Efter min mening er det mindst lige så fint at være en god håndværker som en god papirnusser eller filosof. Det synes Mattias Tesfaye åbenbart også, og han begrunder det meget godt i sin efter min mening vigtige og velskrevne bog Kloge Hænder, skriver Lars Tvede om Mattias Tesfayes bog Kloge Hænder.

Tvede anmelder Tesfaye: Klog bog om varme hænder

Velfærd

12/09/2014 13:55

Nick Allentoft

Tesfaye revser et samfund, der i stigende grad nedgør og forsømmer håndværksfagene til fordel for akademikere. Deri er jeg enig, skriver Lars Tvede i sin anmeldelse af Mattias Tesfaye's bog Kloge Hænder. Læs liberalistens anmeldelse af socialistens bog.

Engang imellem kigger min kone på mig med et specielt ansigtsudtryk, som betyder, at hun fortryder vort ægteskab. Et eksempel var en sommerdag i 1991, hvor vi lige havde købt vort første hus og håndværkerne efter en renovation havde efterladt nogle overskydende skumbeton klodser (eller hvad de nu hedder). ”Fint”, havde jeg tænkt, ”De kan blive til en havepejs”. Så jeg købte straks noget cement pulver eller mørtelblanding, eller hvad det nu hedder og blandede det med vand i en spand. Og så gik jeg i gang med at mure oven på græsplænen.

Mattias Tesfaye og Lars Tvede tegner nye konturer for rød og blå

Lars Tvede og Mattias Tesfaye mødte for første gang hinanden i Mediehuset DenOffentliges debatkoncept Society Zoo. Det skete efter gensidige anmeldelser af hinandens bøger, Det Kreative Samfund og Kloge Hænder.

Find interviews og deres respektive anmeldelser her.

 

To timer senere var min havepejs færdig, og undervejs havde jeg lært, at når man klasker mørtel eller, hvad det nu hedder på skumsten, så falder det meste af det (mørtlen altså) straks ned – i mit tilfælde ned på mit tøj, men især på jorden. Jeg skrabede det nu op fra jorden, hvorefter det i nogen udstrækning hang fast på pejsen sammen med lidt jord og græs.

Da jeg var færdig, lignede mit tøj en havepejs og min havepejs en smeltet flødebolle med grønt hår og brune striber. Det var dér, min søde kone kiggede først på flødebollen og så på mig, hvorefter hun fik sit specielle ”du-er-fyret” ansigtsudtryk.

Jo, håndværk er svært, og så skal jeg ikke engang udpensle dengang, jeg eksempelvis lavede en støttemur i Spanien med nogle venner (den tippede over). Eller da min kone og jeg klistrede tapet på væggen og desværre også hen over spisebordet og gulvet mm. (nok det tætteste, vi har været på skilsmisse). Eller da jeg brugte en halv time på at hænge en lampe op over vort spisebord (landede i hovedretten samme aften). Så igen: Svært er det, og efter min mening er det derfor mindst lige så fint at være en god håndværker som en god papirnusser eller filosof.

Det synes Mattias Tesfaye åbenbart også, og han begrunder det meget godt i sin efter min mening vigtige og velskrevne bog Kloge Hænder. Murere, brandmænd, musikere og mange andre praktikere vil, forklarer han, med tiden erhverve sig noget, der kaldes ”den tavse viden”, som er instinkter, vaner og erfaringer, muskelkombination, gehør og andre færdigheder, der ikke kan beskrives godt med ord.

Det forklarer, hvorfor interviews med fodboldspillere ofte er så dårlige.

”Hvad tænkte du, da du fik bolden og spillede dig fri?”

”Øhhhh”.

Efter at have fået det og en del andet på plads, begynder Tesfaye til min fryd at revse et samfund, der i stigende grad nedgør og forsømmer håndværksfagene til fordel for akademikere. Dette betyder efter hans og i øvrigt også min mening, at vi får for mange papirnussere og for dårligt håndværk.

I Schweiz, hvor jeg bor, tager godt 60 % en erhvervsuddannelse imod blot ca. 20 % i Danmark, og det fremhæver Tesfaye da også. Hvad hjælper det, forklarer han, at en arkitekt kan tegne en bygning, der ser flot og smart ud på overfladen, hvis de praktiske detaljer ikke er gennemtænkte og deres udførsel ikke gennemarbejdet? Hvad hjalp det de engelske bilfirmaer, vil jeg tilføje, at de kunne tegne nogle seje biler, hvis de ikke bagefter kunne skrue dem ordentligt sammen? Så hellere gøre som tyskerne og hyre nogle italienske designere (hvor svært kan det være?) og så fokusere på det sublime håndværk, som er den svære del.

