og kvinder at have en forskerkarriere. Som et redskab til at følge udviklingen vil Uddannelses- og Forskningsministeriet i samarbejde med Danske Universiteter udvikle et såkaldt "nationalt talentbarometer". Barometeret skal være med til at sætte fokus på, hvordan udviklingen i kønsfordelingen går fra universitet til universitet og fra fakultet til fakultet. Barometeret vil blive opdateret en gang om året. Derudover vil universiteterne og ministeren fremover mødes en gang om året for at gøre status over, hvordan det går med udviklingen, samt udveksle erfaringer på tværs af universiteterne og drøfte, hvad der virker godt, og hvad der virker mindre godt. Videnskabeligt personale på universiteterne 2015- I 2015 var tilgangen af kvinder til ph.d.-uddannelsen 49 procent og mænd 51 procent.
- Andelen af kvinder blandt nyansættelser varierer alt efter stillingsniveau. Andelen af kvinder var i 2013-2015 40 procent på adjunktniveau, mens den var henholdsvis 38 og 26 procent på lektor-, og professorniveau. Der bliver således ansat færre kvinder på det højeste stillingsniveau.
- I 2015 udgjorde kvinderne 20 procent af professorerne, 33 procent af lektorerne og 39 procent af adjunkterne. Det er samlet set 32 procent af det videnskabelige personale.
