Ledere er uddannet for 800 mio men: Lederuddannelse skal have rod i praksis

Ledelse

17/5/17 10:11

Nick Allentoft

Med begrænset effekt har samfundet allerede brugt 800 millioner kroner på at uddanne offentlige ledere, påpeger Digmann og Petersen i en opfordring til at Ledelseskommissionen ser ledelse som en profession.
Regeringen har nedsat en ledelseskommission, der skal komme med anbefalinger til, ”hvordan ledelse i den offentlige sektor kan blive endnu bedre.” Det er godt at få fokus på offentlig ledelse, men det er – som omtalt i Den Offentlige – ikke første gang offentlig ledelse skal have et løft.  

Ledelseskommissionen

Se hele vores tema om Ledelseskommissionen her 

Debatten om ledelse og styring af den offentlige sektor blæser stadig med stormstyrke, og New Public Management er flere gange i løbet af 2016 erklæret død. Men hvad kan - om noget - afløse NPM, hvilken styringslogikker bør gælde, og hvordan kommer vi i mål med fremtidens velfærd?

For at fremme god offentlig ledelse har regeringen nedsat en Ledelseskommission, som DenOffentlige følger tæt. 

 

 

For 10 år siden blev kvalitetsreformen iværksat målrettet det offentlige arbejdsmarked med fokus på offentlig ledelse. Et af målene var at gøre ledelse til et fag, som ledere skulle uddannes i ved at tage en diplom- eller mastereksamen. Med kvalitetsreformen fra 2007 fik alle ledere i det offentlige ret til en lederuddannelse på diplomniveau. Lederne skulle tilbage på skolebænken, uden der blev tænkt meget over, hvordan ledere bliver til bedre ledere i praksis. 

LÆS OGSÅ: Jamen, lederuddannelser har da rod i praksis

En investering på 800 millioner betød, at 12.000 ledere i årene fra 2008 – 2015 deltog i en lederuddannelse enten på diplom eller masterniveau.    Det er vores vurdering at effekten af investeringen er begrænset.  Derfor håber vi at den nye ledelseskommission vil påtage sig et ansvar for at de offentlige ledere udvikler sig, så det kan mærkes positivt på de arbejdspladser, som de har ansvar for.   Havde investeringen effekt? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har evalueret indsatsen i 2011 og 2017.

Evalueringen i 2011 havde fokus på ledernes oplevelse af uddannelsesforløbet. 93% af lederne mente, at uddannelsesforløbet havde styrket dem, som ledere.  Det var nok relevant at spørge til ledernes oplevelser, men det gav ikke en dækkende viden om lederuddannelsens effekt i organisationen. Hvad med lederens adfærd i hverdagen, lederens praksis og bidrag til organisationens værdiskabelse?

Det har EVA siden fulgt op på, og i den nyligt offentliggjorte undersøgelse fra 2017, har instituttet valgt at se på ”Effekten af lederuddannelse af skoleledere”.  Skolelederne har i vid udstrækning benyttet sig af at tage en diplomlederuddannelse og ca. tre ud af fire skoleledere har gennemført en hel eller dele af en lederuddannelse på diplomniveau. Undersøgelsen kan ikke dokumentere nogen positiv effekt på udvalgte områder på skoleområdet.    Faktaboks:   Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i undersøgelsen, ”Effekten af lederuddannelse af skoleledere” udvalgt to resultatmål nemlig: lærersygefravær og resultater i de nationale test (elevernes læse- og matematikfærdigheder). Det kan ikke påvises, at skoleledernes aktiviteter på Diplomleder-uddannelsen bidrager til, at nedbringe sygefraværet blandt lærerne, ligesom der heller ikke kan påvises en generel effekt af skolelederes lederuddannelse, på elevernes læse- eller matematikfærdigheder.    Undersøgelsen konkluderer, at de skoleledere, der i løbet af deres uddannelse har valgt modulet om pædagogisk ledelse, i flere tilfælde skiller sig negativt ud. Det skal bemærkes, at EVA har korrigeret for implementeringen af den nye folkeskolereform og den store utilfredshed med de nye arbejdstidsregler, herunder den 25 dage lange lockout af lærerne i 2013.    EVA´s undersøgelse kan kritiseres for et snævert design, men det må alligevel mane til eftertanke, at der ikke kan påvises en positiv sammenhæng mellem de omfattende uddannelses investereringer og de udvalgte resultatmål for skoleledernes vedkommende. Hvad med alle de øvrige ledere?

