P-vagter, hjemmehjælpere og socialrådgivere hænges ud på Facebook. Men seks ud af ti østjyske kommuner har ikke planer for shitstorme mod medarbejdere
Silkeborg kommune har ingen handlingsplan for, hvordan der reageres, når ansatte hænges ud på Facebook. Det betyder, at kommunens socialrådgivere i vidt omfang undlader at reagere, når de udstilles på det sociale medie.
- Jeg har oplevet mange eksempler på, at borgere hænger socialrådgivere ud på eksempelvis Facebook. Det er et sted, hvor borgere kan samles om at hænge offentligt ansatte ud, uden vi kan svare på deres kritik. Vi accepterer at blive hængt ud, i det omfang der er fokus på det faglige element, men når de bliver personlige i deres hetz, så siger vi stop. Det kan ikke accepteres, fortæller Lene Kuntz, der er socialrådgiver og tillidsmand i Psykiatrien i Silkeborg Kommune til TV2 ØSTJYLLAND.
En rundringning foretaget af TV2 ØSTJYLLAND viser, at seks af 10 østjyske kommuner ikke har et system, der træder i kraft, når en ansat hænges ud på eksempelvis facebook, men det er der brug for, mener Lene Kuntz.
- Jeg oplever en udvikling, hvor borgerne bliver mere og mere personlige i deres kritik. De kigger ikke længere kun på det faglige element eller mig som fagperson. De kan finde på at kritisere alt og også elementer i en socialrådgivers privatliv, der dybest set slet ikke har noget med sagen at gøre, siger hun.
I Aarhus oplever P-vagter, hjemmehjælpere og socialrådgivere også at se deres navn og billeder blive smidt på facebook af utilfredse borgere, og det har kommunen nu taget konsekvensen af.
Den laver nu en beredskabsplan for hævn-aktioner på sociale medier, så kommunen er parat til at reagere før, under og efter en medarbejder hænges ud.
- Vi har set en stigning i denne form for adfærd, derfor er det på tide at gøre noget. For vi forestiller os ikke, de sociale medier forsvinder, fortæller Per Jensen, der er chef for HR og Organisation i Aarhus Kommune.
Trine Marie Kristensen er social medie-rådgiver, og hun mener, at hvis kommunerne vil beskytte deres medarbejdere bedre, er vejen frem ikke at fortsætte med at ignorere borgerne på Facebook, men i stedet at gå i dialog med utilfredse borgere på de sociale medier.
- Tænk, hvis et offentligt kontor ikke svarer på mails eller telefon? Det vil være uhørt og decideret kritisabelt. Lidt på samme måde skal man tænke kommunikation på de sociale medier. Det er her borgerne færdes, så selvfølgelig skal myndighederne også interagere og kommunikere med borgerne her, siger hun og tilføjer:
- Ja, det kræver ressourcer, men det er nødvendigt at finde de midler, medmindre man tror, Facebook og andre medier forsvinder i morgen. Kan du tage dialog og kontakt med utilfredse borgere, kan man ofte undgå at en enkelt utilfreds borger for følgeskab af flere og dermed sætter systemet i et dårligt lys.
Hun bakkes op af formanden for Socialrådgiverne i Region Nord, Mads Bilstrup. Han mener, at kommunerne bør vågne op.
- Arbejdsgiverne må ikke lade det blive hverdag for medarbejderne, at de bliver hængt ud på sociale medier. Ophober disse episoder sig i systemet, så holder personen ikke i længden. Vi ved af erfaring, at det er vigtigt at handle på tingene hurtigt, forklarer Mads Bilstrup.
Silkeborg Kommunes personalechef, Frank Høy, erkender, at chikane på nettet er svært at have med at gøre.
- Det, der foregår på nettet, har sit eget liv, og er svært at have med at gøre, fordi det er svært at vide, hvor er det popper op henne, siger han.
Som det er nu, har de en politik for forebyggelse af vold og trusler mod ansatte, og derudover kan de tilbyde psykologhjælp eller terapi til medarbejdere, der har været udsat for trusler.
De arbejder dog for tiden på at lave en handlingsplan, der beskriver, hvad der konkret skal ske, hvis en ansat bliver filmet, lydoptaget eller chikaneret på de sociale medier af borgere.
