Millionerne kommer til at rulle ind på 120 udvalgte folkeskoler, hvis elever ligger markant under landsgennemsnittet til 9. klasse-prøverne. Men der er et ’hvis’. Skolerne skal først bevise, at de på et år kan sænke andelen af elever, der får under 4 i dansk og matematik i gennemsnit ved afgangsprøverne i 9. klasse. Pengepræmier er aldrig før brugt på undervisningsområdet i Danmark. På trods af den store økonomiske håndsrækning kalder skoleledere initiativet »uklogt, nedladende og kortsigtet«. Det skriver Politiken mandag.
»Det er rigtig fint, at man øremærker penge til udsatte børn. Men det giver ikke mening, at skolelederne skal lave resultater allerede inden for det første år for at få penge. Fokus kommer til at være på korttidsresultater, og det er ikke langtidsholdbart«, siger Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, til Politiken.
Indsatsen varer tre år, og skolerne har mulighed for at få del i 500 millioner kroner – fordelt med cirka 1,4 millioner kroner per skole om året – i tre år. Men der er kun en pengebelønning, hvis skolerne kan sænke andelen af elever med et snit på under 4 i dansk og matematik fra afgangsprøverne med 5 procentpoint per år. Pengene kan eksempelvis bruges til flere lærere i udskolingen.
I dag forlader 22 procent af 9. klasse-eleverne folkeskolen med et snit på under 4 i dansk og matematik. Derfor er regeringen »villig til at tage nye midler i brug for at knække koden«, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) til Politiken.
At forbedre eleverne afgangskarakterer er ikke ligetil, siger Hjortdal. Folkeskoler modtager ofte nye og udsatte elever fra andre skoler så sent som i 9. klasse, som de så skal løfte fagligt på kort tid. Men selv hvis skolerne kan forbedre elvernes afgangssnit på et år eller to, er Hjortdal bekymret for, hvad der vil ske, når de tre år er gået, og pengetanken er tom:
»Så kan andelen af elever med et snit på under 4 stige igen. Det er få kommuner, der har råd til at følge op. Så har Lars Løkke Rasmussen fået sine fine tal, men vores bekymring er, at man ikke har løst noget som helst«, siger han til Politiken.
Også Lise Tingleff Nielsen, der er chef for grundskoleområdet hos Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, siger, at det, der »løfter og udvikler skoler, er det lange seje træk« med fokus på, at lærerne har viden og stærke kompetencer.
»At regeringen sætter fokus på de fagligt svage elever, er meget positivt. Men praksis skal vare ved og være bygget ind i skolens mure og dna. Det langsigtede perspektiv er helt afgørende. Vi ved fra forskning, at effekten af korte projektindsatser går over. Tre år er ikke lang tid«, siger hun til Politiken.