Hvis disse resultater kan overføres på andre ledere, der har deltager i Diplomlederuddannelser, så bør det give Ledelseskommissionen anledning til at overveje, hvordan ledere lærer bedst med positiv effekt for den offentlige sektor.  Vil vi igen se mere af det samme, hvor skolebænks-lederuddannelserne på University College og Universiteterne skal have endnu en økonomisk saltvandsindsprøjtning?

Vi arbejder begge med udvikling af ledelse.   Vi plæderer ikke for, at uddannelse skal droppes, tværtimod, men snarere at lederuddannelse skal ses i et langt bredere perspektiv med mere vægt på ledelse i praksis. Nok har vi en tydelig oplevelse af at mange ledere er glade for at have fået en teoretisk uddannelse og et diplom, men hvad nytter det, hvis det ikke giver nogen positiv effekt i den offentlige sektor?   Hvis lederne har vanskeligt ved at omsætte teorierne til en højere kvalitet i praksis, så skal uddannelse tænkes anderledes.   Ledelse er en profession – ikke en skolebænksdisciplin Ledelse er en profession og ikke et fag, der alene kan læres på skolebænken. At undervise i et fag forudsætter, at man kan undervise i det, løsrevet fra enhver kontekst, før det praktiseres. Det har endnu engang vist sig, at ensidigt skolebænksbaseret undervisning, ikke virker jf. EVA´s seneste undersøgelse.   Hvis fremtidens offentlige leder skal kompetenceudvikles, så er de formelle og etablerede lederuddannelser, hvor indholdet er uafhængigt af organisationen, ikke velegnede. Ledelse skal også tænkes og trænes i praksis, som en blanding af videnskab, kunst og ikke mindst håndværk.  Ledelse er først og fremmest en praksis, hvor lederen lærer sig at navigere i den organisatoriske kontekst og samarbejder med og understøtter sine ledere og medarbejdere. Ledelse er også et håndværk, der fordrer dømmekraft, intuition, erfaring, klogskab og menneskelighed.    Relevant uddannelse af ledere kræver, at der i langt højere grad udvikles og iscenesættes læreprocesser, hvor ledere lærer af egen praksis gennem forskellige former for aktionslæring, aktionsforskning, mesterlære, case baserede workshops, og hvor der både er mulighed for organisationstilpassede lederuddannelser suppleret med mulighed for både personlige og kollektive lederudviklings – og læringsrejser.     Hvad sagde vi? Vi ved godt, at det ikke nytter at påpege, at vi allerede i 2007 advarede mod at tro at succesfuld ledelse primært udvikles på skolebænken. Men vi gør alligevel forsøget.

Vi oplevede i 2007 stor modstand fra repræsentanter for det formelle uddannelsessystem, de offentlige arbejdsgivere og fra nogle af de faglige organisationer. Uddannelsesudbyderne var interesserede i at sælge deres traditionelle uddannelsesprodukter. De faglige organisationer var tilsyneladende mere interesserede i, at deres medlemmer fik et diplom, der kunne udløse højere status og løn, og arbejdsgiverne ønskede måske at kunne sige: ’Nu har vi stillet den ønskede uddannelse til rådighed – så er det op til lederne selv at blive bedre til ledelse’.

  Alle parter varetog deres egen interesse og det var vanskeligt at få nogle til at tage ansvar for at udvikle forløb, der for alvor kunne øge kvaliteten af ledelsesudøvelsen.   Ny chance Nu er der igen en gruppe eksperter, nemlig jer i Ledelseskommissionen, der skal se på rammer og vilkår for ledelse i den offentlige sektor. Gad vide om ikke uddannelse igen bliver en af de løsninger, kommissionen vil pege på?   Det er vores håb, at I i kommissionen vil tage ledelse så alvorligt, at I påtager jer et ansvar for at komme fra teorierne til en bedre ledelsespraksis. Det fortjener borgerne, medarbejderne og lederne. Vi bidrager gerne til det videre arbejde med at højne kvaliteten af ledelsesudøvelsen i den offentlige sektor i Danmark.