Skoleledere, lærere og andre ansatte er på 2. år godt i gang med at implementere skolereformen under forældrenes og politikernes store bevågenhed. Men selv om det er fint med den store interesse, kan det tynge arbejdet, når der uafbrudt rejses tvivl om elementerne i reformen fungerer efter hensigten eller ej – det være sig fx de længere skoledage, understøttende undervisning eller åben skole…
På Skolelederforeningens årsmøde i Aarhus disse dage er spørgsmålet oppe at vende, om alle de politikere, der har været med til at beslutte skolereformen, også bakker den tilstrækkeligt op? Det korte svar er: Nej, der er for meget uld-i-mund og for mange dommedagsprofetier.
”Det er snart sådan, at reformen i den offentlige debat får skyld for alle ulykker – for om børnene kan komme på toilettet, får noget ordentligt at spise, er stressede og deprimerede mv. Men det er der ingen evidens for – tværtimod viser Dansk Center for Undervisningsmiljøs helt nye og meget grundige pejling på reformens indvirkning på undervisningsmiljø og trivsel netop, at lige så mange elever er glade for at gå i skole i dag som før reformen”, siger skoleledernes formand Claus Hjortdal.
Han mener, at langt flere af landets politikere – centralt og kommunalt – tydeligere bør gå ind og støtte op om reformen, herunder bakke op om, at det tager tid at gennemføre så store forandringer, og at der må vises tålmodighed over for, at alt ikke fungerer optimalt fra begyndelsen.
”Det påvirker forældre, elever og os der arbejder med reformen meget negativt, når flere politikere centralt og lokalt rider med på enkeltsager, der ikke kan undgås, om dette eller hint ikke fungerer. Jeg skal derfor appellere til, at politikerne – hvor mange har været til at beslutte reformen – står ved deres ansvar. Vi mangler politisk lederskab og en politisk fortælling om, hvorfor skolen skal forandres, som det sker disse år”, siger Claus Hjortdal på årsmødet.
