Eftersom hver femte elev allerede i dag dumper matematik på B-niveau, kan regeringens forslag tvinge matematiklærerne til at sænke niveauet, for at undgå at dumpeprocenten stiger yderligere. Det siger formanden for Matematiklærerforeningen for gymnasie- og hf-lærere, Morten Olesen.
»Hvis vi skal have de sidste 10 procent med, som helt tilsigtet har valgt matematik fra, fordi det ikke interesserer dem, så kommer vi til at stå med en tredjedel, der dumper, og det er jo uacceptabelt. Derfor er det mere sandsynligt, at vi bliver nødt til at sænke det faglige niveau, så flere kan klare sig igennem,« siger Morten Olesen.
Lars Ulriksen, der er professor på Københavns Universitet og bl.a. har undersøgt drenges udfordringer med netop matematik på B-niveau, mener heller ikke, det giver mening at gøre niveauet obligatorisk.
»Det risikerer at føre til et eklatant overforbrug af ressourcer, hvis næsten alle gymnasieelever skal have matematik på et niveau, som de ikke har brug for,« siger Lars Ulriksen.
Ifølge tal, som bladet Gymnasieskolen har fået fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, skulle kun 17 procent af studenterne bruge matematik på B-niveau til at komme ind på en videregående uddannelse i 2013.
»Den største gruppe af gymnasieelever kommer aldrig til at bruge matematik på B-niveau til noget. For fleres vedkommende kræves der et højere niveau, og for omkring halvdelen af de studerende kræves der kun matematik på C-niveau,« siger Lars Ulriksen.
Regeringen vil gøre matematikundervisningen mere tilgængelig og brugbar for eleverne, men ifølge Morten Olesen er undervisningen netop gjort både tilgængelig og brugbar på en del studieretninger i gymnasiet i dag. Han har desuden svært ved at se, hvorfor endnu flere skal presses til at tage matematik, når næsten 85 procent af gymnasieeleverne i dag vælger matematik på A- eller B-niveau.
Lars Ulriksen er bekymret for, at kravet kan komme til at fungere som et sorteringsredskab for elever i folkeskolen, ud fra en antagelse om at hvis du ikke kan matematik på et højt niveau, så kan du ikke gennemføre en gymnasieuddannelse.
»Hele forslaget er gennemsyret af en blind tro på matematik, men konsekvensen er, at man risikerer at holde nogle af de bogligt dygtige unge ude af gymnasiet, hvis de ikke kan matematik, og det er en voldsom position at placere matematik i. Det svarer til, at alle skulle kunne latin, selv om de ikke skal bruge det til noget,« siger Lars Ulriksen og kalder det et »tomt adgangskrav«, hvis man altså går ud fra, at også andre kompetencer end matematik kan være afgørende for fagligt dygtige studenter.
Socialdemokraterne tror ikke, at obligatorisk matematik på B-niveau vil give problemer i gymnasiet. Kommende gymnasieelever vil nemlig være langt bedre rustet til matematik end hidtil, mener undervisningsordfører Annette Lind, fordi folkeskolereformen har øget antallet af matematiktimer.
SF’s undervisningsordfører, Jakob Mark, mener derimod, at det er et unødvendigt tiltag.
»Der er allerede rigtig mange gymnasieelever, der har matematik på A- og B-niveau, og vi skal ikke styre, hvilket niveau eleverne skal tage det på,« siger Jakob Mark.
Hos Radikale Venstre er den tidligere matematiklærer Marianne Jelved mest interesseret i, at der bliver gjort noget ved undervisningen i matematik på både A- og B-niveau, så overgangen fra matematik i folkeskolen til gymnasiet ikke bliver så svær.
»Verden er af en sådan karakter, at matematik er en del af den almene dannelse, så jeg tror ikke matematik på C-niveau er nok,« siger Marianne Jelved.
Det har ikke været muligt at få et svar fra undervisningsministeren.
