Den 15. februar blev endnu et kapitel skrevet i historien om tunnelforbindelsen mellem øerne Lolland i Danmark og Fehmarn i Tyskland, også kaldet Femern Bælt-forbindelsen. Her afleverede Femern A/S selskabets svar til de 12.600 indsigelser, som er kommet ind i den ekstra høringsrunde i Slesvig-Holsten, som delstatens transportmyndighed LBV i Kiel bad om i 2016.
Hvorfor denne ekstra høringsrunde egentlig var nødvendig er stadig ikke helt gået op for mig, men jeg vil tro, at at myndigheden har brug for al den tid, de kan få, til at tygge sig igennem den enorme opgave, det må være at gennemgå de tusindvis af siders byggeansøgning fra bygherren Femern A/S.
En 18 kilometer lang tunnel mellem Tyskland og Danmark - intet mindre end verdens længste sænketunnel - er ikke en helt simpel konstruktion. En opgave af den skala har de helt sikkert aldrig haft før hos LBV på Mercatorstraße i Kiel, og de har i øvrigt stadig deres faste kontrolopgaver at passe ift. delstatens veje, jernbaner og flytrafik.
Høring mangler indhold Sådan en høringsrunde giver alle mulighed for at give deres mening til kende i forhold til byggeriet, uanset viden, erfaring og motiv. Sådan er det også i Danmark, vores høringsrunde gik bare meget hurtigere. Sikkert fordi vi har erfaret, at broer og tunneler faktisk kan bygges uden at smadre naturen. Men de danske og tyske høringsrunder har dog en ting til fælles: De har kun handlet om det praktiske og tekniske omkring selve byggeriet i forhold til miljøet. Der er ingen høringsproces om perspektiver for os mennesker - nordtyskere og danskere, turister og erhvervsfolk. Ingen høring om, hvad det vil betyde for os at en stor region bliver mindre. Derfor er der heller ikke mange, der har gjort sig synderlige tanker om det. Paradoksalt eftersom Tyskland er Danmarks største eksportmarked, og Danmark er delstaten Slesvig-Holstens ditto. Og vi har et fælles kulturelt og historisk fundament.Det kunne ellers have været forfriskende for en gangs skyld at have en konstruktiv og positiv integrationsdebat: "Hvad kan vi sammen, nabo?". Den snak kan vi forhåbentlig tage, når forbindelsen ER etableret.
Forbindelsen kommer Og det bliver den. Alle politiske processer og beslutninger er taget på både dansk og tysk side. Vi venter kun på, at en lille administrativ myndighed får tygget sig igennem byggeansøgningen til et af verdens største byggeprojekter. Beslutningen om Femern Bælt forbindelsen er efter min mening en fremragende fælles dansk-tysk beslutning. Hamborg og København kommer trafikalt stort set lige så tæt på hinanden som København og Århus, med alt hvad det indebærer af politisk, erhvervsmæssig, kulturel og uddannelsesmæssig udveksling og udvikling. Og med tunnelen mellem Lolland-Falster og Slesvig-Holstens Østersøkyst bliver der skabt en ny nordeuropæisk turismeregion med en samlet kyststrækning på knap 1.000 kilometer. Bare for at nævne det mest oplagte. Den snak om perspektiver er væsentlig, men hvordan skal man tage den, når gammeldags høringsmetoder og myndighedsfokus fylder mere end betydningen af den beslutning, der træffes. Nok går snakken lige nu om en tunnel - men kan vi også tale om det hul den lukker?
