Vold og trusler: Forebyggelse stempler alle psykisk syge som potentielt voldelige

Ledelse

09/10/2016 13:38

Nick Allentoft

En række nye tiltag, der skal beskytte de ansatte på bosteder, går ud den socialfaglige indsats og får beboerne til at føle sig stemplede som farlige voldsmænd. Det skriver Avisen.dk

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Københavns Kommune er der 1300 beboere på bosteder for psykisk syge. Ud af dem har Socialforvaltningen kategoriseret 35 som risikofyldte. Altså personer der er farlige for deres egne omgivelser.

Men selvom langt de fleste er helt ufarlige, skal de ansatte behandle alle som potentielle voldsmænd med de sikkerhedskrav, som det indbefatter. Og det har konsekvenser.

- Jeg hører fra mange, at de føler sig stigmatiserede på grund af den lille gruppe af meget syge, der kan være farlige. Det er virkelig ødelæggende, fordi de allerede føler sig udsatte. De får svært ved at blive raske, når de bliver behandler som farlige, fortæller socialborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen (S) til Avisen.dk.

LÆS OGSÅ: Sophie Hæstorp: Styrk rammerne på botilbud

I løbet af de sidste fem år har der været flere tragiske hændelser på bosteder i Danmark, hvor beboere har overfaldet ansatte. I foråret blev en ansat på bostedet Lindegården dræbt. Det fik Arbejdstilsynet til at indføre en række påbud, som de ansatte på alle bosteder er pålagt at følge.

Men de nye påbud gør det svært for de ansatte at lave det sociale arbejde, som er nødvendigt, hvis beboerne nogensinde skal få det bedre. Foreksempel må de ikke længere gå alene ind på beboernes rum og snakke. Personlige samtaler skal nu tages ude blandt andre.

Formand for landsforeningen SIND Knud Kristensen mener også, at de nye arbejdsmetoder kan gå ud over arbejdet i hverdagen.

- Det bærende princip for at få det bedre er relationen mellem de socialfaglige medarbejdere og beboerne. Hvis det skifter til at være et forhold mellem fange og fangevogter, så kriminaliserer man ikke blot beboerne, man ødelægger også det sociale arbejde, siger Knud Kristensen til Avisen.dk

Den stigmatiserende effekt de nye påbud har, får Knud Kristensen fra SIND til at efterlyse andre løsninger.

- Arbejdstilsynet og det sociale tilsyn bliver nødt til at arbejde sammen. Vi skal have adskilte tilbud, så de voldelige ikke bor side om side med folk, der lider af angst, siger han til Avisen.dk.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.