Sådan lyder det ifølge Ingeniøren fra læger og forskere, der ser med bekymring på de mange gentests, der dukker op herhjemme og i udlandet.
I Danmark uddanner firmaet DNALife f.eks. på bare tre dage såkaldte dna-behandlere til at forudsige livstilssygdomme ud fra folks gener. Kostvejledere i firmaer som Diet&Genes sælger tests til brug ved slankekure, og fitness-firmaer som Athgene strikker træningsprogrammer sammen, som matcher dine gener.
Men det kan slet ikke lade sig gøre med den viden, vi har i dag, siger bl.a. overlæge Jens-Christian Holm, der har gentestet 3.000 børn som led i sin fedmeforskning:
»Firmaernes påstande er noget vrøvl, og de udnytter folk. Du kan ikke træne eller spise ud fra viden om dine gener. Så langt er videnskaben ikke kommet endnu. Genernes samspil og udtryk er meget komplekst, og jeg vil stærkt fraråde, at man tager de her tests,« siger han til Ingeniøren.
Den p.t. mest populære gentest i Europa kommer fra det amerikanske firma 23andMe. Firmaet har fået forbud mod at sælge sine tests i USA, fordi de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) mener, at firmaets risikovurderinger for sygdomme bygger på et alt for usikkert grundlag.
FDA frygter blandt andet, at en lav risikovurdering for brystkræft vil få kvinder til at ignorere faresignaler, mens en høj risikovurdering kan få dem til at få fjernet brysterne. 23andMe sælger nu testen til europæerne.
»Vi ser en meget farlig udvikling. Firmaer udnytter, at folk har hørt om dna-tests, og slår det stort op. Men brugen af genetiske analyser kræver en videnskabelig metodik,« siger ledende overlæge og klinisk professor ved Aalborg Universitetshospital Michael Bjørn Petersen, der har beskæftiget sig med genteknologi i over 30 år.
Han bakkes op af flere kolleger, herunder Niels Brünner, professor og kræftforsker på Københavns Universitet, der til dagligt arbejder med gensekventering. Han sammenligner mange gentests med ‘at kigge dybt i en krystalkugle’ og opfordrer til, at man snakker med sin læge, inden man handler på resultaterne fra en gentest.
Ifølge Lægemiddelstyrelsen og læger fra både Danmark og Norge er den helt store udfordring, at gentests typisk bliver solgt over nettet. Et dansk eller europæisk forbud, som f.eks. fjernelse af CE-mærkning, vil derfor kun forhindre distribution gennem en europæisk distributør.
»Det er stort set ligegyldigt, hvad vi kommer med af kontrol og forbud, når gentests alligevel bare sælges over Atlanten. Vores vigtigste rolle er derfor at informere kunderne,« siger sektionsleder Kristine Rasmussen fra Lægemiddelstyrelsen, der kommer med en oplysningskampagne i 2016.
