Vores fælles union kan gå i 3 retninger: eksplosion, implosion eller evolution, som billedkunstneren Bjørn Nørgaard tegner det i vores gratis bogudgivelse "Hvis EU er svaret, hvad er så spørgsmålet?". (Hent bogen i pdf her.)
Udfordringerne er store og kendte med stigende nationalisme, Brexit, flygtninge og migrationspres, Trump, Putin’s Rusland, ulighed, klima osv. Men vigtigst er det måske, at det ser ud til, at vi i Europa er blevet i tvivl om, hvem vi selv er, hvad der binder os sammen, og om de værdier og institutioner vi har opbygget i fællesskab siden anden verdenskrig. Som om selvtilliden svigter.
Det gælder i høj grad os danskere, selv om vi, der jo kom med senere, også er blevet vant til EU – samarbejdet. Vi optræder i statistikkerne som meget positive overfor samarbejdet. Vi er heldigvis også kritiske, men har nok vænnet os selv til - i stedet for kritisk medvirken - mere at brokke os over alt det, der lugter af EU. Og så siger vi jo ofte nej til yderligere samarbejde.
Det er de udfordringer Nyt Europa nu griber for at bidrage til debatten om fremtidens Europa. Vi har derfor bedt en bred kreds skrive om det europæiske samarbejde ud fra spørgsmålet: Hvis EU er svaret, hvad er så spørgsmålet? Netop for at kunne sætte fokus på alt det, som vi hver for sig går og tumler med i de her år. De problemer vi brænder for at kunne løse. De forhold vi finder oprørende og forkerte, og som skal laves om. De værdier vi vil kæmpe for. – Og hvor svaret ofte kan sammenfattes i det udsagn, der går igen i mange af indlæggene: Hvis EU ikke fandtes, burde det opfindes på ny.
Det er altså tid til eftertanke. Tid til at se fremad men ikke glemme fortiden. Europas skæbne er ikke bare andres valg. Det er dit og mit valg.