En af Tesfayes´ pointer er, at dygtige, veludannede håndværkere selv kan træffe kreative og taktiske beslutninger på arbejdspladsen, hvorimod de dårlige skal hundses af ”DJØF’ere, ingeniører, magistre, kommunikationsfolk og andre akademikere”. Noget tilsvarende sker, forklarer han, når servicearbejdere såsom plejehjælpsfolk fjernstyres af bureaukrater og ender med blindt at følge bureaukrat-manualer og udfylde formularer i stedet for at bruge de varme hænder og deres intuition.

Vi ender i rent djøfokrati; komplet med formularrytteri, kolde hænder, dryppende vandhaner og skæve fliser. Vi skal af-djøficere, for som han citerer den åbenbart kloge papirnusser (forsker) Gert Tinggaard Svendsen:

”Hvis du kan lave tingene baseret på tillid, så sparer du en masse papirarbejde og kontrollanter. Det smører samfundets tandhjul. Når der er tillid på, så flyder information lettere. Du kan sige ting til din overordnede, uden at du bliver fyret. Og det betyder, at mange ideer i Danmark kommer nedefra og op.”  

Nu er blind tillid selvsagt dumt, men hvis håndværkere og andre praktikere virkelig kan deres kram og ved det, så kan de også udvises tillid, hvorefter de arbejder mere kreativt og effektivt.

Tesfaye fremhæver, at netop noget sådant har været en komparativ styrke for Danmark. Ligeledes (her er det mig, der taler) er mange af vore bedste virksomheder startet af håndværkere, ikke akademikere. Og en ting, som styrker Tesfayas sag, men som han ikke nævner, er dette: Europa er verdens klart førende på luksus mærker, som nærmest per definition er håndværk, og det er der faktisk rigtigt mange håndværkerjobs og penge i.

Når håndværkere er dygtige nok til at fortjene tillid og derfor også får den, oplever man den vidunderlige følelse, hvor folk, der aldrig har mødt hinanden før, kan gå sammen om at løse opgaver, som vi andre bagefter beundrer.

Tesfaye forekommer mig at være en ret fed fyr uden på nogen måde at være tyk, og derfor forstår jeg personligt ikke, at han har været medlem af SF, for alle verdens socialistnationer var jo ikke mindst kendte for deres regederlige håndværk inden de brød sammen, og hvem vil have en Trabant? Men egentlig var jeg vel selv deromkring som ung, så hvad skal man sige?

Intet - all is forgiven - og ikke mindst da hans bog er fuld af fede bemærkninger såsom denne:

”Danmark er ikke en forskningsnation. Derfor er det konstante fokus på øgede forskningsbevillinger forfejlet. Vi er en innovationsnation, der formår at omsætte andres opfindelser og forskningsresultater til konkrete produkter.”

Hvor i alverden han har det fra, aner jeg ikke, men det forekommer mig godt set og ret rigtigt. Selvfølgelig skal vi forske, men min erfaring er, at man kan Google sig til utroligt meget viden, men at lave en ny virksomhed eller et godt, salgbart produkt, kræver blod, sved og tavs viden, og det er det, vi mest mangler.   

Nåh, for at det ikke skal lyde som om Tesfaye har muret en pejs for mig imod en god anmeldelse, bliver jeg nødt til at angribe en svaghed. Han burde have konkluderet lidt skarpere på, hvad vi skal gøre, hvis vi er enige med ham. Come on, go for it!

Han mener iøvrigt også, at vi i fremtiden vil få ressource-mangel. Det vil jeg vædde alle mine kuglepenne på, ikke holder stik.

En sidste bemærkning: Jeg tilbragte tilfældigvis nogle dage over sommeren med en gruppe fra Liberal Alliance (som tidligere var Radikale), og de brændte for præcist de samme ting som Socialdemokraten Tesfaye (som tidligere er SFer).

Ud over at fortælle, at folk rykker til højre med alderen, siger det mig, at danskere er mere enige om mange mål, end vi vil indrømme. Så måske er der håb for os alle; specielt hvis skatter og moms kommer ned, så man kan få råd til en god håndværker.

 

Mest Læste

Annonce